Dato: 29. juni 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

14. Til E. Collin.

Odense den 29 Juni 1830.

Kjære, gode Collin

Siden jeg sidst skrev har det kun været daarligt Veir, saa at jeg ikke meget har været omkring, men desmere har jeg faaet bestilt, læst næsten een heel Deel igjennem af Edda, og skrevet fire nye Digte; jeg vilde gerne see at samle en heel Cyclus, der kunde komme ud til Nytaar, og skjøndt forskjellige i Form og Aand, dog udgjøre Billeder fra min Sommer­-Udflugt; et Navn finde vi vel nok der til. Raad mig ellers hvad De synes, hvilket er bedst, enten at skrive paa Romanen (jeg har ikke rørt den her) eller tænke paa denne Poesie-Samling? To af disse fire Digte sender jeg Dem her til Flyveposten, thi flere er vel ikke fornuftigt naar de siden skulde ud i Samlingen. Siig mig nu hvad De og Bekjendtere synes om dem, det sidste28 er kun, som De seer en Ubetydelighed, dog er jeg næsten selv mere for det, end for hele Havfruiaden; hvad mon Heiberg siger? De maa da endelig hilse ham mange, mange Gange fra mig; i Jylland var man meget intereseret for Striden mod de tre Professorer ved Lidenskabernes Academie, og alle Jyderne stode trofast paa Heibergs Partie, saa at man kan vente gode Hjelpetropper fra Kjernen af Landet dersom det engang kom til corpurlig Haandgemæng. – Hvad mine to Smaa Digte her angaae, ønsker jeg dem i et Nummer, da det ene er for ubetydeligt til at staae ene.

Fra Foersom skal jeg hilse Dem mange Gange, han er i høieste Velgaaende indtruffet, og vi havde i Aftes hans behagelige Vesit paa vort romantiske Tolderlund; thi De kan tro jeg boer smukt, midt i Skoven, Canalen tæt ved, hvor Skibene trækkes op ad; gamle Næsbyhoveds Slotsbakke kun nogle Skridt derfra, og en smuk Veirmølle tæt ved Hjemmet. Har De; endnu intet hørt om min arme Ravne-Opera, og hvad der ikke maa glem­mes, veed De ikke Resultatet angaaende min Ansøgning om Regentsen?

Der er dog ingen Breve kommet til mig, som ere afleveret hos Dem, f Ex fra Schley i Libau? Var dette sidste Tilfældet maatte De endelig sende mig det. Saasnart Veiret begynder at blive godt og stadigt, har jeg i Sinde at tage til Svendborg, Taasing, Faaborg og Asens, men med dette Regn­-Søle kan det ikke nytte; jeg er inviteret ud til Bangs paa Hofmandsgave, til Vedel Simonsens paa Elvedgaard, og endelig til Herresædet Lykkesholm, saa der ret er megen Glæde tilbage; og hvergang jeg seer noget ret smukt, ønsker jeg De var der med, thi jeg kan tænke hvor tørt det er at sidde paa Høienloft og læse til den graulige Atestats, der kun har den ene lyse Side at den ligger Forlovelse saa temmelig nær, hvis dette endda er saa rart som der snakkes om, men det gaaer nok med Kjærligheds Lyksalighed som Spøgelser, alle tale derom, men i Grunden har ingen selv ret mærket der til. – Sidste Søndag hørte jeg Intet fra Dem, men ventede da heller ikke, men dersom Tiden tillader Dem det paa Søndag saa faaer jeg jo Brev thi da er det 14 Dage siden De sidst skrev. Ikke? Men nu lev vel, kjæreste Collin, gid De ret maa kunne more Dem hjemme, hils Deres gode Fader og den hele Familie, De siger dem jo nok imellem hvorledes jeg har det? Næste Uge skal De igjen høre fra mig.

Deres af Hjertet altid hengivne

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost