H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Jonas Collin d.æ. 17. marts 1846

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. marts 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

I59 Fra Jonas Collin.Wien 17 Martz 1846

Til Faderen!

Tak og atter Tak for det kjære lakoniske Brev, De er dog altid velsignet og god[,] ogsaa til Dem kan jeg sige – "altid den samme!"–men jeg fik det paa Latin. Imorgen flyver jeg paa Jernbane over Bjerge og Floder, bort fra den gode Keiserstad, hvor De seer jeg ogsaa har været ved Hove og rundt om hos Østeriger, Ungarer og Bøhmer, altid den høie Adel, har været vel modtaget. Den tilkommende Keiserinde: Erkehertuginde Sophie, til hvem jeg var anbefalet af Dronningen af Sachsen har været høist naadig og elskværdig mod mig og jeg har til en Erindring herom faaet en særdeles smagfuld Brystnaal; denne bører jeg nu og har da givet Carstenskjold den mere kostbare af Diamanter, jeg har bragt hjemme fra, jeg vil ikke føre den ind i det let uroelige Italien og Spanien; Carstenskjold kommer i Mai til Kjøbenhavn og overleverer da Dem den Diamantes Naal – Nu forlader jeg altsaa mit elskede Tydskland, hvor jeg overalt er kjendt og afholdt, hvor jeg denne Gang har modtaget hos Alle de tydeligste Beviser paa Erkjendelse og Kjærlighed, hvor Konger og Hertuger, Lærde og Kunstnere have modtaget mig saa velsignet, – ja havde De kunde fulgt mig, De vilde have følt at De har Ære af mig og det veed De er mit høieste Ønske; men føler De det? – Jeg veed nok man i Kjøbenhavn har en Skok Poeter, der stilles over mig, men Tydskland, Engeland om De vil, Holland, er dog ligesaa meget som Kjøbenhavn, og her sætter man mig over Skokken. Naa – vi ville ikke tale derom. – Heller ikke om Theatret ville vi tale, det er nu min Ulykkes Pose, fra den slippe alle de onde Vinde ud, der selv i Udlandet naae mig. – Hils imidlertid Rosenkilde og Schneider fra mig, som jeg hører komme de to til Søndagskaffeen. Men hvor er min gode Jomfru Lassen? Gid hun var gift og velfaren - Øehlenschlægers Dina er ganske mærkelig faldet igjennem! Wienerne selv kunde ikke ret forstaae det, men har udleet dette Stykke; maaskee at de Forandringer Censuren her fordrede har skadet alfor meget. Hils min kjære Theodor, jeg tænker tidt paa ham. – Hans Bemærkning hvorledes jeg skal bære og ikke bære Orden, er ellers overflødig, med Sligt er jeg ganske Hofmand. Man maae dog lære noget ved de mange Hoffer man kommer. Af nye Operaer jeg har seet, troer jeg at kunne anbefale Dem Don Sebastian af Donnizetti; Texten er særdeles interessant og Musikken ganske kjøn. Nu lev vel! med hele min Sjæl og Tanke er jeg hos Dem min elskede faderlige Ven.

Deres sønlig hengivne

H. C. Andersen.

Tekst fra: Helge Topsøe-Jensen