Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 24. juli 1830
Fra: H.C. Andersen   Til: Ludvig Læssøe
Sprog: dansk.

Odense den 24 Juli 1830

Kjære Ludvig

Tak for Deres Brev; der var dog nogen Længde i! De skal til Gjengjæld faae et meget langt fra mig igjen, men ikke i Dag, thi der er her saa meget andet. Siig Deres Moder og Fader, at jeg har et nyt Digt: Hjertetyven, der vist nok er ligesaa originalt som avis aux lectrices; det skal der nok kommme en Afskrift af med det første, men det er for langt til at kunde komme i Brevet i Dag. - Bliver De vel vred fordi jeg har lagt en lille Seddel her indendi til min Frue? Maa ikke Peter bringe hende den? Vi har endnu Regnveir, det er ret kjedsommeligt! den eneste Fordeel er at [jeg] skriver da lidt mere; men saa [taber] jeg jo det, at kunne samle Honning i Naturen men det bliver vel nok bedre, vil jeg haabe, nu er jo Hundedagene begyndte og de er vel lidt fornuftigere. - Skam ret Deres modige Søster ud, at hun ikke tør tage til Møen! jo det er smukke Ting man høre! Bi kun til jeg kommer ind til Byen, da skal jeg nok snakke med hende. Se dog endog at hun tager med; hun er jo et stort, fornuftigt Menneske, og Skibet holder hende nok! - Men nu lev vel hils alle Brødrene, Jomfruen og Torsdags Vesitter, baade dem der spille Solo og Statisterne. - Nu veed jeg ikke mere at skrive uden at jeg skulde skrive Vers, men saa er Pladsen for lille, derfor Lev vel! Deres Ven Andersen. (Tak for Sibberns Bog!)

Hr. Studiosus L. Lessøe afleveres hos velædle Hr. Havnecontroleur

boendes paa Nørregade No 229, 1 sal i Kjøbenhavn, frit. frit

Tekst fra: Solveig Brunholm