Dato: 12. juni 1830
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

10. Fra E. Collin.

Kjøbenhavn: d 12.115 Junii 1830.

Kjære Andersen.

For nogle Timer siden fik jeg Deres Brev, hvorfor jeg takker Dem, men De lod mig da ogsaa vente længe nok, nemlig næsten 14 Dage efter Deres Afreise. - Jeg begyndte virkelig at frygte for, at De var bleven syg, eller at der var tilstødt Dem noget; men først da jeg fik Efterretning om Dem af Aviserne, førend fra Dem selv, faldt det mig ind, om De i den Ære og Herlighed, som De – efter Bladene at dømme – lever i, skulde have glemt os; det var kun en Overgang; jeg kjender Dem da saameget, troer jeg, at jeg kan vide, at De, ligesaavel som jeg, ingen Ære sætter i, at De i de re­spective Blade paa en saadan Maade bliver distinguert af de respective udistinguerte Bladskrivere. – Saavidt jeg erindrer, er det Aarhuus Avis, der har givet Tonen an. Dette stødte mig saameget mere, som dette Blad – overhovedet et af de sletteste – saavidt jeg veed i samme Nummer, om­taler en i Kjøbenhavnsposten indført stræng Recension af Cornet's Aftenunderholdning - hvilken Recension den vigtige Copiist har forsynet med den Bemærkning, at han kan ikke nægte, at han ei er enig med For­fatteren i, at Aftenunderholdningen var saa slet – ) og i denne Anledning tilføier: »Det er ikke uvigtigt at bemærke, at Kjøbenhavnspostens Redac­teur ei deler denne Anskuelse« . –

Hvad Deres Opera: »Ravnen« angaaer, da gjør det mig ondt, at jeg ei kan meddele Dem bedre Efterretninger om den. Bliv ikke derfor bange, den hele Ulykke bestaaer i, at Tiden trækkes ud, saa at Componisten ei endnu kan foretage sig noget. Jeg lod i Gaar forespørge paa Theatercontoiret, og fik det Svar fra Kammerraad Printzlau, at Conferentsraad Man­they havde sendt: »Ravnen« og alle øvrige indleverede Stykker til Theatercontoiret med den Bemærkning, at han ei kunde afgjøre noget om nogen af dem, førend der blev udvalgt en ny Theatercensor. Paa den Maade kan da i alle Tilfælde intet skee, førend Kongen kommer hjem. Jeg gik derfor i Formiddags til Hartmann, og fortalte ham dette, og han sagde mig, at han havde været hos Manthey desangaaende, og denne havde svaret ham, at Deres Brev til ham ikke havde været et Forlangende om et officielt deci­deret Svar, men kun en Bøn om en foreløbig Gjennemlæsning; at dette ikke var Tilfældet veed Gud og hver Mand, som har læst Brevet, undtagen Conferentsraad Manthey. Det er sørgeligt at Ravnen skal ligge og mugne i den Ravnekrog. – Imidlertid lovede jeg Hartmann, der længes meget efter Stykket, at jeg skulde gjøre, hvad der stod i min Magt, for at skynde paa Afgjørelsen; den eneste Maade, hvorpaa dette kan lade sig gjøre, er at formaae Fader til at tale med Manthey derom; i denne Henseende skal jeg gjøre mit Bedste.

Nu angaaende Deres Pengeaffairer. – Troer De endnu, at Deres Beregning var rigtig? Naar De allerede har brugt 30 Daler, kan De vel ind­see, at De efter dette Forhold ikke vil komme ud af det med 100 Rdlr. For at De imidlertid ikke skal komme, om ikke i direkte Pengeforlegenhed, saa dog i den ubehagelige Nødvendighed, at laane Penge, saa maa De sørge for, naar De mærker, at det er paa Heldingen, i Tide at lade mig det vide, for at jeg kan sørge for passende Remisser.

Om Eftermiddagen.

Nu har jeg talt med Fader, men han siger, at der er Intet ved den Ravne­Sag at gjøre.

Min Fætter, Kammerraad Bindesbøll paa Flenstofte og Frederiksgave Gods ved Assens, til hvem De har et Brev med fra Fader, er i denne Tid her i Byen, men inden 14 Dage vil han være hjemme igjen. Han glæder sig meget til at see Dem hos sig . . . Han fortalte mig idag, at der hjemme hos ham er en Jomfrue Scheel, som sværmer for Deres Digte (mirabile dictu). Jeg veed ikke hvorledes, men vist er det, at ved denne Leilighed kom jeg til at tænke paa Bürgers Liebesgeschichte, hvorlunde en ung Dame, som nænnede for Bürgers Digte, skrev ham en Kjærligheds-Erklæring. De levede siden et meget lykkeligt Liv. –

Paa denne Reise stifter De formodentlig en heel Deel nye Bekjendt­skaber; De lader da vel imellem obiter et Ord falde om, at De arbeider paa en ny Roman; dette er en meget delikat Maade at samle Subscribenter paa (sit venia verbo) som kan komme Dem til Nytte i Tiden. I hver Bye vil De saaledes sagtens finde En, som De i Tiden kan bede om at modtage Subscriptionsplaner.

Idag mødte jeg Skuespiller Foersom paa Gaden; han sagde til mig: »Hils Poeten, naar De skriver til ham«.

Nu troer jeg, at jeg har udtømt mig, og vil derfor ende med, at bede Dem ret snart at skrive mig til; thi hvis De ønsker Breve fra mig, maa De betale dem116 med samme Mynt. – De maae jo desuden altid have Noget at kunne fylde Brevet med; skulde De ikke kunne faae nok at fylde et Brev med, kan De jo skrive paa Vers i den Dem egne Form med de mange korte Linier.

– Er der ingen nye Aandsfostre?

Skriv mig nu ret snart til igjen. Deres hengivne

E. Collin.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Edvard og Henriette Collin