Dato: 11. juli 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

149. Til E. Collin.

Sorø den 11 Juli 1845.

Min, kjære, kjære Ven!

Ja, nu er jeg i Sorø! »Det er en Flaggren!« siger De nok, men De veed at Dampskibet »Caroline Amalie« gik interemistisk til Bunds, og da jeg ikke havde Lyst til det Samme, der jo kunde indtræffe om jeg i aaben Baad gjorde Renen fra Falster til Fyen, valgte jeg den lange Omvei, der ikke blev mig dyrere end Baad, at reise over Nestved og Ringsted til Nyborg og da paa den Flugt nedlade mig i Sorø. Jeg har sendt mange Breve hjem, siden jeg forlod Kjøbenhavn, De maa have hørt fra mig, Deres Kone har jo ogsaa faaet Brev, men først nu flyver mit269 Epistel til Dem. Opholdet paa Corselitze var meget behageligt, Fru Clasen en høist elskværdig Vert­inde; jeg tumlede meget omkring og badede hver Dag, havde desuden Esel-Ridt hvorom Emil kan fortælle. Det var ret uheldig at vi ikke kunde beholde ham længer; jeg fandt ham i hans elskværdigste Skikkelse, selv afklædt. I Søndags reiste jeg til Nykjøbing, hvor Rector Rosendals vilde at jeg skulde boe hos ham, men da Posten gik saa tidlig næste Morgen valgte jeg, for ikke at gjøre Forstyrrelse, heller at overnatte paa Postgaar­den, et hunde Hul; der var en Slags Sal deelt med et Skillerum, som ikke sluttede til Loftet, her fik jeg i det ene Rum en Seng, der lugtede af Mug­genhed, saa jeg maatte vande den270 med eau de cologne; jeg vendte mig paa alle Sider, De veed jeg er mangesidet, og endelig fandt jeg een, i hvil­ken Næsen kom langt nok fra Dynerne, det var bløde, ækle Dyner og jeg sov! men Klokken henimod eet kom et stort Selskab af Byens Cavalerer hjem fra'ndash;Tivoli'ndash;thi der er ogsaa Tivoli; Selskabet var drukkent og dalede ind i den anden271 halv Deel af Salen, fra hvilken jeg skildtes ved den skjærmbreds Væg.–Een sang: Flasken er alle Glæders Kilde, en anden jodlede, en tredie raabte paa kold Puns, medens en gammelagtig Stemme udtalte Ideen i Høisangen, med ægte Lorcks Frihed, han vilde have272 Øl og Kjælderpigen. Det var det frygteligste Vrøvl og Skriig og jeg frygtede meest at man skulde tysse paa dem og sige at der sov Een tæt ved, thi da var jeg vis paa at de fulde Mennesker skulde have gjort mig Vesit. Jeg sad op i Sengen og overtænkte hvilket Parti jeg skulde vælge naar de kom, enten imponere eller lade som jeg ogsaa var fuld og stemme i med; imidlertid huskede jeg at der var en Krampe paa Døren den listede jeg mig hen at slaae for og saa nød jeg i Taalmodighed deres Sludder til heni­mod 2 eller tre.–Fra Wordingborg havde jeg alt Postdagen forud ladet mig indskrive, med den eneste Wienervogn, som eengang om Ugen gaaer herfra lige til Ringsted og den hele Tour, naar man er sikker paa Plads, koster kun 3 Rdlr, med Extrapost er det 7. Jeg havde sikkret mig Plads og mældt min Ankomst forud; i Nestved blev jeg ved samme Leilighed overordenlig nydelig behandlet af Postmesteren, Cancelieraad Vitte, som jeg ikke kjendte; men da han vidste jeg indtraf havde han baade Wiin, Kage og Jordbær til Forfriskning for »Digteren«, og da jeg tog afsted fulgte han med et Stykke; paa hele Reisen var jeg saa heldig at være eneste Pasageer, saa at jeg reiste, som med egen Befordring; fra Ringsted, hvor jeg overnattede, maatte jeg imidlertid tage extra og nu er jeg her i Sorø, som jeg forlader imorgen Eftermiddag med Dagvognen og indtræffer da paa Glorup i Fyen Løverdag middag. Breve til mig, gaae altsaa, for det første til Glorup ved Nyborg.

Igaar spiiste jeg hos Johannes Øehlenschlæger, der boer smaat, men nydeligt; han har taget sig meget op til sin Fordeel siden han blev gift,

Franciska er en nysselig ung Vertinde. Idag er jeg hos Hauchs.

Bring Deres kjære Jette og Børnene mine hjerteligste Hilsener og giv273 lignende til dem Alle hjemme i Amaliegade. Stella og Theodor faae snart Brev fra mig.

Den 23 Juli og den 3 August er det jo Geburtsdage; saavidt jeg husker er det Ingeborgs den 23de, vil De, med Deres Kones Raadslag kjøbe for mig en Baggatel paa 2 a 3 Rdlr til Ingeborg og til Louise tage et Exemplar af mit Portræt og til dette kjøbe, f Ex i lille Kongensgade, en smuk forgyldt Ramme og sætte Portrættet i; Glas maa der for og Udgiften bliver nok 9 U a 2 Rdlr274; dette Portræt faaer Louise den 3 August. Selv er De saa god at opskrive disse og de tidligere Udgifter med Breve, f Ex det til Speckter, og da naar vi sees forelægge mig samme til skyldigst Afbetalelse275.

Det er jo en hæslig Historie med Guldberg i Wordingborg, det gjør mig ondt for hans fortræffelige Familie. Hils Emil ret meget fra mig og tak ham for den smukke Hilsen han sendte mig i Brevet til Fru Clasen.

Jeg længes bestandig efter dem Allesammen!–Studenterbesøget maa jo have været meget smukt, det er beklageligt at Lehmann og Andre saaledes sætte noget i at vilde vise hvor vidt de troe at kunne gaae, de flyve dog over Stregen og brænde Vingerne. Hvorledes gaaer det med Hart­manns Musik til Visen om Frederik den Sjette? Hils ham og hans Kone; ligesaa Mad: Thyberg. Lind og Louise maa De endelig sige hvor meget jeg tænker paa dem og alle vore.

Deres broderligt sindede

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost