Dato: 12. december 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Christian Ørsted
Sprog: dansk.

[Udskr:]

Høivelbaarne Hr. Conferentsraad H. C. Ørsted i Studiestræde, Copenhagen. fr. Hamburg./

Oldenborg (Storhertugdømmet) den 12 December 1845.

Min kjære, faderlige Ven!

Dem og alle Deres maa jeg dog flyve lidt hjem til, flyve hjem paa en Pennefjer og et Stykke Papir; det er en ganske lykkelig Troldom at kunne det! Nu kommer Julen! Mange Aar var jeg Jule-Aften i Deres Kreds; der saae jeg det første, smukke Juletræ, før jeg selv tænkte paa at skrive et Eventyr om det. - Hvorledes have de det Allesammen? Hvad siger min lille Veninde, husker hun sin Digter, og hvad siger Hr. von Tikkemann? Nu er det alt 6 Uger siden, jeg forlod Danmark og endnu er jeg ikke længer end paa denne Side Veseren. I Fyen blev jeg otte Dage paa Glorup hos Excellencen Moltke, der meget beklagede at De ikke havde besøgt ham; i Odense fandt jeg et venlig Brev fra Augustenborg, at de Alle der glædede sig ved at see mig; jeg reiste derhen og tilbragte 14 særdeles behagelige Dage i den hertugelige Familie, blev, jeg tør sige det, behandlet som om jeg hørte hjemme i den. Vi vare den hele Tid paa Jagdslottet Gravensteen; dog een Dag kjørte jeg med Hertuginden og Prindsesserne til Augustenborg for at see de mange smukke Presenter, der vare komne til Sølvbrylluppet; at jeg ved selve denne Fest var blevet borte, syntes man ikke om. Den hertugelige Familie var saa velsignet og god mod mig! - Den Morgen jeg reiste bort, fik jeg dem Alle at see, uagtet jeg reiste tidlig; Prindserne kom til mig, og jeg boede godt, havde tre smukke Værelser; Hertuginden og Prindsesserne vare ved Kaffebordet, hvor vi endnu talte sammen, og da jeg sad paa Vognen, sendte man mig Frugt, stod ved Vinduet og svingede med Tørklæderne, saa længe jeg var at see.

I Hamburg blev jeg strax overrasket ved den første Avis, jeg fik i Haanden; i den stod et meget smukt Digt til mig! hos Otto Speckter saae jeg 30 geniale Tegninger til mine Eventyr! de fleste af disse Billeder have Værd for alle Tider; i Zeises Oversættelse, som i disse Dage ere kommet i Boghandelen, kan De see 6, blandt hvilke jeg især finder det til "Skorsteensfeieren og Hyrdinden nydeligt. Hos Danske i Hamburg hørte jeg allerede, at det for Danske ikke var behageligt at reise i Tydskland, at Flere af vort Folk, især i Sydtydskland, have mødt Ubehageligheder; man betragter Danmark som Opposition mod hele det store Tydskland; af tydske Aviser mærker jeg denne Stemning er saa; i min Omgivelse føler jeg det ikke; man viser mig en Kjærlighed, en Opmærksomhed, der overgaaer mine Forventninger, og begynder en Enkelt at berøre Politik, saa søger den Nærmeste strax at vende ham fra denne. Kun maa / jeg altid høre at Tydskland først har erkjendt mig, at de Danske ere komne bag efter; det vil da sige i Almindelighed. Man er vred over Slesvig, man skriver mod os for Lybeck, der ikke kan faae Jernbane over det danske Gebeet! Det piner mig at fortræffelige Mennesker skulle misforstaae hinanden, eller og staae fjendtligt mod hinanden. - Jeg har det imidlertid særdeles godt! Strax i Bremen, hvor jeg var en Dag, blev jeg indbudt hos en af de rigeste Kjøbmænd og var med i deres Theater! - Her i Oldenborg boer jeg hos en riig, høist elskværdig Familie, Hofraad Eisendecker, der fører et stort Huus, og hvor Alt, hvad der hører til Hof og Literatur, kommer. Strax den første Dag efter min Ankomst blev jeg forestilt for Storhertugen af Oldenburg og samme Aften tilsagt til Hofconcert, hvor Alt var i den største Glands; der var kun Uniformer; jeg var det eneste sorte Menneske. Senere har jeg været til Taffel, og een Aften har jeg, paa Tydsk, forelæst Storhertugen "Sneedronningen, Svinedrengen, Nattergalen, Tinsoldaten og Grantræet!. - Jeg gjælder for, nu, at jeg i Tydsk ganske fortræffeligt læser Eventyr. Hertuginden og Arvestorhertugen ere mig særdeles naadige. Jeg har Indbydelser hver Dag, hver Aften, ja tidt saa mange, at Familien hjemme maa gjøre Valget. I Hoftheatret har jeg faaet en fri Plads i Intendantens Loge og gaaer jeg paa Gaden, kjende alle Folk mig og hilse saa venligt! - Saaledes er det doppelt behageligt at reise udenlands! - Jeg kom hertil sidst i November og bliver det har jeg lovet, til den 17 December; da reiser jeg over Hannover i en Fart til Berlin, hvor jeg bliver omtrent 3 Uger; lad mig da see, at jeg ved Nytaarstid faaer [overstr: Post], poste restante, et ikke forkort Brev fra Dem. I Berlin tilbringer jeg min Jule-Aften rimeligviis med Jenny Lind; jeg har saa mange Venner og Bekjendte der; dog mere hjemlig og hyggelig, end her i Oldenborg kan det dog ikke blive. - Seer De Øehlenschlæger og William, hils da Begge ret kjærlig fra mig. Jeg troer at jeg forleden Aften i en Kreds af Literater, ret fik udtalt og forklaret Øehlenschlægers store Værd, just for Norden, hans indgribende, store Betydning. Hofraad Eisendecker har ladet bestille Deres Natur-Lære over det Skjønne, Tittelen indtog ham; det er Zeises Oversættelse, vi læste den igaar just anmeldt i / Augsburger Tidende. Fra Arve-Storhertugen af Weimar har jeg her i Oldenborg faaet et langt, deiligt Brev; han beder mig, at jeg ikke forlænge maa blive i Berlin; Weimar skal nu ogsaa en Tid være mig Hjem og jeg veed at jeg ogsaa faaer det godt der og lever i en Kreds der er mig god. - Naar De seer Deres Broder, bring ham da min ærbødige Hilsen; ogsaa den fortræffelige Doctor Winkler! Seer De Collin, da stig, jeg længes efter Brev. Hvorledes er det nu egentligt med den kjære Konge? Er han fuldkommen vel? - Dette mit Brev læse de Alle hjemme, jeg nikker derfor til dem Allesammen: Deres kjære Kone, Sønnerne, de gifte Døttre, Svigersønnerne og Mathilde. /

Oldenborg er ingen stor Stad; men her er megen Intelligents, og Theatret er, i Tydskland, et af de bedste; Digteren Mosen, der af Stor-Hertugen har en aarlig betydelig Gage, tager sig meget deraf, og Intendanten, von Gall, er jo en dygtig Bestyrer. Stor-Hertugen er anden Gang Enkemand; hans sidste Kone var en svensk Prindsessse, Dater af den forviiste Konge; dennes Liig er i den sidste Tid bragt fra St. Gallen hertil og staaer nu i det hertugelige Capel. Paa Slottet hænger Christian IVdes Portrait, malet af Tischbein, og mellem de levende Kammerjunkere har jeg fundet en Bernstorff, en meget elskværdig Personlighed, saa at De seer, man har noget Dansk her! - Dampskibsfart her til er ogsaa bragt istand, daglig gaaer fra Bremen et Skib til Oldenborg ad Weseren og ad Floden Hunte.

Men nu lev vel! Hils Alle, og tænk venligt paa

Deres trofast hengivne

H.C. Andersen.

E.S.

Dr. Meyer der har skrevet den interessante Bog: Neapel und die Neapolitaner, skriver i denne Tid en Afhandling over mig og mine Eventyr, der, som man her siger, danner en ny Gren i Literaturen. Gud veed, hvad man siger om dem om 20 Aar? glemte skulde de vel dog ikke blive? Jeg har i Grunden for stor Lykke! hvorfor skal jeg, fremfor tusind Andre, have saa meget Godt? Mit Hjerte er Gud saa taknemmeligt, jeg føler mig saa lykkelig -

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 58, 271-72)