H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Edvard Collin 17. marts 1846

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. marts 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

173. Til E. Collin.

Wien den 17 Marts 1846.

Til Justitsraad E. Collin!

Kjæreste Ven!

De har allerede faaet et Brev fra Wien, her faaer De endnu eet, og en heel Samling, som De uddeler til Vedkommende; jeg reiser imorgen herfra paa Jernbanen til Gräts, der skal være een af de interessanteste i Tydskland, med Tunneler og Viaducter. Carstenskjold besørger dette Brev, han og vor Minister have, som Wienerne selv, været meget opmærksomme mod mig. De veed at Hendes Majestæt Dronningen af Sachsen gav mig Brev med til sin Søster Erkehertuginde Sophie; jeg nød, strax to Dage efter min Ankomst, den Ære at kaldes til Keiserborgen og der sendtes endog Vogn efter mig. I eet af Wienerbladene seer jeg det fremhævet, som en særdeles Ære der er viist mig at kaldes til Hoffet, og Fru Löwenstern siger ogsaa det er noget meget usædvanligt; jeg læste et Par Eventyr, før vi drak Thee og Keiser Frands's Enke var særdeles naadig mod mig, hun spurgte til vor Enkedronning, lad Deres Fader fortælle hende dette. Erkehertuginde Sophie, der ligner meget sin Tvillingsøster og er en Datter af Kong Maximillian i Bayern, var overordenlig elskværdig; alle de unge Prindser var der, og en Mængde af det keiserlige Huus. Erkehertugindens første Cavaleer er Grev Szechenyi, hos ham har jeg været til Middag, Konen havde alle mine Skrifter fremme, og en østerisk Poet Baumann, læste for af Bazaren. Szechenyi[&s] Broder var der ogsaa, det er ham der har skrevet om Veddeløbene, den Bog De har oversat, jeg talte til ham om Dem; han har bedet mig besøge sig, naar jeg kommer til Ungarn; der har jeg endnu tre Indbydelser hos adelige Familier, man siger at jeg har et stort Publicum i Ungarn. Min Haandskrift maa jeg give Exemplarer af i sneeseviis299. Øehlenschlægers Dina er faldet igjennem her paa The­atret; man skal have behandlet Øehlenschlæger meget haardt. Ved anden Forestilling er det gaaet bedre, men Stykket giver ikke Huus og er hen­lagt. Det gjør mig ondt for Øehlenschlæger og hans Venner her ere ogsaa meget indignerede derover. Rimeligviis tilbringer jeg min høie Geburts­dag i Rom, jeg veed at de Alle ville tænke paa mig, ogsaa jeg vil være med Tankerne hos de Kjæreste jeg har i Danmark.–Naar De altsaa nu skriver mig til da sendes Brevet til »Caffe græco in Roma«. Er det tydeligt! gid De maa kunde fortille mig noget Glædeligt og det er næst efter at alle Deres ere raske'ndash;det at der er Penge til mig; men endnu skal De ingen sende og har De kun Ubehageligheder fra det forbandede Theater, saa skal De ikke fornøie mig dermed; jeg skriver paa min Biographie og vil gjerne være i godt Humeur. Af den Berlingske Tidende, som Carsten­skjold har her, seer jeg at vor Ven Holst er paa Bølge hjemme, som jeg er det ude. Gioachino, hin Gamle, Vandanstalten etc. etc. gaae stadigt.–Jeg haaber det holder ud til jeg kommer hjem at jeg ogsaa kan faae lidt Munterhed.–Hils høie Vedkommende!–Carstensen der nu snart kom­mer hjem, med sin lille Kone, der synes meget nysselig, bringer nogle Pa­pirer og Placater, der fyldte i min Koffert og som jeg dog nok gad have hjem, see derpaa og læg det saa hen til det Øvrige. Desuden følger nogle Billeder og Seidls Gedichte, samt en Beskrivelse af Dresden, der er sær­deles smukt udstyret og vil i den Henseende more Dem! har De Interesse for Bogen, da beder jeg Dem beholde den til evig Arv og Eie. De kan maaskee bruge den paa Reisen i Sommer!– Ja vist, De skal og maa til Wien!–Det er mærkeligt hvorlidt Baronnesse Stampe er afholdt herude!–jeg er ogsaa gal paa hende!–bene. I Deres Kones sidste Brev til mig stod: »jeg havde Lyst til at sige noget, men jeg tør ikke'ndash;; jeg er ganske nys­gjærrig! eller er det kun at hun havde Lyst at skjænde'ndash;ja, saa er det det samme! Jeg kan, efter Deres Kones Brev, høre Bournonville udtale sig over William og Emma og see Holstes Øine lyse, medens han tørrer Bril­lerne og siger noget almindeligt klogt!–Ak, hvad er vi Mennesker naar vi blive Poeter!« det er et nyt Ordsprog af mig, Stampe kan give sin Søster Elise det til Grundtvig, der samler paa Ordsprog og Qvædlinger. Hils den kjære Ernst Weis!–ogsaa Bindesbøl,–det har naaet til Donau, ja lige til Baden, at han skal have skrevet noget særdeles i Lewins300 Haandskrift Samling, see saadant noget mister man ved at reise i Udlandet. Ja, hvad har man ikke hjemme! Tak fordi De skriver Nøkken af, De er et mage­løst Menneske og jeg skammer mig. I dette Minut overrækkes mig fra! Erkehertuginde Sophie til Erindring om sig og Wien, en smagfuld Brystnaal, jeg bærer den og sender min store Diamantsnaal hjem med Carsten­skjold, der kommer i Mai, jeg vil ikke bære den Naal i Spanien. Lev nu vel, Deres broderlig hengivne Ven.

H. C. Andersen.

[I Margen: ] Carstensen reiste igaar hjem med sin lille nysselige Kone.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost