Dato: 16. december 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

148. Til Jonas Collin. Oldenborg den 16 December 1845.

Til Faderen!

I Dag er det 17 Dage siden jeg kom her til, imorgen tidlig Klokken 5 reiser jeg; i al den Tid har jeg ikke hørt et Ord fra Hjemmet; en forunderlig Angest trykker mig i Dag ! jeg havde saa sikkert ventet Brev. I Fyen fik jeg Deres, det Eneste jeg har fra Dem og i Hamborg fandt jeg Brev fra Eduard, men det Brev var alt over en Uge gammelt. Jeg skrev fra Fyen, fra Gravensteen, fra Hamborg og endelig her fra Oldenborg strax ved min Ankomst ! selv paa dette sidste kunde jeg her have hørt et Svar.

Gid dog intet Ondt er indtruffet hjemme. I Dag er jeg forunderlig Angest og derfor skriver jeg. Vel kan jeg godt tale for mig selv og sige: hjemme i den daglige Orden mærker man ikke ret hvor snart 14 Dage, tre Uger glide hen, og derfor synes de der, at det ikke er saa længe siden at Een skrev, men ude, hvor Tiden er saa riig paa Afvexling, føler man Dagenes Antal voxe, man længes efter at hære fra hjemmet og tilsidst ængstes man. Jeg siger ogsaa mig selv: man har ikke troet at jeg blev saalænge i Oldenborg og derfor ere Brevene sendte til Berlin, der vil jeg finde dem ! – Ja maaskee har man udsat med at skrive for at fortælle mig et eller andet Theater-Nyt. Jeg skriver hjem paa Omgang, da kan det synes længe for hver Enkelt, mellem hvert af mine Brev[e] til den Enkelte, men hvert af disse ere jo for dem Alle og da skriver jeg jo meget, saare meget! O lad mig nu i Berlin post restante snart hære fra Hjemmet. Jeg ængster mig saa grueligt, ængster mig, som aldrig før!–

Men Alt er dog godt! ja vist, ja vidst! – Jeg er blevet længe her i Oldenborg, man vil ikke slippe mig! jeg er særdeles godt i Huus hos Hofraad Eisendeckers, og kommer idelig i Selskab, til Ministre, Kammerherrer og Gud veed hvem? Men de komme mig Alle saa velsignet imøde!

Jeg har min fri Plads hver Aften i Hoftheatret, og det i første Etage, ogsaa i Directions Logen kommer jeg. Storhertugen har jeg været fire Gange hos, til Concert, til Taffel, til Thee og i Dag havde jeg Afskeds Audiens, ogsaa hos den unge Hertuginde og Arvestorhertugen. Jeg gjælder for at læse ganske udmærket, i tydsk, mine Eventyr og har een Aften læst for den gamle Storhertug, der var mig særdeles naadig og sagde meget smukt. i Svinedrengen og det andet Eventyr "Nattergalen", gjorde Furore.

Der er ellers (dog ikke i mindre Cirkel) mere stift ved - dette Hof, end ved vort, saaledes mødte, til Hofconcerten, Alle i Skoe og Silkestræmper, Alle vare i Uniform, jeg var den eneste sortklædte; i Concert-Salen hang Christian den IVdes Portræt; jeg traf en dansk Grev Bernstorf, som her er Kammerjunker, een af Hofdamerne Frøken von Witzleben er Stiftsdame i Wemmeltofte, saa her vare flere danske Berørelses Punkter. Theatret er særdeles godt, og man giver kun Lystspil Dramaer og Tragedier; Operaen er forviist da den koster for meget og dog sædvanlig ikke duer.- Alt i Hamborg hørte jeg at Spændingen mod de Danske var stor her i Tydskland, at flere Landsmænd havde følt det trykkende; jeg føler det endnu ikke, Alle komme mig saa elskelige imøde, Enhver søger at gjøre mig Dagene behagelige; for min Skyld vexler Selskab paa Selskab, for min Skyld blev forleden Nathan der Weise opført og, som sagt, Hoffet her har ogsaa viist sig særdeles venligt mod mig ! – Hofdamerne nikke over til mig fra deres Loge, jeg er den eneste Cavaleer, der nyder denne ære. Eisendeckers have bedet mig at jeg næste Aar lægger Veien over Oldenborg og boer hos dem, men et lignende Tilbud har jeg fra Geheimeraad Bea[u]lieu de Marconnai, hvis Sønner ere mine særdeles Venner, det var hos den ældste, Kammerherren, jeg sidst boede i Weimar, og med den yngre, Lieutnanten, levede jeg flere Dage i Tharand; hos Beaulieus har jeg stor Lyst at boe, men Eisendeckers gjøre Alt for mig og her bør jeg være! – I tydske Blade seer jeg mine Eventyr omtalte, som en ny Digte-Art, som Eventyr for vor Tid, som en Digtning, Ingen kunde gjøre mig efter. – De ryster nok lidt med Hovedet og siger: De fordærve ham derude ! – nei, nei! – Det veed De nok, jeg fordærves ikke. Den bekjendte Digter Mosen har skrevet et net lille Digt til mig: Den Mæhrchendichter H. C. Andersen

Kam ein Vogel einst herüber

Von der Nordsee weissem Strand,

Singen[d] zog er mir vorüber,

Mæhrchen singend durch das Land;

Fahre wohl ! bring deine Lieder

Und Dein Herz den Freunden wieder.

Fortæl Heiberg naar De seer ham, at Emilies Hjertebanken bliver tidt givet i Oldenburg, og meget smukt, jeg har selv hørt det en Aften. En Madms: Fritze er en ret nydelig Emilie, især synger hun Visen om Kragen meget characteristisk, og fik stort Bifald.

Hils nu Alle, lige fra Hovedvagten til Amaliegaden ! Bed Stampe opgive mig sin Broders Adresse i Jena!––Fra Berlin skriver jeg nu om nogle Dage ! jeg opholder mig slet ikke i Braunschweig, uagtet jeg har Indbydelse fra en riig Familie der De Marees at boe hos dem nogle Dage, jeg længes efter Breve og de finder jeg kun i Berlin ! – Det gaaer altsaa imorgen i een Tour til Hanover og da strax paa Jernbane Torsdagmorgen, da er jeg samme Aften i Berlin, det er et godt Stykke, vistnok henved 50 Mile og Alle i een Dag! Lev vel!

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Efterskrift ! -

I dette Øieblik kom Augustas Brev, kys hende for det ! Tak for Deres Par Ord, jeg er saa glad ! saa glad, De ere Alle vel !

Efterskrift No 2

De har ikke, som jeg bad, skrevet uden paa Brevet Oldenborg i Storhertugdømmet Oldenborg, derfor er Deres Brev gaaet til Eutin-Oldenborg og gjort en lang Omvei.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost