Dato: 5. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Oline Collin, f. Thyberg
Sprog: dansk.

160. Til Fru Henriette Collin.

Berlin 5 Januar 1845 [O: 1846]

Til Fru Jette Collin født Tyberg.

min kjære, kjære Veninde, et lille Brev maa De dog have, skjøndt jeg ikke har hørt et Ord fra Dem, uagtet De strax fik Brev fra mig, men De har de smaa Jonas-Witten-Mimi, saa De ikke altid kan lade Pennen gaae paa Reise-Skrift. O, jeg er ganske dræbt!–Jeg kan ikke holde det længer ud! Jeg er Løve! jeg er Berliner Løve, jeg er blevet en mandlig Jenny Lind, jeg er i Mode! det havde jeg ikke drømt om; min Ven Beaulieu i Oldenborg sagde det forud, hvor kunde jeg troe saa meget, men ihvor interessant det er, Kræfterne slaae ikke til, Overmorgen vil jeg paa Jernbane for at hvile mig ud. Sagen er, jeg har et mærkeligt stort Publicum i Berlin, Kongen har været saare naadig mod mig, man veed at han i Pots­dam har hørt mig læse et Par Eventyr, at den elskværdige Prindsesse af Preusen er indtaget i Eventyrene at Fürst Radziwill og Prindsessen der protegerer mig og nu vil alle Mennesker have mig hos sig; ikke for at læse, nei, for at gjøre mig godt, for at bespise mig, for at have talt med mig, tre Malere har jeg siddet for og een gammel Malerinde, som malede mig i Olie, og sagde mig saa meget smukt om mit Udvortes at nu kan jeg nok staae mig! jeg maa jo være deilig! sligt har jeg nu aldrig tænkt paa før, det hører jeg først i min Alders Dage.–Alvorlig talt, jeg nyder mærkværdig megen Ære; i denne Aften kommer jeg fra Fürst Ratziwill, hvor jeg virkelig blev behandlet, som en Thorvaldsen, Førsten gik Arm i Arm med mig til sin »Wintergarten« i een af Salene, rundt om stode pyntede Herrer;–jeg var fattigeret og havde Førstindens Tilladelse til at liste mig bort før Aftentaffelet, jeg gjorte det og Førsten kom ud i Forgemakket, han vidste det og havde ladet sin egen Vogn spænde for der holdt for at kjøre mig til Hotellet; fra een Hofdame fik jeg Brev mens jeg sad der om at hendes Prindsesse haabede dog endnu engang at see mig før Afreisen, en lignende Billet finder jeg hjemme om at komme endnu engang til Prind­sessen af Preusen.–Man fortalte mig iaften at da Kongen havde læst nur ein Geiger og kom til det Sted hvor Storken døer, var han bevæget til Taarer; den Bog skal have gjort et stærk Indtryk paa ham; jeg hører ogsaa at da Prindsesse Carl var paa Sicilien var det min Skildring af Malta der bragte hende til ogsaa at tage derhen. Fra Engeland lyder glimrende Erkjendelse af mine Skrifter og en Pragt-Udgave kommer ud i Tydskland; en Boghandler her har for min Biographie budt mig 3 Louidorer for Ar­ket, og saa vil han lade det oversætte, mit Portræt kommer i disse Dage i Vindu[e]rne. Seer De, det er en Ven De har!–Jeg maa dog ikke være saa aldeles nix som de Fleste hjemme troe; jeg er i denne Tid dog Een af dem der lyser287 lidt ind i fremmet Land! – O hvor mit Bryst er fuldt af Tak til ham, som gav mig Alt. Mine Venner skulle faae Ære af mig, som de 1000 hjemme oversee! selv for Vennerne hjemme er jeg ingen stor Digter, hvor megen Hyldest af Europa hører der til for at faae dette Navn. Naa – jeg begynder nok at forvænnes, at blive »eitel« – nei, naa! – Læs mit Brev og riv det itu. Deres trofaste Ven

H. C. A.

[I Margen:

] Beed Eduard skrive snart til Weimar. Send mig Deres Bro­ders Adresse.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost