Dato: 26. december 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Hans Christian Ørsted
Sprog: dansk.

Berlin 26 December 1845

Min faderlige Ven!

Det er anden Juledag! Jeg maa sende min Julehilsen til dem Alle der hjemme! hvormangen Juleaften har jeg ikke tilbragt i Deres kjære, kjære Kreds! jeg har iaar ret tænkt derpaa. Jeg veed ikke selv, men paa denne Reise i Udlandet, hænger mit Hjerte fastere ved Hjemmet end nogensinde før og dog har man aldrig ude med større Varme og Begeistring kommet mig imøde, end denne Gang. Mit Brev fra Oldenburg haaber jeg at De har modtaget; De saae deraf hvor godt jeg havde det der. Hele 17 Dage blev jeg hos Hofraad Eisendeckers og de og Alle i Byen gjorte Alt for at hædre og glæde mig; Storhertugen var særdeles naadig mod mig; jeg var der baade til Taffels og om Aftenen og tænk Dem, da jeg reiste, forærede han mig en kostbar Ring af over 200 preussiske Thalers Værd; jeg blev virkeligt ganske overrasket; havde jeg været een af dem, man hjemme finder værd af decorere, saa havde jeg vel faaet en Decoration; nu fik jeg den derimod paa Fingrene som dem, der føre Pennen til mine Skrifter. Jeg reiste derfra Klokken fem om Morgenen, og dog var et Par af mine Venner staaet saa tidligt op for / endnu engang at see mig; det bevægede mig meget. Fra Hannover fløi jeg paa Jernbanen de 49 Miil i een Dag og kom dog Klokken 6½ om Aftenen til Berlin. O, hvor der er storartet, hvor Mennesket dog kan virke! Alt er Mirakel, Alt er Trolddom i det daglige Liv! - Jeg er ideligt til Selskab her i Berlin; een Middag har jeg alt tilbragt hos Professor Weis, der, ligesom Fruen, sender Dem tusinde Hilsener; jeg traf der den gode Dr. Mein, som jeg synes saa godt om; han søgte mig strax op her i Berlin. Fru Weis er mig saa moderlig god; hun klapper mig saagar og siger: "Han er saa god, saa velsignet!" Den kjære, gode Kone!

I Dag har jeg været til Taffels hos hans Majestæt Kongen, der var særdeles naadig mod mig og sagde at han i Kjøbenhavn strax havde spurgt efter mig, athan var mig Tak skyldig for den Glæde mine Skrifter havde skaffet ham: Spillemanden havde ganske opfyldt ham og Storken var blevet ham en interessant Fugl. Dronningen sagde mmig ogsaa meget smukt og ved Taffelet sad jeg skraaes over for dem, mellem Hofmarschallen og Alexander / Humboldt. Fra denne sidste har jeg mange særdeles Hilsener; han sagde, at han snart skrev Dem til, for at bringe sin Tak for Deres Bog over det Skjønne. Jeg bliver her til den 3de Januar; da reiser jeg til Weimar og haaber sikkert der at faae et Brev fra Dem, først i Januar, De eller Deres Kone, maaskee begge to, fylde Papiret godt ud, lad Brevet ikke blive forkort og da hører jeg om dem Alle og om lille Gitte og Tikkemann. Vil De adressere mine Breve i Weimar til Kammerherre Beaulieu de marconnay, Referendar for Storhertugen, hos ham fløtter jeg for det første ind naar jeg kommer der. Jenny tager ogsaa dertil, hvor de have indbudt hende; maaskee reise vi &sammen. Hun er tilbedet i Berlin. Nyelig sang hun mageløst i Søvngjængersken; jeg var i Teatret og havde en Scene med to Fremmede, Mand og Kone; de hørte paa min Udtale, at jeg ikke var tydsk; Konen spurgte da, om jeg ikke var en Landsmand til den guddommelige Lind. "Jo, en halv!" svarede jeg; "jeg er Dansk!" - "Saa er De en Landsmand til den "berømte" / Digter Andersen! Kjender De ham? - "0 ja, noget!" svarede jeg. - "Jeg elsker ham!" sagde hun, og der strømmede en Roes og Begeistring fra Damen, saa jeg blev aldeles forlegen, Blodet steg mig op i Hovedet - hun saae paa mig. "Gud", sagde hun, "er det Dem selv? De bliver ganske forandret!" -

Ganske moersomt var det!

Nu, siig mig: hvorledes er det egentligt med den kjære Konge? Jeg er ganske angest; man har sagt mig, han var syg igjen. Løvenørn beroligede mig og sagde at det var godt. Skriv mig lidt om ham! Hos Ministeren Sauvignys og Grev Bismar-Bohlen er jeg særdeles vel optaget og Rauch fløi mig om Halsen af Henrykkelse over mine Eventyr; disse grassere ret i Berlin i denne Juul, og man gjør Alt for at fordærve mig med Roes. I Aviserne, hvor de fortælle, jeg er her, paastaae de, at jeg hører mere Tydskland til en Danmark, - jeg ved ikke, hvad de Danske sige; Enkelte holde af mig der, veed jeg, og mellem disse ere De og Deres kjære Kone blandt de Første.

Med sønlig Hengivenhed

H.C. Andersen.

[langs kanten:] Imorgen skal jeg til Prindsessen af Preussen. hils Børn og Svigersønner, hils Deres Broder, og hils Collins.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 58, 273-75)