Dato: 14. februar 1846
Fra: Hans Christian Ørsted   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn, den 14. Februar 1846.

Bedste Ven!

Tak for det Brev, hvormed De atter har glædet os. Jeg maa gjentage, at vi have iintet saa Interessant at byde Dem til Gjengæld. De omgaaes med berømte Mænd, elskværdige Hoffolk, aandrige Konger og Fyrster, og seer hver Maaned nye. Hvad vi ogsaa kunne have af Godt og Skjønt hos os, saa vedbliver det dog hver Dag det Samme. Om dette ogsaa kan være lykkeligt, frembyder det dog Intet til at give Brevene nogen Interesse.- Vigtigt literarisk Nyt have vi heller ikke her. Hauchs Afhandling om Deres Digtercharakter er nu trykt i Schouws Ugeskrift. Den er skreven, som De kan tænke i en god Hensigt og i en god Aand. Jeg kan heller ikke negte, at den er velskreven, saaledes som man kunde vente det af Hauch; men ganske behager den mig dog ikke. Jeg finder ikke noksom deri frehævet det Phantasiens Liv, som gjør Deres Digtninger saa tillokkende, heller ikke giver han Deres Naturskildringer den Vægt, jeg vilde sige den Indflydelse, de bør have i en Skildring af Deres Digtercharakter. Jeg skjønner ivørigt fuldkommen vel, at han der havde paataget sig en altfor vanskelig Sag. At skildre en for mange Menneskealdre siden bortdød Digte, er allerede vanskeligt; at skildre en nulevnede, og det et Slags Digtercollega, er altfor Meget. Jeg vilde ønske, at han havde været forsigtigere i sin Roman, og nu kunde sparet sig dette Arbeide. Men det ønsker han sikkert ogsaa selv. Han har sendt mig et Exemplar til Dem; men jeg tør ikke besvære Posten dermed. De vil sandsynligvis nøjes med, at man sender Dem det ved en Leilighed.

Til den Udmærkelse, De har modtaget af den preusssiske Konge, lykønsker jeg Dem af Hjertet. Jeg skal glæde mig ved at høre, at der ydes Dem flere fra andre Steder. Saae jeg nogen Leilighed til at bringe det i Erindring, at man altfor længe har glemt Dem hjemme i saa Henseende, vilde jeg gribe den med Begjærlighed og troe, at jeg dermed gjorde mit Fædreland en Tjeneste.

Jeg seer, at jeg er nær ved at levne min Kone en altfor liden Plads. Lev vel, og lad os oftere høre fra Dem.

Stedste Deres

H. C. Ørsted

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost