Dato: 9. september 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 9 September 1845.

Allernaadigste Hertuginde!

Da jeg forrige Sommer nød den Lykke at tilbringe nogle Uger i Deres Durchlauchtigheds og Hertugens Nærhed, da jeg ret lærte at skatte Deres Hjertelighed og følte mig saa hyggelig paa det deilige Augustenborg, fødtes en Taknemlighed hos mig, en Hengivenhed, som jeg saa ofte har ønsket at kunne vise; men hvorledes skal jeg kunne det i denne Verden? Nu kommer det fyrstelige Sølvbryllup. Hver bringer sin Gave; men hvad kan en fattig Poet bringe, hvad tør han vove at lægge mellem saa mange rige Herligheder? - Deres Durchlauchtighed og Hertugen ville smile, men med venligt Sind og naadig Tanke om mig. Det ef i mit Liv som et Eventyr, at jeg har tilbragt Dage i Deres fyrstelige Kreds, at jeg der har drømt mig hjemme. Tanken om dette Livs-Eventyr fører let til min Digtnings, og da det just er denne, da det er mine »Eventyr«, man giver høist Betydning af, hvad jeg har skrevet, vover jeg at bringe disse, hvilke jeg havde haabet selv at skulle overrække, men nu hellere sender før Festen.

Jeg fortalte ifjor, hvormeget jeg higede efter at komme til Spanien eller igjen at besøge Italien; al min Higen og Stræben er i det sidste ! Aar gaaet ud paa at virkeliggøre dette, og jeg troer at kunne det. To srilaa dramatiske Arbeider: »Nøkken«147 og »Liden Kirsten«148 ven tel:le jeg sikkert at see paa Scenen i denne September; dette skeer imidlertid ikke; den Dame, som udfører en Hovedrolle i begge, er syg og træder ikke op før i October. Altsammen Udsættelse! Nu var det min plan hele Sommeren, at jeg midt i September vilde begynde min Reise og begynde den saa smukt med Augustenborg, hvor jeg, som Deres Durchlauchtighed saa naadigt har sagt, til hver Tid skulde være velkommen; efter Festen vilde jeg da reise til Tydskland og der overvintre, og da, hvis Omstændighederne tillode det, gaae til Spanien eller atter besøge Italien. Min Plan lader sig nu, imidlertid ved flere Forhindringer ikke sætte i Udførelse saa tidligt, som jeg, endogsaa til den sidste Tid, havde haabet; jeg maa reise noget senere; at gaae til Augustenborg, og da efter et Par Dage ud igjen, det er _ Deres Durchlauchtighed villet have Indblik i en Poets oeconomiske, store Reiseplan - det er ikke saa let at gjøre; men jeg veed jo ogsaa vist og har den sikre Fortrøstning; at Deres Durchlauchtighed selv; at Hertugen og alle Deres ligesaa venligt ville see mig senere som nu, og denne Naadevover jeg at udbede mig. Fra Syden bringer jeg - vil Gud - nye Eventyr og friske Sange, men altid et varmt, taknemmeligt Hjerte, der, husker og gjemmer hvert venligt Ord og hver Velgjeming, det &har modtaget. - Deres Durchlauchtighed vil bringe mig i naadig Erindring hos Hertugen, Prindsessen og Prindserne; mit lille Digt klinge festligt med og erindre om et taknemligt Hjerte!

I dybeste Ærbødighed

H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost