Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 23. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

[Rom 23. April 1846]

Min kjære søsterlige Veninde

I Dag den 23 April modtog jeg Deres Brev af 17 Marts; De sendte det til Wien886 og det har brugt en saa ubegribelig lang Tid for at komme til mig, ellers gaae Breve directe mellem Rom og Kjøbenhavn paa 13 a 14 Dage ! men jeg har faaet det og sætter mig strax til at skrive, strax udtale min Glæde, min Tak! ja, ja, De er mig en god, trofast Søster og De kan troe min Tanke tidt og ofte er hos Dem ! – Selv om jeg intet Brev havde faaet, jeg havde dog før jeg forlader Rom sendt Dem Brev ! nu dette skal blive langt, der er jo en heel Verden at fortælle, mit Liv er saa rigt, saa lykkeligt! mit sidste Brev fik De nok fra Weimar887 , De veed altsaa med hvilken Jubel og Hjertelighed Arvestorhertugen og mine andre Venner der modtog mig. Jeg tog, som jeg vel har fortalt, strax ind til Kammerherre Beaullieu888 , og da Arvestorhertugen889ikke var ude paa sit Slot, men i Staden hos sine Forældre, foretrak jeg ogsaa helst at blive hos Beaullieu, der er en elskelig, fiin, dannet Mand; daglig var jeg imidlertid sammen med min høie Ven, ofte til Taffels hos den gamle Storhertug890og i Weimar selv stod alle Huse mig aabne; den hertugelige Familie tager meget ud til Diplomaterne og overalt blev jeg ogsaa indbudt. Med Beaullieu levede jeg saa gemytlig, han holder saa inderlig af mig og ved Hoffet fandt jeg saa megen Hjertelighed. Arvestorhertugen er 27 Aar, gift med den regjerende Konge af Hollands Datter, de have en lille Søn paa et Aar891 ; De skulde see hvor Faderen gjorte Alt for at faae den Lille til at sætte et venligt Ansigt op første Gang jeg skulde see ham; han gik ogsaa strax til mig og Arvestorhertugen sagde: ja han veed det er hans Faders Ven. Den unge Moder tog Barnet paa sin Ryg, raabte hyp ! og galloperede om i Stuen med ham, jeg skrev derom et dansk Digt892 , som jeg satte foran i et lille Album, som denne tilkommende lille Hersker i Weimar skal gjemme til Erindring om mig.– Jenny Lind indtraf medens jeg var der893 ; hun sang ved Hoffet og gav i Theatret Norma og Søvngjængersken, hun fortryllede Alle; een Formiddag hvor Arvestorhertugen tog mig med til Grevinde Redern894 , hvor vi fandt Jenny L. sang hun en svensk Psalme, saa gribende, at den unge Hertuginde faldt hende om Halsen og Jenny brast i Graad, vi vare alle bevægede og ved Afskeden trykkede Arvestorhertugen hendes Haand til sine Læber. – Hun fik Serenader og blev hyldet, som Ingen jeg før har hørt, og mig var hun saa elskelig og god imod; Beaullieu og jeg vare indbudte hos hende den sidste Aften hun var der, da Studenterne fra Jena sang udenfor hendes Vinduer; da vi skildtes, fortalte Beaullieu mig, trykkede hun hans Haand og sagde: "Tak fordi De er saa god mod Andersen." – Det rørte mig dybt; af Brev jeg senere fik fra hende seer jeg at hun er ligesaa opfyldt af den unge Hertug og hans Gemalindes Aand og Hjerte, som jeg, at hun regner Opholdet i Weimar for det lykkeligste af de hun kjender. – Arvestorhertugen fylder nu ganske min Sjæl; han har den ædleste og bedste Villie, den at gjøre sit Folk lykkeligt og hæve Weimars gamle Glands. Hans Øine lyste naar han talte til mig derom. Haand i Haand sad vi tidt i Sophaen og naar jeg var dybt bevæget over hans ædle Sind, trykkede han mig til sit Bryst: "Altid blive vi Venner!" sagde han da. Engang skulde jeg komme meente han og blive i Weimar for bestandig ! noget jeg svarede ikke kunde skee! – Ved den sidste Afsked havde han Taarer i Øinene, han kyssede mig saa hjerteligt – O det var tungt at skilles; min kjære Beaullieu fulgte mig imidlertid til Jena, hvor jeg, da der var bestemt to store Selskaber for mig895 , maatte blive paa fjerde Dag; jeg skulde imidlertid, havde Storhertugen lovet mig, der før min Afreise faae fra ham et Anbefalings Brev til Erkehertug Stephan, Statholderen i Bøhmen896 ; Brevet var endnu ikke kommet den sidste Morgen, men hen ad Dagen kom Arvestorhertugen selv med Brevet: "jeg tænkte," sagde han, "jeg kan jo selv reise til Jena, saa sees vi endnu engang !"–jublende fløi vi ogsaa hinanden om Halsen; o det var en Glæde, jeg saae jo hans store Inderlighed for mig; vi spadserede Byen rundt, Studenterne hilsede os; oppe paa Slottet skildtes vi. – Ingen Broder har kunnet være kjærligere mod mig end Arvestorhertugen.–Jeg fortæller Dem alt dette, var De i Odense, da skrev jeg det neppe, thi da vilde jeg være bange for at det paa anden eller 3die Haand kom i Thomsens Avis, nu er jeg rolig, mit Brev lader De jo kun Deres Nærmeste læse, og sørger for at ikke et Ord bliver trykt . – De bliver ikke vred, men naar man fortæller Hjerteanliggender maa man i denne Tid være agtsom; man leer jo af Alt ! – og det var ogsaa godt, naar Latteren var godmodig. – Ved een af Feterne i Jena holdt Professor Michelsen en særdeles smuk Tale til Ære for den danske Litteratur, hvor han som Exempel paa Natursandhed anførte mig og – Jenny Lind; hun fyldte nemlig i de Dage, hele Jena, og Sandheden i hendes Sjæl havde grebet særdeles. Som et solbelyst Eventyr var mit Ophold i Weimar, og jeg følte mig saa lykkelig, jeg elskede hele Verden, jeg kunde trykke Gud til mit Hjerte, jeg var ydmyg i Taknemlighed til ham. – I Leipzig fandt jeg ogsaa overalt, aabne Hjerter, aabne Huse og fik fra flere Boghandlere, selv fra Brockhaus Tilbud om at overtage Udgaven af mine ældre og tilkommende Skrifter; jeg sluttede tilsidst Accord med Een og faaer nu for at gjennemlæse Oversættelsen af mine ældre Sager i 12 Bind fire Hundrede Rigsdaler dansk og senere 3 Frederiksdorer for Arket af hver ny Bog jeg vil lade udkomme to Maaneder tidligere i Tydskland end i Danmark, og Boghandleren betaler desuden Oversætteren897 ; saaledes staae mine Sager for Øieblikket i Tydskland. Mendelsohn arangerede en smuk Consert for mig898 , vi var meget sammen, han er ligesaa elskværdig, som han er genial. Fra Leipzig tog jeg til Dresden899 , hvor jeg strax fik Plads i Directions Logen. De første Familier modtoge mig; Kongen var saa naadig at lade mig tilsige og han og Dronningen, der er Søster til Dronningen af Preussen vare høist naadige og elskelig mod mig900 ; jeg var en Aften hos Kongens Broder Prinds Johan901 ; han har en stor Flok velsignede Børn, de kjendte godt mine Eventyr, jeg læste et Par; fortalte Kongen om Holger Danske og om vor danske Natur; Dronningen spurgte mig om jeg før havde været præsenteret for nogen ved Hoffet i Wien og da jeg sagde nei, spurgte hun mig, om jeg vilde have et Brev fra hende til hendes Tvillingsøster Erkehertuginde Sophie (den tilkommende Keiserinde af Østerig)902 . Fra Dronningen af Preussen havde hun hørt om mig; De veed jeg var i Berlin til Taffels og senere en Aften i Potsdam, ene med Kongen, Dronningen og Humboldt, hvor vi drak Thee, spiiste, talte om Danmark og jeg læste Eventyr903 ; Kongen var saa elskelig, saa interessant. – Ja De seer jeg ret denne Gang har været vel og godt hos alle Førsterne i de Lande jeg er kommet igjennem. Ogsaa høist elskværdig, klog og mangesidet fandt jeg i Prag Erkehertug Stephan; han bad mig altid huske naar jeg kom til Bøhmen at jeg i ham nu havde en gammel Bekjendt. Hos Grev Thun904var jeg en Middag og fra Fürstinde Clary havde jeg Anbefalings Brev til Svigersønnen; ja den ene Familie sendte mig til den anden fra Stad til Stad; det er som en Troldoms Arabesk, jeg kan neppe selv skildre den i alle dens Enkeltheder. Bladene over hele det store tydske Land talte om mig og tale endnu, jeg veed ikke selv – men jeg kunde næsten blive forvænt; jeg har selv en lille Angest derfor. Afreisen fra Prag var imidlertid høist interessant, det var netop en Eftermiddag da flere tusinde Soldater skulde paa Jernbanen gaae med til Olmütz for derfra at marsjere til Polen; jeg maatte to Timer før Affarten indfinde mig i Banegaarden for at faae Plads; alle Bjerge rundt om vare opfyldte med Mennesker; i tusindviis viftede Hatte og Tørklæder ! aldrig har jeg før seet saadanne Masser; sligt lader sig ikke arangere paa et Theater; det var Verden selv i sin Storhed jeg saae; Banetoget fra Prag til Wien gaaer kun om Natten; denne var mørk; men ved hver lille By stod Folk i Masse; de pjaltede Bønder, Fakkelbelysningen, de brune Ansigter, det fremmede bøhmiske Sprog, Alt gav Skuet et eget Præg; og altid fløi vi fremad, gjennem Tunneler, over Træer, i susende Fart, jeg bøiede Hovedet og sov. – I Wien fik jeg ogsaa strax Indbydelse at besøge Burgtheatret; jeg tilbragte som i een Suus Fest paa Fest, hos Grever og Baroner; hos Erkehertuginde Sophie var jeg een Aften, her var Keiser Frandses Enke905 , og mange Prindsesser og Prindser; jeg sad efter Theen, lige overfor den gamle Keiserinde og læste Grantræet og Toppen og Bolden; – ja, jeg har saagar læst i Aviserne, at jeg skal læse mine Eventyr særdeles fortræffeligt – og jeg læser naturligviis paa Tydsk ! – Hvad siger De om det. Castelli906skrev et smukt lille Digt til mig; jeg har faaet flere andre. Erkehertuginde Sophie, gav mig til Erindring om sig en særdeles smagfuld Brystnaal. De veed at Storhertugen af Oldenborg gav mig en Ring af Værdie siger man til henved 400 Rbdlr dansk907 . "Ja han kan sagtens reise !" siger De nok. Lizt traf jeg i Wien, vi vare noget sammen, ogsaa Ernst908 traf jeg. Den 18 Martz reiste jeg paa Jernbane fra Wien til Gratz, den dristigste Jernbane, jeg endnu kjender, thi den snoer sig som en Slange imellem Bjergene, langs med Floden, jeg ventede hvert Øieblik at vi skulde komme ud af Skinnerne og slynges ned i det brusende Vand. I Triest blev jeg fire Dage og ogsaa her fandt jeg mit tydske Hjem, jeg var ude hver Middag, hver Aften i Familie Loge i Theatret, selv Gouverneuren indbød mig til sin Soiree909 ; jeg havde et heelt Selskab til Farvel da jeg gik paa Dampskibet, hvor jeg var anbefalet Kapitainen og fik derfor den bedste Koye. I et deiligt Veir flød vi over Adriaterhavet og i Ankona , skinnede den varme Sommersol, Træerne blomstrede, Alt var Italien. Jeg havde paa Skibet gjort Bekjendtskab med en ungarsk Adelsmand Bagdanowitsch og een af de første Familier i Wien: Grev Paar910, vi tre toge en Vogn sammen og kjørte i fem Dage over Appeninerne, Foligno, Spoleto, Nari og Bagano til Rom hvor jeg altsaa for tredie Gang i mit Liv indtraf; det var netop den 31 Marts 1846. – Det var saare vanskeligt at faae Værelser, man forlangte overalt 15 Species for 14 Dage; endelig fik jeg dog eet til samme Priis for en heel Maaned, (i det Ungarerne og Grev Par i Forening med mig tog en heel Etage). Min anden April blev meget smukt feiret, og jeg vidste at i Danmark tænkte Vennerne den Dag paa mig. Jeg fik om Morgenen de deiligste Blomster i en stor Masse sendt fra Enken Fru Göthe911 fra Weimar, som er her i denne Tid og om Aftenen blev jeg af svenske og danske Kunstnere indbudt i et Osterie hvor de drak min Skaal. Paaskefesten var en sand Anstrængelse i det man fra Morgen til Aften altid maatte være i Trængsel og Bevægelse. Kuppeloplysningen er herlig og storartet, hele Peterskirken synes at være tegnet med Ildsconturer paa Himlen. Girandola er det rigeste Fyrværk jeg kjender; men fra dette slukkedes har jeg været syg, i Dag er jeg oppe og vilde forsøge at gaae hen i Caffe Græco, jeg var meget mat og kom kun ned af Trappen, der mødte Cancelliraad Thomsen912 mig med et Brev fra Kammerjunker Castenskjold i Wien913 , han havde fundet det i Caffe Græco, indeni laae Deres; hele Dagen er nu anvendt med at skrive Dem til, thi jeg er meget mat, jeg har ligget nogle Dage og lidt skrækkeligt af en Byld ; det er grueligt at være syg i Italien, man kan ikke faae de simpleste Ting man hjemme ved slige Leiligheder gjør Fordring paa. Jeg har imidlertid havdt Besøg nok af Landsmænd, Svenskere og Tydskere, Damerne har sendt mig Blomster, men som jeg for den stærke Duft har maatte sætte ud paa Balkongen. Thorald Læssøe914 har jeg ikke seet i denne Tid, han kommer saa lidt sammen med de andre Danske, at han ikke har hørt at jeg var syg, Deres Brev til ham skal han ellers faae imorgen. Han har gjordt meget Fremskridt, er et meget rart Menneske og flere, f Ex Fru Gøthe roste ham særdeles; fortæl hans Moder det, jeg tænker det vil glæde hende, maaskee læser Deres Søster Caroline for hende hvad der maaskee kan interessere hende i dette Brev, gjerne havde jeg skrevet hende til, uden at forlange Svar, da hendes Øine ikke godt tillade hende at skrive, men jeg veed hun har mindre Interesse for mig end før, skjøndt der ingen Grund er uden den, at Alt forandrer sig. Hils hende paa det kjærligste fra mig, hils Deres Søster Augusta og den kjære Ludvig !915 siig ham at Thomsen916 har kjøbt mange Mønter, især af Guld. Thomsen er særdeles rask, og i Dag hører jeg er ogsaa Engelhardt917 første Gang oppe, De veed at de væltede paa Reisen og Engelhardt fik Ledevand i Knæet, men dette er nu aldeles hævet og som sagt han er i Dag oppe.– Jeg tænker den sidste April at forlade Rom, altsaa om otte Dage, da gaaer Reisen til Neapel og derfra om fire, fem Uger, vil Gud, til Spanien !918

Det vilde glæde mig meget om jeg fik et Brev endnu fra Dem, send det gjennem Legationen til Wien, da koster det ikke noget og i Wien er Castenskjold, – dog ikke længer end til den sidste Mai, – han besørger Brevet videre. – Hils nu Deres Moder, Søstrene Jane, Louise, Caroline (samt Tanterne Mine og Augusta Søeborg) naar De seer Frøken Alberti da hils hende ret hjertelig og bed hende hilse Mariane R og Jürgensens919 . – Paa Theatret har jeg kun eet Stykke: Liden Kirsten, men om dets Skjæbne veed jeg endnu slet intet ! – Jeg arbeider paa min Biographie920 ; i Julen tænker jeg at være hjemme; bliver der ikke Forhindringer. – Og nu lev vel !

Deres broderlig hengivne

H. C. Andersen.

Rom 23 April 1846.

En østerisk Digter Rollet, der gjør Lykke, kom just ind i "die Fürstengruft" i Weimar hvor Schillers og Göthes Kister staae ved Arvestorhertugens, da Jenny Lind og jeg besøgte disse Grave, han har skrevet et Digt til mig i den Anledning, her har De det921 .

1.

Märchenrose, die Du oftmal

mich entzückt mit süssem Duft,

Sah dich ranken an die Särge,

in der Dichterfürstengruft !

2.

Und mit dir am jedem Sarge

in der totenstille Halle

Sah ich eine schmerzentzückte

träümerische Nachtigall

3.

Und ich freute mich im Stillen

war in tiefster Brust entzückt,

Dass die dunkle Dichtersärge

spät noch solcher Zauber schmäckt

4.

Und das Duften deine Rose

wogte durch die Totenhall

Mit der Wehmut der, in Trauer,

stumgewordenen Nachtigall !

Tak for hvad De fortæller mig om Dem selv, men lad mig høre at De snart skriver noget, at Deres "Skribentindens Datter" er færdig paa tydsk; Deres Tante Anna læses meget i Tydskland og er sandelig vel optaget, man har spurgt mig meget om Dem. Lev lykkelig !

Anden Efterskrift. Nu jeg læser mit Brev igjennem seer jeg at det er meget flaut og fersk, men husk at jeg er syg, har været det meget og tag min gode Villie med at skrive som om den var Saltet. Jerichau har af en russisk Første faaet Bestilling paa sin sidste store Figur, Jægeren med Løveungen922 , samt endnu 2 nye Bestillinger. Det gaaer ham glimrende.

Jeg har faaet et Frugtstykke af Thorald Læssøe, der har en herlig Saftfuldhed i Farverne og ganske italiensk. Jerichau og Kone reise om 10 Dage til Kjøbenhavn923 .

Kolberg gjør her i Rom min Buste924 .

Tekst fra: H.C. Andersens Hus