Dato: 30. november 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Oldenburg, Storhertugdømmet den

30 November 1845

Naadigste Hertuginde.

Tak og atter Tak for al den Naade og Hjertelighed Deres Durchlauch­tighed og alle Deres have viist mig; jeg tør vel sige det, jeg føl­te mig saa vel, saa hjemme i Deres velsignede Kreds. Hvor De dog Alle ere gode mod mig! Bring Hertugen, Prindsesserne og Prindserne min Tak, min Forsikkring om den inderligste Taknemlighed. Reisen til Flensborg gik saa behageligt, Dr: Steffen sen var saa interes­sant, saa hjertelig, jeg har ham meget kjær, gid jeg eiede hans Kundskaber; tør jeg haabe han faaer en Hilsen fra mig. I Flens­borg saae jeg i en Avis at eet omreisende Theater-Selskab vilde Dagen efter give en Original Tragedie paa Tydsk: Kong Valdemar og Tovelille, skrevet af een derværende Forfatterinde; hvem kan hun være? Har Flensborg saaledes et skjult quindeligt Genie? Paa Jernbanen gik det med Fugle-Flugt hen over Heden og Strax i Hamborg hvor jeg greb en "Blätter for litterarisches Unterhaltung, saae jeg "an H.C.Andersen", der stod et meget smukt Digt til mig af en Hr Zeise; det var en venlig Velkomst. Hos den bekjendte Otto Specter saae jeg nogle og tyve, høist geniale Tegninger til mine Eventyr, sex af disse komme allerede ud til Julen. Paa Posten laae Brev fra Collin og deri var oversat og nedskrevet en særdeles rosende Anmældelse fra Engeland over min Roman Kun en Spillemand, saa at Deres Durchlauchtighed see at jeg kun havde Grund til at være glad. Jeg begriber ikke selv hvorfor jeg skal have saa megen Glæde, saa megen Lykke, medens tusinde Andre have det mindre godt. Gud er mig alfor god - og alle Mennesker komme mig saa forunderligt kjærlige imøde. / Hos Speckter traf jeg den bekjendte Frau von Backerack født Struwe, som skriver under Navnet Therese, hun sad for ham, ung er hun ikke, men smuk har hun været lidt underligt var hun klædt paa, godt talte hun for sig. Sanger­inden, som vor Krogh omtalte som Kjæmpe imod Jenny Lind, det var vel for at drille mig lidt, fik jeg ikke at høre, hun var reist, men jeg talte med Holcks og Bille om hende, og man sagde at hun havde en ret mærkelig Stemme; en stærk dyb Alt; det var det mandige i Stemmen, der fyldte Huset, som havde slaaet Hamborgerne, men en stor Kunstnerinde var hun næppe. - Jeg fik det ud af Beskrivelsen, at om hun i Haarburg var blevet engageret, som Vægter da kunde man i Hamburg have nydt godt af Stemmen. I Thalia-Theater saae jeg "der ewige Jude", et meget slet Arbeide, uden Poesi, ja uden egenlig dramatisk Virkning. Sangerinden Mad: Palm-Spätzer, hvem jeg hørte, som Lucrecia Borgia, var ogsaa en middelmaadig Person, jeg kjedede mig særdeles ved hendes sjælløse Sang og concertartige Fremtræden. I Forgaars forlod jeg Hamborg og tog til Bremen hvor jeg saae det nye Theater, paa hvilket der er anvendt store Summer, men som i hele sin Konstruction er slet, det seer ud som en uhyre Brønd, det har en høide saa at der kunde næsten være sex Etager og saa er her kun tre, men saa vidt fra hinanden som Gallerier i et Quarantaine-Huus, hvor man maa see at holde de sidste fra de første. Gode Klæder og gode Decorationer men slet Musik og daar­lige Stemmer var Udbyttet af det Hele her. Nu er jeg i Oldenburg hos Hofrath von Eisendeckers, jeg kom her i aftes, har det saa hyggelig og godt hos denne elskværdige Familie, der boer smukt, er riig og hører til de mange dannede her i Byen. Min første Be­skjæftigelse denne Morgen er at skrive til Deres Durchlauchtig­hed; min Tanke er paa det deilige Grvuenstein, jeg seer igjen alle de mifide, kjære Ansigter! gid jeg ret kunde udtale min Tak, min Hengivenhed. / Fjorten Dage bliver jeg her i Oldenburg, da reiser jeg til Braunschweig hvor jeg bliver tre Dage og da paa Jernbanen til Berlin; hører jeg her i Oldenburg intet fra Gravenstein, da haaber jeg at være saa lykkelig mod Julen at finde et lille Brev, poste restante, i Berlin; her fik jeg et saadant allerede iaftes fra den kjære Arvestorhertug af Weimar, han gjør mig en saa levende og smuk Skildring af sit Jagtslot af de Roccoco-Værelser, at jeg synes at leve ind i et Eventyr. Vil Deres Durchlauchtighed nu bringe mig i naadig Erindring hos alle Deres, og tillige hilse Hofraadinde Petersen, -Miss Howden, Steffensen, Hartmann & & - jeg glæder mig til efter Reisen i Ud­landet at gjensee Dem Alle, at kunne fortælle noget Interessant, i Dag er mit Brev endnu temmeligt magert, jeg har seet og hørt saa lidt.

Lev vel! Gud glæde og velsigne Deres Durchlauchtighed for al Deres Naade og Hjertelighed mod mig.

i dybeste Ærbødighed

Deres Durchlauchtigheds

taknemlige

H.C.Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost