Dato: 13. august 1830
Fra: Edvard Collin   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

25. Fra E. Collin.

D. 13 August 1830.

Molbech har idag været hos Fader; han fortalte Fader, at Manthey havde sagt, at Grunden, hvorfor han ei strax havde sendt Molbech Deres Stykke tilligemed de andre, var, at det var ikke bleven egentlig indsendt til Directionen til Censur, men kun privatim sendt til ham, for at høre hans Mening; Molbech tog da imod Stykket, og fandt inden i det Deres Brev til Theaterdirectionen. Manthey har forkastet det; Molbech har antaget det; jeg haaber den Sidstes Mening vil staae sig; han roste det meget for Fader; han vil selv tale med Hartmann. Jeg gik derfor idag op til Hartmann, men traf ham ikke hjemme; ligeledes til Molbech, men traf ham heller ikke hjemme; i Morgen skal jeg gjentage mit Besøg hos denne Sidste, og haaber da at kunne skrive Dem noget Udførligere om denne Materie.

Nu et Par Ord i Anledning af Deres Brev.

Pro primo tillader jeg mig et lille Notabene i Anledning af at De siger: at De sprang op af Sengen og satte Dem ved Skriverbordet; dette kaldes rigtigere: Skrivebordet; denne admonitio amica vil allermindst nu være overflødig, da De skal introduceres hos Molbech.

Løverdag d. 14de

Idag har jeg ikke faaet Tid at gaae til Molbech, saa at dette Brev ei kommer til at gaae af idag, men maa blive til næste Postdag.

I forskjellige Blade: Kjøbenhavnsposten og Morgenposten har i denne Tid staaet en lang Liste over alle de fortræffelige Ting Theatret agter at give i kommende Saison; NB. om nogle Dage skal Loge-Auctionen gaae for sig: »mit Speck fängt man Mäuse«.

Hvis De inden Udgangen af denne Maaned arriverer til Nørager, vil De vist endnu træffe Jette Thyberg der.

Mandag d. 16de ejusdem.

I dette Øieblik kommer jeg fra Molbech, efter forgjæves at have søgt ham paa flere Steder. Jeg fortalte ham en heel Deel gode Ting om Hartmann, og overhovedet søgte jeg at stemme ham saameget som mueligt for Sagen. Han fandt Stykket meget passende til en Opera. Hartmann har jeg underrettet herom, og i Morgen tidlig gaaer han til Molbech. Naar nu blot Manthey ikke videre vil sætte sig derimod, saa vilde vist Hartmann strax begynde at tage fat for Alvor, og man kunde da see en Ende derpaa.

Gud veed, hvor dette Brev skal træffe Dem; jeg tænker, at De endnu er i Odense; i næste Brev fra Dem haaber jeg at faae at vide hele Deres øvrige Tuur, hvorledes De har tænkt at indrette den.

Tirsdag d. 17de ejusdem.

Hartmann havde ikke faaet Tid at gaae til Molbech, men vil gjøre det i en af Dagene. Han bad mig bede Dem undskylde, at han ei har svaret Dem paa Deres Brev; han har i 14 Dage været paa Landet, og da De nu saa snart kommer hjem, kan De formodentligen heller ikke vente Brev fra ham.

En Nyhed, som vil frappere Dem overordentligt, kan jeg fortælle Dem; men see at holde den hemmelig, saameget, som det er Dem mueligt. Wexschall og Md. Wexschall ere skilte ad: jeg veed ikke, hvad De sy­nes. Det er sørgeligt, at det skulde komme dertil; men eftersom han har opført sig mod hende, maa vistnok Enhver, som er hendes Ven, ønske hende til Lykke med denne Beslutning. Han har formelig tyranniseret hende; derom fortælles adskillige smaae men characteristiske Træk, som jeg mundtlig skal fortælle Dem. Ikke at tale om hans uhyre udsvævende Levnet og hans Skamløshed i denne Henseende.

Budet venter paa Brevet. Lev vel.

Deres Ven

E. Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost