Dato: 6. januar 1846
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

161. Fra Henriette Collin.

[6/1 1846]

De har vist intet Øieblik troet, kjære gode Andersen at jeg ikke tænkte paa Dem fordi jeg ikke skrev; mine Tanker besøger Dem ofte og mangengang naar jeg staaer i mit Hjørnevindue, falder den Tanke mig ind »Gid nu Porten vilde aabne sig og den forunderlige, »a little too long« (som man engang skrev om Dem) os Alle saa inderlig kjære Skikkelse vilde vise sig og som sædvanlig, med iilsomme og noget langagtige Skridt, nærme sig og forsvinde bag den lille Dør i Baghuset.–Dog, det Øieblik kommer vel ogsaa og lad os bede Gud at vi da maae samles som vi skildtes.–Den Modtagelse som De finder overalt og Deres Maade at føle og erkjænde den, som Deres Breve bestandig udtale, er, det kan De troe, Kilden til mangen lille Samtale mellem Edvard og mig, At man hæver Dem, det vækker vor Stolthed og Deres barnlige elskelige Glæde over denne Erkjændelse vækker vor Rørelse saaledes at jeg virkelig med Taarer i Øinene læser Deres Breve. At De vil trykke Gud til Deres Hjerte, det kan jeg forstaae, det vil vi saa ofte i Livet, maaskee ligesaa ofte i Glæde som i Sorg og Smerte.

Vores søde Børn ere raske og have ikke glemt Dem, Jonas spurgte mig om mit Hjerte havde samme facon som Andersens og da jeg ikke forstod hvad han meente sagde han »jeg mener om Dit Hjerte seer ud som de Hjerter Andersen altid klipper«–Louise arrangerer tableaux og naar jeg spørger hvad de forestille svare hun gjærne »Det er »Den nye Barselstue««.

Med Billederne til Deres Eventyr, er jeg egentlig ikke ret fornøiet, især mishager mig Værelset hvor den lille Hyrdinde vover sig ned af Bordet, der er Alt galt opfattet, det vil sige, Historien er dansk og Billedet er tydsk.–Er det en Potpourie krukke? nei saadan seer den ud [RED: her er indsat en tegning af en "Potpouri krukke!!!!" og er det et Bord? nei det er ikke godt, derimod er det et yndigt lille Landskab hvor Haren springer over Grantræet, dog kunde dette nok selv i sin Ringhed see lidt mere betydningsfuldt ud.–Til Sneedronningen, ere Billederne yndige og levende og til Springfyrene er det tegnet med megen Lune, kun stor

Skade at man i Tydskland ikke synes at have vidst hvad en Springgaas er, thi den Ting som springer i Skjødet paa Prindsessen ligner da Alt andet end en Springgaas. Kongen og Loppen ere ypperlige.–Billedet til de røde Skoe kan jeg godt lide, der ligger hele Historien deri.–Grunden hvorfor jeg taug saa længe var ogsaa den at jeg troede at kunde melde Dem noget om Hr. Rasmussen, af deres Brev seer jeg nu at De har erfaret hvorledes de Rollehavende bedømme Stykket, det skulde dog være besynderligt om vi som kjænde Stykket og som ere enige i at finde det moersomt Alle skulde have taget feil, dog det kommer vel dog engang for Publicums Domstoel, og lad os saa høre.–De spørger i et af Deres foregaaende Breve om »Kun 20 Aar«.–Det har slæbt sig over Scenen og er om jeg tør yttre min Mening, mere et daarligt end et kjedeligt Stykke som bliver smukt spillet og har enkelte smukke Scener,–forresten er der jo intet frappant Nyt ved Theatret. En lille Jomfrue Meyer som debuterede som Julie i Romeo og Julie gjorde hos en stor Deel af Publicum overordentlig megen Lykke, blandt andre var Holst aldeles henrykt over hende. Jeg saae i hende en talentfuld Opfatterinde af Frue Heibergs hele Personlighed som hun til en forbausende Grad havde vidst at tilegne sig og meget smukt at gjengive men jeg maae først see noget som jeg kan tænke mig hører hende selv til, og saa'ndash;er hun ikke smuk nok for Julie, men hun kan jo derfor være smuk nok til 1000 andre Roller.–Blandt det som den danske Litteratur siden Deres Reise har frembragt har De vist fra flere Kanter hørt omtale en Roman af Goldschmidt, Corsarens Redactør, »En Jøde«.–Det er en fortræffelig Bog! Jeg kan ikke sige Dem hvor den har opfyldt og interesseret mig, den som skrev denne Bog, maae være i Besiddelse af et dybt og inderligt Gemyt som har lidt og følt meget, et riigt og jeg kunde næsten sige overstrømmende Lune, varm Følelse og stormende Lidenskab, Smag og Ynde og'ndash;ja læs selv og De vil give mig ret.–I Gæa staaer af samme Forfatter et yndigt lille Genrebillede »Min Onkels Tømmerplads«, det er »Stoppenaalen ufortalt« det smukkeste i Bogen.–

Jeg kunde let skrive 2 og 2 Sider til kjæreste Andersen, men min Ordre lyder kun paa 1/2 Ark og saa nødig jeg end vil, saa maae jeg her sige Dem Farvel, jeg kommer snart igjen, men husk paa, nu er det Dem der skylder mig Besøg og jeg beder Dem lad mig ikke vænte for længe.–Saa gaaer De vel til Wien?

gid jeg kunde gaae med Dem!–Og nu lev vel Vor Herre være med Dem – tænk engang imellem paa

Edvards Jette.

[I Margen:

] Naar Günther er traadt op som Don Octavio i Don Joan og som Raul i Huggenotterne skal De høre fra mig og om hvad Publicum siger om ham.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost