Dato: 29. december 1845
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

151. Til Jonas Collin. Berlin (29. Dec. 1845)

at aflevere d. 6. Januar 1846.

Jeg staaer i Tankerne ved Deres Side, idet De læser dette; jeg trykker Deres Haand, min elskede velsignede Fader. O var jeg dog idag ved Bordet med de Andre ! Dog jeg er det. De veed jo, at min største Forfængelighed, eller kald det heller Glæde, bestaaer i, at De begriber, at jeg er Dem værd. Jeg tænker paa Dem just ved al den Erkjendelse jeg faaer.

Jeg er dog virkelig elsket, erkjendt i Udlandet, jeg er – berømt; ja, De smiler deraf. Men de første Mænd flyve mig imøde, jeg seer mig optaget i alle Familier, Fyrster og de meest begavede Mænd sige mig de største Høfligheder. De skulde see, hvor man i de saakaldte store Kredse flokker sig om mig. O det tænker Ingen af de Mange paa hjemme, som der aldeles oversee mig og vist vilde være lykkelige ved en Draabe af den Hyldest jeg faaer. Mine Skrifter maa dog have stærre Værd end de Danske indræmme dem. Nu er Heiberg ogsaa oversat, men Ingen taler derom, og det var dog forunderligt, om de Danske skulde være de eneste Kloge i at dæmme i denne Verden. De skal vide det, De min elskede Fader skal forstaae, at ~De ikke har taget feil afmig da De optog mig som Deres Sæn, da De hjalp og beskjærmede mig. Indlagte Seddel til G. Bindesbøll. Mellem os sagt: i Berlin er man ikke for Museets Form og Decoration.

[underskrift glemt]

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen