Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. juli 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludvig Læssøe
Sprog: dansk.

Hoffmannsgave den 13 Juli 1830.

Kjære Ludvig!

Var det ikke saaledes De bød, jeg skulde skrive oven over! nu, hjertelig Tak for Deres venlige Brev og de deri værende Nyheder. - Vil De sige til Deres gode Mama, at hun meente bestemt, at der ikke kom noget nyt ud fra mig til Nytaar, men, om hun erindrer det, jeg paastod, at det dog vilde skee; nu synes det dog, som om jeg vinder, thi til Nytaar kommer der en heel Pjese, saa stor som Digtene, nemlig, en: poetisk Jydepotte for 1831, Indholdet vil blive meget blandet, halv Digte, og halv Prosa, vel har jeg kun endnu en tredie Deel til den, og det vil blive, af de bekjend­te Sager: Manden fra Paradiis, Skizze efter Naturen, Cometen 1834 og avis aux lectrices, men af nye har jeg alt, Havfruen paa Samsøe; Brudstykke af et Riimbrev, (disse to har vistnok nu staaet i Flyveposten); Den jydske Hede i Regnveir; Længsel med Potterne; Fantasie ved Vesterhavet; Malerie fra Vestkysten af Jyland; Den skjønne Gramatika, en rørende claurensk, schoppenhauersk Novelle; Ideer for dem, som selv ingen have, en liden nød og hjælpe Bog for dem som ville være Poeter. - See det er jo dog allerede en Slump. Det bedste af alle disse er vistnok Fantasie ved Vesterhavet, ja nogle her i Odense synes bedst om den af alle mine Digte, men det er for meget! jeg sender den her til Deres gode Moder, der vistnok nu har læst de to smaa Stykker i Flyveposten, og dersom nu nogen af alle disse tre behager hende, udbeder jeg mig, som Beviis der paa, at hun i Deres Brev glæder mig med 2 eller tre, egenhændige Linier. Ikke sandt? Men lad mig ikke glemme, De fik ikke Stile-Opgaver nok, altsaa vil jeg her skrive Dem 6 til. - l) Fædrenelands Kjærlighed. 2) De vigtigste Momenter i Moses Liv. 3) En smuk Vinternat 4) De skjønne Kunsters Forhold indbyrdes. 5) Bogtrykkerkunstens Nytte. 6) At udpege alle de Steder i den bibelske Historie hvor Qvinden har baaret sig mindre smukt eller godt ad. - I Grunden burde der, som Side Stykke, fremvises alle de Steder Mændene har været herlige, men det bliver for vidtløftigt, derfor er det nok med Qvinden. Jeg tænker ellers Deres gode Søster, siger om den 6te Opgave, at jeg er fæl?- Det er en daarlig Sommer, endnu værre end i fjor, Regn og Regn, og altid Regn, jeg digter af bare Fortvivlelse til min Jydepotte. - For nogle Dage siden tog jeg fra Odense her udpaa Hoffmannsgave, en stor Herregaard der eies af Hoffmann-Bang, Fruen i Huset er en Datter af den afdøde Malling. Her er Antiquiteter, Bogsamling, Naturalier og Alt hvad man ønsker sig; mit Sovekammer støder op til en stor Malerisamling og Haven der næsten er en halv Miil i Omkreds, vrimler af Blomster, hvoraf de fleste er mig ganske ubekjendt, men stiger man uden for den, da er alt i en to Miles Omkreds en Flade; Stranden gaaer tæt op til og den lange Odde af Land er ganske Lyngbegroet, i disse Dage har Vandet været saa lavt at der næsten 1½ Miil ud i Stranden ikke var Vand men kun det hvide Sand; i Formiddags kjørte jeg en Tour, der var meget interesant, nemlig en heel Miil ud paa en nogle Alen bred Tange mellem Odense Fjord og Kattegattet, der væltede sine sorte Bølger for mig; jeg stod paa det yderste Punkt og fik mig en lille Steen og noget Tang. - I dette Øieblik jeg skriver dette, slaaer Nattergalen i Haven udenfor, thi det er sildigt og deiligt Veir; imorgen reiser jeg herfra til Odense, hvor jeg agter at fuldende mit Brev til Dem. Det er St Knuds Markede, da er Alt i Bevægelse. - Men nu god Nat! ­

Odense den 15 Juli

Ved min Ankomst her til Byen modtog jeg Deres venlige Brev, men kjære Ven, det var da grusomt kort; ikke uden 9 Linier, en Klat paa den første Side, De maae endelig næste Gang skrive lidt tættere og paa alle, tre Sider. Odense Markede er nu forbi, vi havde et herligt Veir, og en fortræffelig Leilighed til at studere Folke-Scenen; den sidste Dag jeg var paa Hofmansgave, havde jeg en sand Nydelse, nemlig jeg saae Infusions Dyr; tænk Dem en lille Vanddraabe kun, paa Glas og det var en heel Verden med Skabninger, hvor de største præsenterede sig som Græs­hopper, de mindste som Knappenaalshoveder; nogle lignede virkelige Græshopper, andre havde de mest monstroese Skikkelse[r], og alle tumlede de sig imellem hinanden, og de større slugte de mindre. -Jeg saae Infusions Dyr i mit eget Blod, der vrimlede af Aal og Torsk, og alt i det uendelige; at det ikke var et Øienspil, overtydede mig Dyrenes Form og de enkelte Leds Bevægelighed, dels ogsaa, at naar man rørte med en Knappenaals Spids der først var dyppet i Syre, ved den Materie hvori de var, flygtede de alle over til den modsatte Side og døde efter et Øieblik. - Den hvide Skimmel paa Blæk, var en heel Skov med Urter og Væxter, Træer og Buske; kort sagt der aabnede sig en Uendelighed for mig, der bragte [mig] til at svimle. - Det glæder mig ret at Deres gode Moder kommer til Møen, gid det nu maa blive godt Veir, hun vil da ret glæde sig ved denne Tour; bare jeg ogsaa var der og naar vi saa alle saae den store Udsigt fra Dronningstolen, da havde et Mikroskop som det paa Hoffmansgave for da at see Infusions Dyrene i Vanddraaben; det var da to Uendeligheder vi da stode imellem. Vil De nu ellers smukt huske at bede Deres Moder glæde mig med et Par Linier i Deres Brev, angaaende: Digtene Havfruen paa Samsø (ikke Samø) og Phantasie ved Vesterhavet; desuden gad jeg nok vide hvad hun siger om min poetiske Jydepotte. - Hils Deres kjære Fader ret mange Gange fra mig, samt Dine og alle Brødrene; jeg vil ret ønske for Deres Søsters Skyld at det maa ret blæse op naar hun gaaer med Dampskibet, saa kunde hun prøve om det ikke kan sætte Hjertet i Bevægelse, selv paa den modigste. - Nu reiser jeg snart til Svenborg Faaborg, Assens og Taasinge, det vil vist blive en moersom Tour. Skriv mig nu endelig snart til; ret snart thi jeg længes meget efter et Brev, thi det sidste var slet intet; der var neppe nogen hjemme hos Dem der havde seet det; ellers havde De nok bedet Dem skrive lidt mere. Det er jo ingen Sag, det er kun at snakke, og saa skrive det man siger. Lev vel

Deres hengivne Andersen.

Dette mit Brev her kan da godt gjælde for fire af Deres, derfor vær endelig ikke saa kort, det sidste jeg fik, bragte mig i Fortvivlelse, thi det var kort som en Nysen, men dog vilde jeg ikke sige: »Gud velsigne«! skriv, skriv mere! - fortæl om Dit og Dat; om hjemme og ude eller om mig selv, det ved De jo nok jeg godt kan lide. Ikke? Farvel!!!

[Udskrift:] ST.

Hr. Studiosus Ludvig Lessøe (afleveres hos Hr Havnekontroleur Lessøe)

Tekst fra: H.C. Andersens Hus