Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. oktober 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Mary Howitt
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 24 October 1845.

Min kjære, fortræffelige Frue!

i det Haab at De læser Dansk skriver jeg igjen dette mit Brev, i mit Modersmaal; er det Dem vanskeligt at forstaae, findes der dog vist­nok Een eller Anden i Deres store Bekjendtskab, som kan oversætte dette, men underret mig senere, om De heller Ønsker at jeg skal skrive paa Tydsk.

Tak for Deres Bog, tak for Deres Brev, begge Dele have glædet mig saa usigeligt! ja dobbelt glædet mig, da baade Brev og Bog ere sendte af Deres eget Hjertes Tilskyndelse. Allerede i Foraaret, da jeg i engel­ske Blade læste de rosende Anmeldelser af Deres Oversættelse af Im­provisatoren, følte jeg Trang til at bringe Dem min Tak, min Hengiven­hed, jeg skrev da et Brev til Dem og lod det gaae gjennem Legationen til London; eet Exemplar af min »Billedbog uden Billeder« (i det dan­ske Sprog) fulgte med. Jeg saae til min Forundring af Deres Brev at De slet Intet havde modtaget fra mig, jeg er gaaet til Departementet for de udenlandske Sager, gjennem hvilke Brev og Bog er sendt til London, og man forsikkrer mig at begge Dele ere nøiagtig besørget, men om det ligger endnu hos vor danske Minister i London og denne ikke har kunnet finde Deres Bopæl, vidste man ikke, der er imidlertid igjen skrevet derover og har De endnu intet faaet, vil De da lade et Bud gaae til den danske Gesandt og afhente hvad jeg har sendt; en ung Mand Bjelke er i Legationen og han maa vide Besked. - De vil da see at jeg strax har tænkt paa Dem, strax Ønsket at udtale Dem min Tak, min Glæde! - Forleden bragte en Reisende mig Deres kjære Brev og »Improvisatoren«; jeg har læst min Biographie og et Par Kapitler i Bogen, det vil sige man har hjulpet mig, thi jeg kan saa godt, som slet intet Engelsk, men jeg har forstaaet hvor tro, hvor smukt De har gjengivet mig, hvilken Kjærlighed De har følt for dette mit Arbejde! modtag min inderligste Tak! - Mine Eventyr vil De jo ogsaa lære Deres Sprog og disse mit Hjertes Børn vil blive forstaaede i det store Engeland! - Ja, jeg troer at just i Engeland vil man, som her i Dan­mark, blive disse Digtninger venlige og gode. Mine Eventyr have her hjemme vundet ubetinget Erkjendelse; hvorvidt de kunne oversættes ganske i samme Tone de ere fortalte paa Dansk, veed jeg ikke; paa Svensk gaaer det meget godt, men paa Tydsk er Duften borte; naturligviis gjengiver de nok Historien, men det Egentlige, det som have givet Eventyrene en Slags Betydning i Danmark, det er den Maade de fortælles paa; det er ikke ret i nogen Tydsk Oversættelse. Gid det Engelske Sprog, og Deres Interesse, naadige Frue, forunde dem det originale Præg i selve Formen. Skriv mig til om De vil have sendt den danske Original, eller om De alt har den. De veed maaskee at der i Alt existerer 36 trykte Eventyr af mig; de første skylde, som de Musæus har fortalt, een og anden Historie, jeg som Barn har hørt, deres Op­rindelse; de sidste derimod og det den største Deel, ere derimod min egen Opfindelse. Underret mig om hvilke af mine Skrifter, De ikke kjender eller ikke har og jeg skal sende Dem disse enten paa Dansk I eller Tydsk, men De maa sige mig hvilket Sprog De helst læser; gid, som jeg troer, De foretrækker Original-Sproget. - Vil De sende Deres Breve her til Kjøbenhavn, skrive mit Navn uden paa og tilføie, som Adresse »Conferensraad, Storkors, Ridder &c Collin; saa modtages og Ibesørges strax Brevet til mig, hvor jeg er, thi om to Dage reiser jeg fra Danmark. jeg gaaer nu tredie Gang til mit kjære Italien. Vinteren tilbringer jeg i Tydskland, deels i Berlin, deels i Weimar, hvor jeg har en ædel Ven i den unge Arvestorhertug Carl Alexander, og desuden flere inderlig kjære Mennesker. Jeg kommer i Foraaret til Italien, men før den Tid har jeg faaet Brev fra Dem, Brev, som De har adresseret til Collin i Kjøbenhavn; De opgiver mig da nøiagtig Deres Adresse, og I jeg skriver fra Tydskland eller Italien til Dem. Næste Høst - om Gud vil det - reiser jeg fra Italien til Spanien og hjem over Frankerige og Holland, skeer det, da flyver jeg ogsaa til London for at see Dem og Deres Hjem, for mundtlig at sige Dem hvor taknemlig jeg er Dem og IAlle der saa venligt og smukt see til mig, den Fremmede. I Udlandet haaber jeg at fuldende en ny Roman jeg har begyndt paa; De skal faae at høre om den; for en hollandsk Redacteur af »de Tid«, en Hr van I der Vliet har jeg lovet at udarbejde en Skizze af mit Liv, ogsaa De skal faae den, dersom De Ønsker den; men lad mig høre fra Dem og det ret snart, lad mig vide lidt om Deres Hjem - De er jo gift, siger man -? De har Familie? - Siig mig hvorledes man optager i Engeland mine to andre Romaner og Eventyrene; siig mig om De nu har læst: »Billedbog uden Billeder«, denne lille Bog er den af alle mine Skrifter, som har gjort meest Lykke i Tydskland. - O De veed ikke hvor det gjør mit Sind godt at jeg vinder Erkjendelse ude; frygt ikke for at det gjør mig forfængelig; nei jo mildere jeg dømmes, jo rigere Lykken kommer mig imøde, des dybere bøier min Tanke sig for Gud, der saa kjærlig giver mig Alt! - Jeg føler tidt en underlig Veemod, ved Tanken om hvorfor just jeg skal være saa lykkelig. Mit hele Liv er jo det dei­ligste Eventyr; Alt har udviklet sig deri til det Allerbedste; selv hvad der tidt stod mørkt og trykkende var et Trin til det Bedre; om det min Barndom var overladt mig guddommelig Kraft til at ordne hele det kommende Liv for mig her paa Jorden, jeg kunde, efter de Forhold hvori jeg fødtes, efter Livets nødvendige Gang, ikke have forudbestemt det bedre for mig, end det er blevet. Gud har været mig saa naadig og god, jeg bøier mig i Lyksalighed for ham og vil i Alt hvad der møder, selvom der kom mørke Dage, slutte fra det forbigangne og troe, det som kommer, bringer ogsaa Lykke. Ja, jeg er en Tyrk i min Tro, jeg troer paa Bestemmelse, dog ikke paa den krasse Maade, at jeg Intet skal gjøre, nei, jeg troer, jeg skal gjøre og stræbe Alt, men lykkes det da ikke, saa var det ikke Herrens Villie, han fører mig af min Omvei, til sit Maal.

Nu skal jeg altsaa igjen til Italien, - dog det bedrøver mig at sige Collins og mine kjære, kjære danske Venner lev vel - hvor mange kunne ikke være døde naar jeg kommer tilbage; o det er en mørk Tanke! - I Tydskland seer jeg mange Kjære og mellem disse en trofast Søster, en elsket Veninde - misforstaae ikke Udtrykket - denne Flamme er varm - jeg skal see hende igjen, De kjender hendes Navn, det maa have lydt over til Dem, det er Jenny Lind, hun er den første Sangerinde og Skuespillerinde jeg kjender - og dog staaer hun endnu i Eet over dette Betydende, hun er eet af de ædleste Mennesker paa Jorden, hun er uskyldig, gudfrygtig og god og mig en trofast Søster. - Lev nu vel! skriv snart og hils Deres Mand og alle mine Venner og Veninder. Med sand Høiagtelse og Venskab

H. C. Andersen.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus