Dato: 26. november 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

156. Til E. Collin.

Hamborg den 26 November 1845.

Min kjære Ven!

Kittler har sagt mig at jeg i hans Bogpakke, der gaaer af paa Løverdag til Kjøbenhavn, kan frit faae med hvad jeg lyster, jeg benytter hans Til­bud i det han just har foræret mig nogle Exemplarer af de nye Eventyr, der dog først komme i Boghandelen henimod Julen. Jeg fik tre smukt indbundne, af disse sender jeg Dem eet, det er Deres Eiendom Brev, to andre følger med, det ene beder jeg Dem gjemme, det andet kan De forære til den af; mine Venner eller Veninder De troer jeg meest gjør en Fornøielse dermed, siig mig saa senere hvem der fik det, ung eller gammel, nær af Familien eller langt ude; jeg har tillige kjøbt et Exemplar af Reutschers Ud­gave, det andet Hefte, første har jeg, De vil see paa Billederne, de ere ret nette, især det med Engelen, jeg lægger det indeni Pakken, samt nogle Papirer, som, i den sammenlagte Pakke de er kunne henlægges mellem mine andre Sager.–Her er ogsaa et Brev til Fru Balling, vil De lade det besørge, jeg veed ikke ret hendes Huusnummer, men hun kan nok findes efter den opgivne Adresse.–

I Dag skulde jeg have været hos Billes til Middag, men havde alt forud taget Indbydelse hos Apotheker Zeise i Altona, hvis Søn har oversat Even­tyrene, i Aften er jeg først hos Speckter, hvor der er budt Selskab paa mig, som paa en anden Dyre-Ryg, senere ud paa Aftenen er jeg hos Holcks, hvor jeg nok ogsaa er Dyre-Ryg'ndash;imorgen Eftermiddag, vil Gud, seiler jeg til Haarburg, kjører om Natten med Diligense til Bremen og ved Middag til Oldenborg, derfra hører Huset Collin fra mig. Viis Gottlieb Billederne i Eventyrene og lad ham i Ole Lukøie see hvorledes Digtet til Hjalmar tager sig ud. Naar Speckters Billeder til dette Eventyr kommer, skal han see hvor nydelig

»Hjalmar« seer ud.–Den lille Gerda279 i Snee­dronningen er jo yndig, jeg blev ganske veemodig ved at see det venlige Barn!–Lev vel, min elskede, broderlige Ven! hils Jette, Mad: Thyberg, Theodor, Alle hjemme og Gerson, Frøken Reimer Blom, Funch (det hed­der jo Svogeren?)

Lev vel!

Deres trofaste

H. C. Andersen.

Glem endelig ikke at hilse den fortræffelige E. Weis!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost