H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Louise Sophie 8. september 1845

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 8. september 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Fotokopi af Brev til Hertuginde Louise Sophie af Augustenborg. [Slotsarkivet i Augustenborg (Landsarkivet for Sønderjylland)]

Kjøbenhavn den 8 Sept: 1845

Naadigste Hertuginde!

Da jeg forrige Sommer nød den Lykke at tilbringe nogle Uger i Deres Durchlauchtigheds og Hertugens Nærhed, da jeg ret lærte at skatte Deres Hjertelighed og følte mig saa hyggelig paa det deilige Augustenborg, fødtes en Taknemlighed hos mig, en Hengivenhed, som jeg saa ofte har ønsket at kunne vise, men hvorledes skal jeg kunde det i denne Verden! – Nu kommer det fyrstelige Sølvbryllup, hver bringe sin Gave, men hvad kan en fattig Poet bringe? Hvad tør han vove at lægge mellem saa mange Herligheder? Deres Durchlauchtighed og Hertugen ville smile, men med venligt Sind og naadig Tanke om mig. Det er i mit Liv, som et Eventyr, at jeg har tilbragt Dage i Deres fyrstelige Kreds, at jeg der har drømt mig hjemme; Tanken om dette Livs Eventyr fører let til min Digtnings, og da det er mine "Eventyr" man giver høiest Betydning af hvad jeg har skrevet, vover jeg at bringe disse, hvilke jeg havde haabet selv at skulde overrække, men nu heller sender før Festen.

Jeg fortalte ifjor hvormeget jeg higede efter at komme til Spanien, eller igjen at besøge Italien; al min Higen og Stræben, dette sidste Aar, har gaaet ud paa at virkeliggjøre dette og jeg troer at kunne det. To smaa Dramatiske Arbeider: "Nøkken" og "Liden Kirsten" ventede jeg sikkert at see paa Scenen i denne September, dette skeer imidlertid ikke, den Dame, som udfører en Hovedrolle i begge, er syg og kommer først frem i October, altsaa en Udsættelse!

Nu var det, hele Sommeren, min Plan, at jeg midt i September skulde begynde min Reise og begynde den saa smukt med Augustenborg, hvor man, som Deres Durchlauchtighed har saa smukt sagt, jeg til hver Tid vilde være velkommen; efter Festen tænkte jeg da at reise til Tydskland og der overvintre, og da, hvis Omstændighederne tillade det, gaae til Spanien eller besøge Italien. Min Plan lader sig nu imidlertid, ved flere Forhindringer, ikke sætte i Udførelse saa tidlig, som jeg endogsaa til den sidste Tid havde haabet; jeg maa reise noget senere. At gaae til Augustenborg og da efter et Par Dage atter hjem og derpaa ud igjen – det er – Deres Durchlauchtighed vil let have Indblik i en Poets oekonomiske, større Reiseplan – det er ikke saa godt at gjøre, men jeg veed jo ogsaa at Deres Durchlauchtighed selv, at Hertugen og alle Deres, lige venligt ville see mig senere, som nu, og denne Naade vover jeg at udbede mig.

Fra Syden bringer jeg – vil Gud – nye Eventyr og friske sange, men altid et varmt taknemligt Hjerte, der husker og gjemmer hvert venligt Ord, hver Velgjerning det har modtaget.

Deres Durchlauchtighed vil bringe mig i naadig Erindring hos Hertugen, Prindsesserne og Prindserne; mit lille Digt foran "Eventyrene" klinge festligt med og erindre om et Taknemligt Hjerte.

i dybeste Ærbødighed

H. C. Andersen

Tekst fra: H.C. Andersens Hus

[Kladde] Allernaadigste Hertuginde!

Da jeg forrige Sommer nød den Lykke at tilbringe nogle Uger i Deres Durchlauchtigheds og Hertugens Nærhed, da jeg ret lærte at skatte Deres Hjertelighed og følte mig saa hyggelig paa det deilige Augustenborg, fødtes en Taknemlighed hos mig, en Hengivenhed, som jeg saa ofte har ønsket at kunne vise, men hvorledes skal jeg kunde det i denne Verden. – Nu kommer det fyrstelige Sølvbryllup, hver bringe sin Gave, men hvad kan en fattig Poet bringe, hvad tør han vove at lægge mellem saa mange rige Herligheder. - Deres Durchlauchtighed og Hertugen ville smile, men med venligt Sind og naadig Tanke om mig. Det er i mit Liv, som et Eventyr at jeg har tilbragt Dage i Deres fyrstelige Kreds, at jeg der har [overstr: følt] drømt mig hjemme; Tanken om dette Livs Eventyr fører let til min Digtnings, og da det just er dem, da det er mine "Eventyr" man giver høiest Betydning af hvad jeg har skrevet, vover jeg at bringe disse, hvilke jeg [overstr: selv] havde haabet selv at skulde overrække, [overstr: men det er mit visse Haab at jeg selv skulde overrække en dem, men dette Tilfælde nu vilde komme efter disse, vover jeg at

men nu heller sendes før Festen]

/

havde haabet; jeg maa reise noget senere og man fortrøster mig med at Deres Durchlauchtighed, Hertugen og Deres lige saa venlig og naadig see mig noget senere, [overstr: derimod] som nu;

[Overstr: det er mig saa let og velsignet, jeg ønsker ret at gribe nogle lykkelige Solskins]

[Overstr: Den naadige Hertuginde vil [overstr: ikke] see klart ind i Nødvendighede af ret at lægge sin Reise-Plan, naar den maa være efter en Forfatters]

[Overstr: Hendes Majestæt Dronningen var igaar saa naadig og god at lade mig tilsige hos hende at høre en italiensk Improvistation, jeg fortalte da hendes Majestæt om Forsinkelsen i min Reiseplan. - ]

Jeg stoler trygt paa Deres fyrstelige Naade og [Ingen tør jeg hjerteligere tænke paa] haaber at blive bragt i venlig Erindring hos Hertugen Prindsesserne og Prindserne

med det taknemligste Hjerte.

i dybeste Ærbødighed

&

Jeg fortalte ifjor hvormeget jeg higede efter at komme til Spanien, eller igjen at besøge Italien; al min Higen og Stræben har i dette sidste Aar gaaet ud paa at [ville] virkeliggøre dette og jeg troer at kunne. To smaa dramatiske Arbeider: Nøkken og liden Kirsten, ventede jeg sikkert at see paa Scenen i denne September, dette sker nu desværre ikke, [Overstr: Madam Rung], som udfører en Hovedrolle i begge, er syg og [overstr.: kommer ikke paa Scenen] træder ikke op før i October; dette som allene er Udsættelses [overstr: og i det forfeilet Haab, og endnu flere Forhindringer, skeer det vel ikke]

Nu var det min Plan hele Sommeren at jeg midt i September vilde begynde min Reise og begynde den saa smukt med Augustenborg, hvor man, som Deres Durchlauchtighed saa naadigt har sagt, jeg til hver Tid skulde være velkommen; efter Festen vilde jeg da reise til Tydskland og overvintre og da, hvis Omstændighederne tillode det, gaae til Spanien eller atter besøge Italien. Min Plan lader sig nu imidlertid ved flere Forhindringer ikke sætte i Udførelse saa tidlig, som jeg endogsaa til den sidste Tid /

[Kladde] Allernaadigste Hertuginde!

Da jeg forrige Sommer nød den uventede Lykke at tilbringe nogle Uger i Deres Durchlauchtigheds og Hertugens Nærhed, da jeg ret lærte at skatte Deres Hjertelighed og følte mig saa aandelig vel paa det deilige Augustenborg, [overstr: saa jeg næsten glemte at jeg kun var en fattig Digter] fødtes en Taknemlighed hos mig, en Hengivenhed, [overstr: den til Mennesker, der veed] som jeg senere saa ofte har ønsket at kunne udtale, nu kommer en Fest af Betydning i dette hyggeilge Hjem, hver bringer sine Gaver, men hvad kan en fattig Poet bringe, - hvad tør han vove at lægge mellem saa mange rige Herligheder? - Deres Durchlauchtighed og Hertugen ville maaskee smile, men med en venlig Tanke paa mig. - Det er som et Eventyr i mit Liv at jeg har tilbragt [overstr: nogle] Dage i Deres fyrstelige Kreds, at jeg der har [overstr: følt] turde drømt mig hjemme; Tanken om dette Livs Eventyr fører let til min Digtnings, og da / det just er denne, da det er mine Eventyr som have vundet meest [overstr: af min] Erkjendelse [overstr: af alle mine Eventyr] saa [overstr: er det jeg] vover at bringe just disse. Jeg bringer dem opfyldt af Taknemlighed, af inderlig Lyst til at give et synlig Tegn paa hjerteligste gode Villie. Det var til for nogle faae Dage siden mit visse Haab at jeg selv skulde overrække dem, jeg kunde det endnu, men dog ikke paa den Dag, som det just burde sig og jeg sender den saaledes tilligere.

[Overstr: Deres Durchlauchtighed] Jeg fortalte Alt ifjor hvor meget jeg higede efter at komme til Spanien eller i det mindste atter at besøge et sydligt Land, atm i Higen og Stræben har i det sidste Aar gaaet ud derpaa; og min Plan var at gaae til Augustenborg midt i September derpaa ind i Tydskland hvor jeg vilde over vintre og da i Februar til Spanien eller om Uroligheder der ikke tollod det, da at gjensee Italien, / jeg har ikke opgivet min Plan den lader sig udføre, men jeg kan ikke sætte den i Udførelse saa tidlig, som jeg endogsaa til den sidste Tid havde haabet - Jeg er nødt til at vente vente - endnu til ind i Octobermaaned!

Nu har Deres Durchlauchtighed været saa naadig at sige mig, [overstr: og jeg har næsten forstaaet at Hertugen er mig saa god] at jeg var velkommen til enhver Tid. [overstr: før jeg dog senere paa Udreise Flugten, bringe det vil] tør jeg derfor udbede mig de naade at jeg heller senere, i Forbindelse med min Reise, tør gjenleve de deilige Dage, jeg levede i fjor; [overstr: men haabe] jeg veed at Deres Durchlauchtighed og Hertugen [overstr: og hele] ville modtage mig venligt og naadigen. [overstr: Jeg veed Prindsesser og begge Prindserne] Jeg glæder mig meget til at fortælle mangt et Eventyr for Prindsesserne og prindserne, og kommer jeg fra Spanien, saa har jeg maaskee selv oplevet nogle.

Mine to dramatiske Arbeider Nøkken og liden Kirsten havde jeg været saa sikker paa at see bragt paa Scenen i September, selv at kunne arangere / Scenen, som er saa temmelig nødvendig, nu maa jeg for en af vore Kunstnerinders Sygdom, vente til October Maaned og maaske da være glad med om kun det ene Arbeide [ulæseligt] frem, men dette maaskee for at kunne sikkert begynde Reisen. -

Hendes Majestæt Dronnigen var igaar saa naadig og god at lade mig tilsige til i hendes Omgivelse at høre italiensk Improvisation; jeg fortalte hendes Majestæt om Forsinkelsen i min Reiseplan - dog en Udsættelse er jo intet Tab, og jeg glædermig usigeligt til at gjensee det deilige Als [overstregning] og det hjertelige Hjem hvor jeg har modtaget saa megen Naade Deres Durchlauchtighed forundte mig i].

[resten overstregning] /

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 13, 59-66)