Du har søgt på: +Det +Kongelige +Bibliotek

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 2. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: I. P. E. Hartmann
Sprog: dansk.

Berlin den 2 Januar 1845 [dvs. 1846]

Min kjære, kjære Ven!

Det nye Aar er rullet op og jeg haaber lykkeligt for Dig og Dine, som for mig; er Dækket rullet op for "Liden Kirsten", bliver hun ved Theatret eller gaaer hun for evig i Kloster? det var nedrig! Du har givet hende saa gode musikalske Klæder at hun nok kunde blive i mange Aar til Skue. Nu hvorledes lever din velsignede Kone? Hvad har Storken bragt, een, to, tre, fire, eller hvad? - Jeg lever meget interessant! - Den sidste October, veed du jeg fløi fra Kjøbenhavn, jeg fløi først til det grønne Fyen, der blev jeg otte Dage, saa til Gravensteen, hvor der selv, saa sent paa Aaret er deiligt, mageløst deiligt! Skov og Søe, Hav og Höie vexle og jeg havde det saa godt i den Hertugelige Familie, det er saa velsignede Mennesker at være hos; vi gjorde snart smukke Toure, ogsaa til Augustenborg og saaledes løb 14 Dage snart hen. I Hamborg var jeg kun kort, men saae hos Speckter 30 deilige Tegninger til mine Eventyr, de var saa geniale, saa yndige, de 6 kjender Du vel der staae i Zeises Udgave af "Neue Mährchen", lad Eduard Collin vise Dig dem. - I Bremen blev jeg godt behandlet fik god Mad - men slet Opera, men jeg var jo indviteret; i Oldenborg levede jeg i Huus hos en riig, elskværdig Familie, Hofraad von Eisendecher, der kom alle de interessanteste Folk fra Byen. Selskab paa Selskab fulgte, jeg havde min fri Plads hver Aften i Theatret og Storhertugen havde jeg den Ære flere Gange at være hos; jeg hørte en smuk Hofconzert, hvor Pott førte om, der blev blandt andet givet en skjøn Folkehymne, som den afdøde Storhertuginde havde componeret, desuden et Nummer af Bethoven og eet af Mendelsohn. Consert-Salen har for stærk Resonantz, Tonerne qvalte Een. Ved min Afreise, jeg blev 17 Dage i Oldenborg, gav Storhertugen mig til en Erindring en smuk kostbar Ring, den er, siger man, over 200 Rdlr preusisk Værd. Da jeg om Morgenen Klokken 5 skulde afsted, saae jeg endnu et Par kjære Ansigter, de vare staaet op for at see mig eengang endnu. Med Veemod forlod jeg Oldenborg. / Det er velsignet og deiligt saaledes ude at finde et Hjem og Mennesker, der med Kjærlighed omflyve Een. Man maa nu i Danmark stille mig som Digter, saa lavt man vil, jeg er, med Ret eller Uret, dog den danske Poet, som er meest kjendt og afholdt ude. Jeg føler det og faaer factiske Beviser derpaa. Fra Oldenborg gik jeg med Deligense til Hanover og strax næste Morgen paa Jernbane til Berlin. De 49 Miil fløi jeg een Dag, og hørte samme Aften Jenny Lind i Søvngjængersken. Senere har jeg hørt hende i Westalinden, hun spiller denne Rolle magelös, men Dandsen i denne Opera, giver Een saa mange Styrtebade at man kommer ud af sin Begeistring. Anden Act gav hun plastisk storartet; og Arien i sidste Act sang hun, saa jeg knap vovede at aande! - imidlertid troer jeg at denne Rolle er for anstrængende, hun bør ikke give den tidt. Hendes Søvngjængerske er det yndigste, det meest naturskjönne man kan tænke sig, denne Rolle har jeg faaet hende til at love mig, at hun giver i Kjøbenhavn, naar hun i September kommer der. Imorgen er jeg alt paa 3die Uge i Berlin; jeg er næsten udaset af Selskabslivet! hver Middag er jeg udbudt og om Aftenen ofte to Steder, jeg er - ja Du leer nok - jeg er i Mode! - Fortæller Du mit Udtryk til Ernst Weis saa leer han nok paa sin Maade! hils ham meget! jeg kan saa særdeles godt lide ham, han er saa fornuftig og dog gemytfuld, dyb og ærlig! - Broderen Karl kjender jeg ikke ret, jeg kan ikke aandelig ret faae fat paa ham, eller han vil ikke sidde stille saa jeg griber ham. Forstaaer Du? Strax ved min Ankomst her til, var Kongen saa naadig at lade mig tilsige til Taffel, han sagde mig meget venlig Tak for den Glæde mine Skrifter, som han udtrykkede sig, havde forskaffet ham; Spillemanden har særdeles interesseret ham; Dronningen var mig ogsaa særdeles naadig og ved Taffelet fik jeg Plads mellem Hoffmarschallen og Alexander Humboldt, denne er en velsignet Mand, som viser mig al tænkelig Velvillie; igaar, / Nytaars Dag, fik jeg et særdeles smukt Brev fra ham. Kongen og hele den kongelige Familie var reist til Postdam hvor de da blive en otte Dage; Kongen havde befalet Humboldt at skrive mig til, om det med Hensyn til min Afreise [overstr: kunde skee min at blive indbudt] at jeg indbødes at komme til Postdam; jeg bliver nu og kommer altsaa, maaskee imorgen eller næste Dag til Kongen igjen; Nytaarsaften var jeg hos Jenny Lind, kun hun, Madms Johansen og jeg sad der sammen; men der var for mig alene tændt et lille Juletræ, jeg blev som et Barn ført hen til det, sad foran og Jenny sang saa smukt, den kjære velsignede Pige! - Alle Mennesker her sværme for hende. Billet er det her ligesaa vanskelig at erholde, som hjemme i Kjøbenhavn, naar hun synger der; jeg kommer nu hver Gang, hun sender mig Billet og een Gang fik jeg een fra Prindsessen af Preusen. Folk staae fra Natten af og der betales i dyre Domme. Jeg tænker den 5te eller 6te at jeg reiser til Weimar, det var Jennys Hensigt at reise med mig, da hun har lovet Storhertugen at synge Norma og Søvngjængersken; men hun kan ikke komme afsted fra Berlin før midt i Januar og det bliver nu forlænge at vente her, jeg tager da mod hende i Weimar, hvor vi da ogsaa mødes ved Hoffet og hvor jeg skal træffe Auerbach Forfatteren til de friske, duftende "Dorfgeschichten". Skriv mig snart til, Collins vide altid min Adresse, men dersom du var saa utrolig elskværdig at skrive strax ved Modtagelsen af dette Brev til Weimar og tilføie foruden min Adresse at Brevet afleveres hos Kammerherre Beaullieu de Marconnay saa fik jeg det før jeg forlod Weimar og gik til Wien./ Her er alt i Berlin gjort to Portrætter af mig, det ene skal staae foran en tydsk Udgave af mine samlede Skrifter der udkommer hefteviis og bliver nok 18 Dele, det andet Portræt skal sælges löst, jeg troer det er ganske godt, uagtet der stikker betydeligt af Liszt deri, men ham vil Berlinerne nu jeg skal ligne. Jeg er tidt sammen med Brødrene Grimm, de ere høist elskværdige. Ministeren Sawigny viste mig særdeles Godhed og tænk Dig igaar, kom den gamle Fru Sawigny kjørende til Hotellet, holdt udenfor og vilde selv hilse paa mig, det var Nytaarsdag, jeg blev ganske forlegen ved saa stor en Ære! - Medens saaledes Alle ude tale begeistret om dansk Litteratur, hvor jeg betragtes som den friske grønne Green, og det af Mænd, som Humboldt, Grimm, & - rakker man mig maaskee ned i det kjære Fædreland, (jeg mener ikke Bladet, men Landet). Naa, jeg længes dog stundom efter Hjemmet, jeg taaler ikke man siger et Ord mod Danmark, og det gjør man da heller ikke, men de Ædleste og Bedste beklage den Uvillie der hos de danske udtale sig mod Tydskerne. Jeg forsvarer og mildner! min Modtagelse i Tydskland er saa hjertelig, saa begeistret, at jeg ikke har turde drømme sligt! Vil du ikke nok sende Fru Bournonville medfølgende Brev, og hils nu ret din søde, velsigne Kone, alle dine kjære Børn, "Kombonisten", Hr Carl & din store Frøken Datter ikke at glemme, din Svoger og hans fortræffelige Kone, min egen lattermilde Fröken Thora Jacobsen, Advokaten og hans smukke Frue, den kjære Weis, ja han veed ikke hvor jeg kan godt lide ham, din Fru Svigermoder, - ja, hvorledes gaaer det med Reisen, vi mødes Italien; alle Aviserne i Berlin snakke om min spanske Reise og hvad stort Udbytte man venter deraf, jeg tænker kun paa Italien. Papiret slipper! Lev vel! min kjære, kjære Ven! Du er en genial, elskelig Sjæl, jeg holder usigelig af Dig, din H.C. Andersen

[langs kanten:] Efter at dette Brev er sluttet har jeg tilbragt en Aften i Potsdam hos Kongen og Dronningen, kun Humboldt var der, der var meget behageligt.

Tekst fra: Solveig Brunholm (microfilmscan 78, 182-85)