Dato: 24. november 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

155. Til Henriette Collin.

Hamborg den 24 Nov: 1845.

Kjære, kjære Fru Collin!

ja, De maa have et Par Ord fra mig denne Aften, det er rigtignok silde og meget faaer jeg ikke skrevet, men dette Brev kan komme afsted i Morgenstunden med Kammerjunker Wedel-Heinen der da reiser. Jeg forlod i forgaars Gravensteen, hvor den hertugelige Familie i høieste Grad har været velsignet mod mig, jeg var virkelig der, som'ndash;ja det klinger underligt at sige'ndash;som om jeg hørte til Familien; jeg blev saa hjemme, saa ugeneert; og den Morgen jeg skulde afsted kom begge Prindserne op til mig paa mit Værelse og sagde Lev vel i det de skulde tidlig paa Jagt, jeg til bragt[e] Morgenstunden nede hos Hertuginden, hvor vi talte meget hjerteligt og godt, hvor hun sagde mig hvor god de Alle var mig, Prindsesserne kom ned til os og da jeg kom paa Vognen sendte de endnu Frugt ud til mig og da Hertuginden syntes jeg ikke var godt nok pakket ind, sendte hun mig een af sine Silkekaaber, som skulde gaae med Vognen tilbage. Prindsernes Lærer, en Dr. Steffensen, et ganske udmærket, genialt Menneske ledsagede mig, og jeg følte mig saa glad og tilfreds. I Flensborg gik jeg et Øieblik hen til Rieffels der kun talte om »Amalia« og om hendes »ungeheure Ruhm in Norwegen«.–Fra Rendsburg gik jeg igaar paa Jernbanen hertil Hamborg, tog ind til Streits og fik strax Brevet fra Deres Mand; jeg blev saa glad derved! Kys ham for det! Tak Fru Sommer for den tilsendte Critik, her kom den som en yndig Velkomst?Bouquet, er det ikke deiligt at mine Skrifter gjøre en saadan Lykke i Engeland!–Tal lidt til Ingeborg om min »Menneske?Kundskab«–som Udlandet omtaler!–Ja jeg veed nok hvad det er, det er min Opfatten af Livet omkring mig der er tro og i en tro Opfatning kan man jo see Menneske?Kjendskab'ndash;jeg giver den maaskee ubevidst, og derfor vil Fru Ingeborg ikke sige jeg har den.–Hun kan have Ret!–Hils hende den elskede, velsignede'ndash;Drilpose tør jeg ikke skrive, ellers skrev jeg det. Imorges gik jeg over i Alster pavillonen, tager litterairische Blätter der Börsenhalle og'ndash;hvad behager: »an H. C. Andersen«, er det første jeg seer, der staaer et særdeles smukt Digt til mig!–Naa, det var en Velkomst!–Hos Speckter blev jeg ganske lykkelig ved at see 12 til 16 udmærkede Tegninger til mine Eventyr, nei hvor »Svinedrengen«, den grimme Ælling og Boghveden ere mageløst illustrerede; han havde til den ny Samling 6 Billeder, men kun et daarligt Aftryk af disse, imidlertid fik jeg disse sex og sender Dem disse til at see, det vil jo more Dem, Ingeborg seer maaskee ogsaa Billeder, denne Gang, for min Skyld.–Det første Blad er Grantræet, der hvor Haren springer over det! betragt Træet De skal see det har et ordenligt lille ærgerligt Ansigt og dernæst Hyrdinden og Skorstensfeieren! seer De Potporikrukken? gamle Chineser og Gjedebukkebeens &.–Det andet Blad er Springfyrene og de røde Skoe, dette sidste synes mig det mindst geniale af alle de jeg saae. Det tredie er to Billeder til Sneedronningen. Til grimme Ælling har han ellers gjort 6 deilige Tegninger, men som ikke for det første kommer ud.–Hver Dag er jeg alt budt ud til Middag, i Dag var jeg hos Grev Holcks; jeg kommer nu ligefra Theatret hvor jeg saae: »Den evige Jude«, det var noget frygteligt Vrøvl! uden al Geni, uden en Gnist af Poesie dumt, dumt, dumt!–

I Amaliegaden læses jo dette Brev, det næste bliver rimeligviis til Augusta Collin, hun bliver een af de første, siig hende det! jeg husker saa godt, hvor venligt det var af hende at komme paa Posthuset ved Afskeden. Hils Deres Moder! hils de søde Unger, min lille Mimi, Louise og Kraftmanden Jonas!

Deres trofast hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost