172. Til Henriette Collin.
Wien 15 Marts 1846.
Fru Jette Collin.
De maa endnu have et lille Brev fra mig, et Brev om Besøget i Baden!–ja, det er en heel Reise, dog paa Jernbanen flyver man derud i neppe en Time ! forleden tog jeg Flugten derud; det var Solskin, men koldt i Bjergene og jeg maatte næsten hele den lange By igjennem før jeg naaede »Sauerhof«, hvor jeg tilbragte Dagen hos Deres Broder, der var flink og livlig, han blev mere og mere rask medens jeg var hos ham.–Hans Tjener var syg, denne laae i Forværelset og stirrede med et blegt Ansigt paa mig; jeg spurgte om Deres Broder, da aabnede Døren sig, han havde indenfor kjendt min Stemme: »naa, er De dog endelig der engang!« var det første Udbrud, han faldt mig om Halsen; det var ganske deiligt saaledes at mødes. Han er dog et særdeles smukt Menneske, Moustacherne klæde ham godt; lidt bleeg saae han ud, men, som sagt før vi skildtes ad var han ganske blomstrende, jeg troer at det vil gjøre ham godt at have nogen om sig han holder af.–Det var en lille Stue, ud til Gaden, eller hvad vi ogsaa kunne kalde Landeveien, her var ingen Sol, noget jeg dog helst ønskede, »ja«, sagde han, »men fra denne Stue kan jeg altid see mod Norden,
og der er dog mit Hjem!«–Han var ganske nydelig elendig over ikke at kunde byde mig Middagsmad, da denne skal bestilles forud om Morgenen; jeg bad ham endelig ikke at bryde sig derom, jeg skulde nok finde en Restauration; jeg blev hele 2 Timer, noget jeg ikke vilde, da jeg frygtede det angreb ham, men han forsikkrede nei, og bad mig endelig ikke gaae; selv viiste han mig Badet, hvor Damer og Herrer, mellem hverandre gaae i samme Vandkar298, og det paa een Gang, der lugtede ganske infernalsk, men deiligt varmt var der.–Jeg gik saa hen at spise men fandt kun en elendig Kro, thi Intet derude var endnu arangeret for Vesit-Fremmede. Derpaa gik jeg ud mod Bjergene og her er vistnok særdeles smukt om Sommeren, endnu var intet grønt og her var koldt, (jeg var da ogsaa i Sommerbuxer). Da jeg igjen kom til Deres Broder, havde han faaet sin lille Stue pyntet op og der ventede en heel Budding og Kaffe til mig. Vi talte da ganske lystig til henimod halv 6, da maatte jeg afsted. Han har det visse Haab at Deres Moder kommer til ham denne Sommer, og han sagde at det livede ham allerbedst op, skjøndt han var gruelig angest for at hun skulde faae Hjemvee. »Og hvad gjør jeg saa med hende! hun kan jo rigtignok paa 5te Dag være hjemme igjen, men jeg kan ikke følge hende strax!«–Han turde ikke ret sætte sig i Hovedet, hvad han dog af hele sin Sjæl ønskede og som jeg særdeles beder Dem at gjøre, at De, Eduard, Børnene og een Pige, kom en lille Sviptour med Moderen; han sagde mig at jeg gjerne kunde lægge Reiseplanen for Dem og give den i mit første Brev; til Kiel vilde De vist sagde han, men jeg troer at De gjør bedst i at tage Kiel paa Hjem Veien; De reiser altsaa med Dampskib til Stettin, og da paa Jernbane, anden Plads, til Berlin, det er eet Døgn; derpaa anden Plads Jernbane fra Berlin til Leipzig og samme Dag, første Plads, Jernbane til Dresden. Herfra seiler De til Prag med Dampskibet; det er 3die Dag; nu gaaer De paa Jernbane fra Prag til Wien den fjerde Dag, De tager anden Plads, men forsyner Dem paa denne Tour med Proviant, De er da efter 4 Dages Reise i Wien og Udgiften – det at reise er for een Person fra Kjøbenhavn til Wien omtrent 44 Rbdlr; Familie har jo Rabat. (Fra Kjøbenhavn 13 Rdlr til Stettin, Jernbane til Dresden 14 Rdlr Dampskib til Prag 5 Thaler preusisk; Jernbane fra Prag til Wien 13 Gylden) som sagt 44 Rbdlr. Kom, kom, det hjælper Deres Broder meer end alle Bade.–Tusinde kjærlige Hilsener fra ham til Dem, Moderen, Eduard og alle Børnene, ogsaa Blom, der ikke skriver.
Deres trofast hengivne
H. C. Andersen.
[I Margen: ] Tjenerens Sygdom er i Lungerne, men han er i Bedring og kommer snart op.–
