Dato: 27. februar 1846
Fra: Henriette Oline Collin, f. Thyberg   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

168. Fra Henriette Collin.

[27/2 1846].

Kjære gode Andersen

Edvard siger at De bliver ærgerlig paa ham naar De læser hans Brev, og jeg siger gjør det ikke kjære Andersen, der er dog Ingen der mener Dem det bedre end Han, hverken Konger eller Fyrster, hverken Prindser eller Prindsesser.–Jeg var i Aftes henne at see »Den nye Barselstue«, det gik fortræffeligt og Folk jublede'ndash;nu troer Ernst Veis, som hidentil svor paa at De var Forfatteren, at han har taget feil, og naar han yttrer dette siger Alle, Aa Gud! hvor er det muligt at De nogensinde har kunnet troe dette?–Andersen Forfatter!? Næhh! det er umuligt!–Videre er det danske Folk endnu ikke i Skarpsindighed.–De skriver om Holsts nye Stykke, jo det skulde De see!–Herrejemini!!–det giver fuldt Huus det er sandt! og han har selv foræret mig et Pragtexemplar med forgyldt Snit, saa jeg skulde vel ikke sige det'ndash;men'ndash;noget tarveligere Aandsproduct gik vist aldrig over den danske Scene'ndash;(i største Fortrolighed sagt) Jeg kan ikke rigtig forstaae hvad det er som moere Folk deri, thi endogsaa den Grace og Politur som ellers ved hvad Holst frembringer er den største Fortjæneste, mangler her næsten ganske.–Men Holst er Fader til Barnet og elsker det med den blindeste Kjærlighed. Bournonville som synes at have paataget sig en Gudfaders Pligter bestyrker ham i denne Følelse efter bedste Evne.

Af Edvard veed De vel at det var ved Feiltagelse at Brevet gik til Vien, det vil lige at De med næsten ulæselig smaae Bogstaver som ovenikjøbet stode paa Hovedet havde bemærket at Brevene skulde sændes til Dredsden og at E havde overseet dette.–Christian er taget til Badene 4 Miil fra Vien hvor han skal bruge varme Svovlbade, han har nu consuleret sin 9de Læge og denne har raadet ham til dette

Naar De da besøger ham saa lad ham i Forveien vide at han kan vænte at see Dem, enhvær Overraskelse troer jeg ikke han godt taaler, min stakkels stakkels Broder, og naar De bliver i ondt humeur engang saa sammenlign Hans Reise og Deres Reise og siig ikke mere de Ord, »Lykkelig den der lukker sine Øine langt fra Danmark«........

De kunde dog gjerne skrive lidt til mig Selv[ ;] at jeg maa læse Edvards Breve er jo meget godt'ndash;men jeg saae dog heller at der uden paa Brevene stod'ndash;Frue Jette Collin!–Og nu lev vel kjære Andersen, jeg havde Lyst til at sige noget men jeg tør ikke'ndash;–men hvad jeg tør det er at forsikkre Dem om at Jeg med virkelig Hengivenhed er

Deres uforandrede Veninde

Børnene taler tidt om Dem.–

Jette Collin.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost