H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 30. januar 1846

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 30. januar 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

155. Til Jonas Collin. Weimar den 30 Jan: 1846.

Min kjære kjære faderlige Ven!

Det er allerede længe jeg ikke har hørt fra Dem og Deres! det er mit eneste Savn, thi ellers er jeg saa fuldkommen lykkelig, næsten maa jeg troe at disse Dage er min Lykkes Culmination, jeg har i Verden, synes mig, opnaaet Alt. Jeg finder et Hjem overalt hvorjeg kommer, de første Personligheder slutte sig hjerteligt til mig, og mine Skrifter overvurderes, jeg har en Erkjendelse, som mit Fædreland ikke aner ! Den dygtige Boghandler Simion i Berlin og den bekjendte Brockhaus kjæmpe om at faae Ret til at udgive en "Original-Gesamt Ausgabe" – af mine Skrifter, som jeg selv skal gjennemsee. Simion er saa ivrig at han vil reise til Leipzig og Dresden for at faae en Samtale med mig, saa megen Uleilighed har endnu Ingen gjort sig, han tilbyder mig, for at gjennemlæse Reutschers Oversættelse af mine Skrifter 100 Rdlr preusisk og dernæst 2 Frederiksdorer for Arket af dansk Manuscript af Alt hvad jeg i Fremtiden skriver, det finder jeg ganske respectabelt, men Professor Wulff i Jena siger jeg har Navn i Tydskland, som ingen dansk Forfatter før, og at jeg kan gjøre høiere Fordringer, dog troer jeg ikke jeg vil. Hoffet her i Weimar viser mig en Hjertelighed, have modtaget mig saa velsignet og ingen Broder kan mere aabent og hjerteligt slutte sig til en Broder end Arvestorhertugen slutter sig til mig. Fik jeg en Ring i Oldenburg, en Orden i Preusen, saa faaer jeg her et fuldt Hjerte, en Kjærlighed, som overveier Alt. Jeg maa blive her endnu nogle Dage for at overvære den gamle Storhertugs Fødselsdag; der bliver opført i Theatret en ny Opera og Aftenen derpaa er et stort Hofbal. – Den gamle Storhertuginde, Keiser Alexanders Søster er en velsignet aandfuld Dame; det intereserede mig iaftes at høre en Yttring af hende; hun talte om det Barnlige, det Naive i Poesie og i Virkeligheden, de forunderlige Forestillinger der opstaae hos Børn og da spurgte hun mig om jeg aldrig, som lille havde følt Lyst til et bestemt Haandværk eller en vis Stilling i Livet. "Da jeg var en lille Pige," sagde hun »og stod i Slotsvinduet i Petersborg og saae ud paa Gaden og en Skorstensfeier kom ud af en Skorsteen, tænkte jeg, det maa dog være det deiligste i Verden at være en Skorstensfeier, og jeg ønskede at være det !«– Der ligger noget Eiendommeligt i at høre en saadan Barne-Tanke hos Datteren af det store russiske Riges Keiser!–Naturligviis ønsker jeg ikke denne Anecdote bekjendt hjemme, hvor Alt kommer i Aviserne, da jeg ikke veed om det er den gamle værdige Dame kjørt, at Sligt kommer i Publicum. De mærker jeg bliver forsigtig !–Ja her i Tydskland og i vor bevægede Tid, maa man græsseligt tænke over Alt. Jeg faaer mange Spørgsmaal om Hjemmet, som jeg med politisk Eftertanke maa omgaae, eller jeg siger: jeg er ikke inde i de Forhold, forstaaer mig aldeles ikke paa Politik ! – Hvad Dansk og Danmark angaaer, holder jeg mig altid til hvad jeg kan rose. – Jenny Lind kommer ikke til Kjøbenhavn før i September, det kan jeg privat sige Dem; hun reiser med Wickkmanns til Schweitz, i Juli og August, gaaer lidt ind i Italien og da først drager hun mod Nord, altsaa kommer hun ikke til Kjøbenhavn før i September.

Den unge Første her ønskede inderligt at hun vilde vælge Weimar til sit Opholdsted; naar han engang kommer til Regjeringen ønsker han at jeg bliver hos ham; jeg har imidlertid – uagtet det har lange Udsigter - sagt at jeg ikke kunde forlade Danmark for bestandigt, men at jeg, – om vi begge leve, imellem vil flyve til ham, dersom han selv altid bevarer sit varme Sindelag for mig.

I dette Øjeblik er Professor Wulff fra Jena her, Beaulieu der er mig en trofast Ven, har med ham ret talt med mig, med Hensyn til Contracten, Simion ønsker at slutte med mig, de have begge gjort mig bekjendt med de preusiske Love, forklaret mig Contractens Betydning, Udstrækning, og bragt mig til endnu ikke at svare de første otte Dage og ikke at mælde naar jeg indtræffer i Leipzig, jeg bør have sige de 4 Frederiksd'or for Arket og 10 Frederiksd'or for Arket af min Biographie, nu vil Wulff foreløbig skrive til en anden Boghandler og see hvor høit det kan drives, da de begge sige jeg maa og bør have Fordeel af den Begeistring der er for mine Skrifter. I Berlin var i faae Dage, da jeg var der alle de fra Hamborg tilsendte Exemplarer af mine Eventyr udsolgte, i Jena, fortalte man mig, var i faae Dage 14 Exemplarer solgt og Jena er en lille By, som De veed.

–Det tyder paa at jeg endelig ogsaa ude skal kunde fortjene noget, men endnu er Intet arangeret; min Reise bringer mig maaskee god Nytte.

Hvad Glædeligt kan nu De mælde mig fra Hjemmet, fra Theatret; jeg stoler aldeles paa Deres faderlige Sind for mig ogsaa i denne Henseende, og haaber at høre, at nyeligt noget af mig er bragt paa Scene!

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttede bibliografiposter