Dato: 13. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Rom 13 Marts [April] 1846

Naadigste Hertuginde!

Deres Durchlauchtighed hører hjerteligt og gjerne, veed jeg, om al den Lykke og det Solskin jeg paa denne Reise gjennemflyver; siden jeg var i Weimar og der var lykkelig ved det venlige Brev der kom til mig fra Augustenborg, har jeg hver Dag tænkt paa at &krive, udtale mig, fortælle hvor rigt, hvor velsignet Alt har været og nu først her i Rom ved Paaskefesten Slutning kommer denne Skrivelse paa Papiret; Dagene ere gaaede, som Bølgeslag paa hinanden, jeg veed ikke selv! - Weimar blev mig, som mit andet Hjem; i hver Fest ved Hoffet, større og mindre deeltog jeg, Jenny Lind var der ogsaa en kort Tid, vi hørte hende i Søvngjængersken og Norma, ogsaa hun fik det unge Fyrstepar kjær, som jeg; de ere el­skelige, velsignede Mennesker; med Veemod forlod jeg det kjære Sted; Arvestorhertugen havde lovet mig at jeg fra ham skulde i Jena er­holde et Brev til Erkehertug Stephan i Prag, jeg ventede det med Posten, der kom intet, men opad Dagen kom Arvestorhertugen selv, han havde tænkt, saa kunde vi endnu engang sees! som en ligestaaen­de Ven fløi han mig om Halsen, Taarene kom mig i Øinene, det var mig tungt, inderligt tungt at vi igjen maatte skilles. - Han har skjænket mig et Album med Billeder af alle de Stæder hvilke vi have besøgt sammen. - Professor Michelsen (en Holstener) havde to store Selskaber for min Skyld, hvor jeg saae en Mængde fra Schles­wig og Holstein, foruden Familier fra Jena; han holdt en smuk Tale om den danske æstetiske Litteraturs Betydning. I Leipzig fandt jeg samme hjertelige Modtagelse; Mendelsohn arrangerede en herlig Consert i Gewanthaus og i hans eget Hjem hørte jeg ham selv spil­le; i Leipzig har jeg ogsaa som Handelsmand været meget heldig; tre a fire Boghandlere, og det de betydeligste, kom til mig om at faae en tydske samlet Udgave af mine Skrifter i stan; mine Venner arrange­rede det for mig og nu, for første Gang, har jeg Fordeel af den Kjærlighed hvormed Tydskland optager mine Skrifter; om et Aar vil saaledes disse, i 12 Bind, udkomme og jeg faaer for at gjennemlæse dem 300 preusiske Daler og for hvad Nyt jeg skriver skal jeg, uden selv at besørge Oversættelse, have 3 Frederiksdorer for Arket. - Dronningen af Preusen havde naadigst skrevet om mig til sin Søster i Saxen og jeg nød derfor den Ære at præsenteres dem I ved Hoffet. Kongen og Dronningen vare høist milde og elskelige. jeg var een Aften hos Prinds Johan, hvis Gemalinde, der er Tvilling Søster til Dronningen af Preusen, i den Grad ligner sin kongelige Søster at jeg tiltalte hende, som Dronning af Preusen; her var en Mængde elskværdige Børn, de kjendte alle mine Eventyr, og den mindste fortal-te mig om sit "Grantræ" Juleaften. De holstenske Prindsesser var jeg en Aften hos, saae dem senere hos Første Lowenstein; de vare saa hjertelige, saa at jeg ret kunde, troer jeg, betroe dem hver Sorg og Glæde. De ere saa særdeles afholdte, hørte jeg, i alle Familier. Hos Ministeren Koneritz var jeg een Middag han frapperede mig ved sin Liighed med Tiers, det var en ganske interessant Tid jeg kom til Prag, det var netop da Trupperne skulde afsted paa Jernbanen til Galizien; flere Tusinde reiste; jeg maatte to Timer før Affarten være i Banegaarden. Alle Bjergene rundt om vare opfyldte med Men­nesker der vilde sige Soldaterne Lev vel! Aldrig har jeg været mere grebet ved Menneskemassen. Dat var som eet Bjerg af Hoveder og, viftende Tørklæder; ved hver lille By vi kom forbi, stode Folkestimmel; Toget gaaer altid om Natten, jeg saae altsaa disse Masser ved Fakkelbelysning; de pjaltede Bønder, de brune Ansigtet, det for mig fremmede bømiske Sprog gjorte et uforglemmeligt Indtryk paa mig. - Dronningen af Saxen havde givet mig et Anbefalings Brev med til sin Søster Erkehertuginden Sophie; hun havde af sig selv været saa naadig at tilbyde mig det og jeg blev tilsagt en Aften, fandt en særdeles naadig Modtagelse; jeg maatte ogsaa læse nogle af mine Eventyr og Keiser Frandss Enke syntes særdeles at interessere sig derved; jeg traf her Prinds Wasa og Søsteren Prindsessen af Sverrig, & - Hos Ministeren Løwenstein saae jeg en Aften Prinds af Glucksborg. Lizt var i Wien, jeg var en Deel sammen med ham ogsaa Ernst hørte jeg, det vilsige han spillede for mig alene, i det hans KOnserter først vare ansatte efter min Afreise. Her, som i Dresden, havde jeg min fri Plads i Theatret! Grev Szechenyi, Creenville, alle de første Familier, Kunstnere og Poeter aabnede mig deres Huse, saa at jeg tidt troede det Hele er en deilig Drøm; Sindet bliver blødt, Hjertet ydmygt ved saa megen Elskelighed; jeg har samlet Mod og Kraft til en ny Virken og med Guds Hjælp skal jeg idelig gaae fremad. Ved Afreisen fra Wien fik jeg en smagfuld Brystnaal af Erkehertug / inde Sophie; jeg gik derpaa med Bane­toget til Grätz, en Tour som Baron Ohlen havde spændt min Phanta­sie for, men hans Beskrivelse var mere storartet en Banen selv, uagtet denne er høist interessant. I Triest blev jeg fire Dage, og traf her den sidste Desendent af Eleonor Uhlfeldts Familie, en Grev Waldstein, hos ham og hos den danske, samt ogsaa oldenborgske Konsul fandt jeg den bedste Modtagelse og snart var jeg indført i en Mængde Huse, ogsaa Gouvernøren var saa elskværdig at indbyde mig og da jeg ved Afreisen blev særdeles anbefalet Kapitainen paa Dampskibet, fik jeg den bedste Køie; Veiret var smukt og i een Nat foer vi over Adriaterhavet til Ancona. Ogsaa her var jeg anbefalet to, tre Konsuler, saa at jeg maa sige, at aldrig har jeg reist mere bequemt, end denne Gang. I Selskab med en ung Adelsmand fra Ungarn og Grev Paar fra Wien reiste jeg strax fra Ancona over Bjergene til Rom hvor vi indtraf om Formiddagen den sidste Martz; vi tre boe sammen i et godt Quarteer, jeg er særdeles vel optaget i mange Familier og føler mig derfor som hjemme. Min Fødselsdag den anden April blev endogsaa feiret; Fru Gøthe der er her fra Weimar, sendte mig Blomster og de danske og svenske Kunstner indbød mig om Aftenen i deres Kreds hvor de udbragte min Skaal; fra min kjære Arvestorhertug af Weimar fik jeg etlangt velsignet Brev - men fra Danmark slet intet! ikke et Ord.

To Prindser af Glucksburg ere her, jeg har ikke seet Dem endnu, men Grev Paar har talt med dem og fortalt mig at de have været meget forlegne ved at erholde Logie, idet de kom lige ved Festen. En Berl iner og en Dansk, gjøre hver min Buste; den sidste troer jeg især bliver fortræffelig. Alt rundt om er grønt og blomstrende; Sommeren gaaer ved sin varme Luft gjennem dette velsignede Land. Jeg bliver her i Rom til den sidste April, reiser da til Neapel hvor jeg ganske sikkert bliver hele Mai og noget ind i Juni maaskee; da gaaer Reisen til Spanien; om jeg kommer først til Gibraltar, eller om jeg maa gaae ud fra Marseille veed jeg ikke indnu før jeg har forhørt mig i Neapel; at jeg vilde blive særdeles glad om jeg da i Neapel hos den danske Konsul Fleischer, eller post restante, fandt et Brev fra Augustenborg; er saa rimeligt, jeg vover ikke at bede, men kun at ønske! kommer Intet, lever jeg dog! den fulde Overbeviisning at Deres Durchlauchtighed, saavel som Hertugen, Prindsesserne og Prindserne ere mig, som altid, hjertelige gode! naar jeg somher i dette og tidligere Breve fortæller hvor vel jeg optages, hvor godt det gaaer mig, veed jeg at Deres Durchlauchtighed vil forstaae at jeg udtaler dette i min taknemlige Glæde og i Lyst til at vise at jeg vedbliver at være Deres Naade og Godhed for mig værdig! Gud glæde og velsigne Dem Allesammen! Jeg tænker saa tidt paa det deilige Augustenborg og Gravenstein, paa de ædle Mennesker der jeg føler mig saa taknemlig glad hos! - Vil Deres Durchlauchtig­hed bringe min ærbødigste hjerteligste Hilsen til alle Deres Nær­meste og skrives der til Dronningen, hav mig da naadigst i Erindring. Gud være lovet at den kjære Konge nu er saa vel, jeg har fra Wien, i det Adler paa mit Spørgsmaal sagde mig at det ikke vilde blive unaadigt optaget, vovet at skrive Kongen til og fortalt ham selv hvor godt det gaaer mig! Tør jeg haabe ogsaa at mine Hilsener blive bragte til Miss Howden;Dr: Steffensen & Hofraadinde Petersen - Iaften skal jeg see det prægtige Girandole.

i dybeste Ærbødighed

Deres Durchlauchtigheds

inderlig taknemlige

H.C.Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost