Dato: November 1830
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Nov. 1830]

Gode Andersen! Tak for de smukke Digte , thi nu ere de jo min Eiendom; men dog maaskee ikke saa ganske, thi dersom Jette fik isinde at skrive Dem til, saa tilhøre de jo ligesaameget hende; men jeg tænker nok jeg faaer Tilladelse til at beholde dem, thi de Andre siger stedse, at jeg er saa paastaaende. Nu er Frøken Wulf jo kommen hjem fra sin Bloksbjergsreise, hun har vist meget morsomt at fortælle derom, jeg vilde nok sidde i en Krog og høre derpaa. - Jeg veed virkelig ikke hvad jeg skal skrive i Aften Andersen, thi Frøken Jacobsen sidder og subscribere saa højt paa Deres Digte og roser dem saa meget (nemlig Digtene) med sin noget skrækkende Stemme, saa det er mig umuligt, at beholde nogle af de store Tanker, som gjennemkrydser mit lille Hoved. - De er jo bleven saa stille Andersen , det kan jeg slet ikke tænke mig, at De kan være saa alvorlig, jo det kan jeg dog nok; men De er det dog vist ikke til alle Tider, De er vist undertiden meget alvorlig, og til andre Tider meget munter. Jeg taler saamen ikke af egen Erfaring, thi jeg er bestandig grumme munter, de Andre vil rigtignok undertiden sige, at jeg er lidt lunet; men jeg tror det ikke - hver bliver salig i sin Troe - naar jeg læser dette for mine Søstre siger de vist det vil jeg saamen gjerne troe saa egoistisk Du al Tid er, Du kan aldrig see dine egne Feil; men det kan jeg dog nok, fordi jeg ikke vil tilstaae dem. Det er dog græsselig, at jeg sidder her og bekjender alle mine Feil, see det er ogsaa egoistisk at jeg bilder mig ind at det kan interessere Dem; dog det gjør jeg virkelig ikke; men jeg er saa gyselig vrøvlevorn i Aften. - Beckers Skuespillerselskab er med Respect at formælde kommen her til Byen hvilket glæder mig meget, da jeg dog haaber at komme undertiden paa Comedie, Herre Gud Andersen, De som har Friebillet hvergang kunne dog gjerne engang imellem sende mig den herover til Afbenyttelse? nej det er dog alt for naivt fristes jeg og De vist ogsaa til at sige med Fru S .... eller A .... hvad hun hedder. Her taler man meget om Urolighederne i Kiel og at nogle af vore lette Dragoner og Officiere skulde sendes til Belgjen; men det kan i Evighed aldrig gaae an for Assembleernes Skyld, thi der ere alle Cavaleerene Officiere. - Nu vil jeg slutte gode Andersen thi jeg mærker nok at jeg i Aften kun er oplagt til at vrøvle, og det passer vel ikke synderligt med Deres alvorlige Stemning. Lev vel, Caroline -

Her er endnu over een Side tilovers, det er dog Synd for - for Papiret, nej jeg mener det seer dog saa besynderligt ud i et venskabeligt Brev, jeg vil derfor gribe Pennen og tilføje nogle Ord, skjøndt min Følelse er derimod og det forekommer mig som om Noget skreg mig ind i Øret - "Lad være Jette, lad dog være!" - Men jeg lader mig ikke befale, og skriver. - Dog nu falder det mig først ind, at jeg jo intet Svar har faaet paa - nej det er dog alt for galt, - jeg skriver ikke! - Det gjorde mig ret ondt for Dem gode Andersen! da jeg læste Deres Brev til Tante Gusta - ikke sandt, vi Fruentimmer ere dog nogle godmodige medlidende Væsner, og vore Hjerter ere langt bedre end vor Tale! - Jeg skriver altsaa; (men for sidste Gang) desuden er det jo Pligt, naar man hører et Menneske ønske sig Døden, at tilraabe ham "Ven lad de Sterbens Griller fare!" – Tilgiv mig gode Andersen! De er ikke saa ulykkelig som De gjerne vil indbilde Dem selv, vil De have et Øjebliks Taalmodighed, saa vil jeg strax bevise Dem det.

For det 1, har De Deres skjønne herlige Kunst, som De dog vistnok elsker ret hjertelig, ja højest af Alt, den kan jo ingen bortføre og berøve Dem uden Gud, og det vil han sikkert ikke gjøre.

For det 2 Er Deres varme Sands for Naturen da ikke noget værd? Det er sandt De kan ikke nyde meget af Naturen om Vinteren i Kjøbenhavn; men mig synes, at om Humeuret er nok saa tungt, bliver man dog altid vel tilmode naar man kommer ud i det Frie, idetmindste er det Tilfældet med mig. Deres fornyede Studeringer, og den Virksomhed som De ved den Leilighed kommer i, maae jo ogsaa være Dem en stoer Adspredelse. - For det 3die har De Erindringen og det er dog det bedste i Livet, idetmindste det troeste, desuden har Mindet jo den velgjørende Egenskab, at det endog efter flere Aars Forløb aldeles levende tilbagekalder os vort Livs gladeste og bedste Timer medens Tiden derimod kaster et Sløer over de svundne Smerter. Kunst, Natur og Erindring, ikke sandt? Det er et ret elskeligt Kløverblad som undertiden er langt mere værd end alle Lykkens Fiirkløvere, som det jo desuden kun er forundt saa faae at finde. - Endnu engang tilgiv mig gode A - De maae ikke ønske Dem Døden thi De er mere end lykkelig! - og desuden "Det er saa tungt saa knusende tungt, at døe mens Hjertet endnu er ungt!" - Deres os sidst tilsendte Digte finder jeg meget smukke især de to Første, det Andet, det om hendes Billede er upaatvivlelig et af Deres bedste Digte! - See nu har jeg sagt Alt hvad jeg vilde sige Dem og kan nu tilbringe den øvrige Deel af Dagen med at ærgre mig over, at jeg har sagt det, sagt det i et Brev - kort sagt - over at jeg har skrevet.

Levvel

Jette

Lee ikke over mit Brev nu da jeg læser det igjennem forekommer det mig ganske underligt; som om De sørgede for en kjer Død, og jeg kom for at aflægge Dem en Condolations-Visit; men havde pyntet mig med en heel Deel Blomster og brogede Baand fordi De ikke skulde mærke Hensigten af mit Besøg, De maae skrive det Hele paa en afskyelig Hovedpines Regning og behøver heller ikke at svare mig paa dette Brev hvis De ikke har Lyst, men desmere paa mine foregaaende Linier - Thi De skriver jo dog med næste Post hvis ikke saa - Hvor dog Tankestræger er en prægtig Opfindelse og gjør god Nytte naar man ikke veed hvad man vil skrive. - Vil De ikke nok ved Leilighed tage Dem af indlagte Brev? - Alle hilse!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost