Dato: 26. april 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Helene Balling, f. Næboe
Sprog: dansk.

Rom den 26 April 1846

Kjære Fru Balling!

De og Deres maa dog høre lidt fra mig fra den gamle, evige Verdensby! ja her er jeg og det for tredie Gang, det er næsten Synd at ikke Andre kunne nyde dette Gode, denne Lykke! jeg kom her den sidste Marts Klokken 10 om Formiddagen; Klokken klang, Munkene gik Prosessioner, Folket sang og spillede Morra, det var, som om jeg havde været en Dag borte! den gamle Opvarter Aurelio, der hvor jeg plejede at spise sprang i Veiret med ti, tolv Talerkner ..da han saa mig og raabte tertia vice!.tabte] dog ikke Balancen; jeg har atter her faaet Velsignelse - Paaskeedag, [ja set].Belysning og Girandola, ja -[lig].været syg, meget angrebet, ligget.tænk Dem mig ligge og det i en fra her graserer Feber og Bylder, jeg v....at faae det sidste, det er en Pine [jeg laae] da ogsaa i Afmagt; men nu er jeg [vel] gaaer ud og reiser om fire Dage til [Neapel] men De har endnu ikke hørt hvorledes [jeg] er kommet her til Rom, mit sidste Brev [fik] De fra Wien, veed altsaa hvorledes jeg gj[orte] hele Tydskland, hos Fyrsterne, Adelen, K[unstnerne] & er blevet hjertelig modtaget; De veed jeg var ogsaa ved Hoffet i Wien, talte med Keiser Frandss Enke og flere høie Personer, ja ved Afskeden jeg til en Erindring fra Erkehertuginde Sophia, tilkommende Keiserinde af Østrig en smagfuld Brystnaal. - Jeg reiste den 18 fra Wien Triest og tog Veien ad Jernbanen til-.Grätz; det er een af de dristigste jeg kjender, den gaaer, som de fleste andre lige udad, men maa for de mange høie Bjerge følge en Flod og snoer sig da i stærke og korte Krumninger og det i en Grad, som jeg aldrig troede, at en Jernbane kunde det. Vi vare over 50 Vogne./ kjedede sammen og vi fløi, som Fugle afsted i hele Cirkler mange Mile, jeg ventede rigtignok hvert Øieblik at vi skulde komme af Skinnerne og da blive slyngede fra Bjergene ned i den brusende Flod, men det gik meget godt. I Triest blev jeg fire Dage og ogsaa her fandt jeg saa mange Venner af mine Skrifter at jeg var som hjemme; hver Middag i Selskab, hver Aften ført i Theatret, selv Gouverneuren indbød mig til sin [Besøgs] Kreds og i Bladene mældtes min Ankomst. I en smuk stjerneklar [Aften] seilede jeg over Adriaterhavet til Anco[na] her var det deiligste Sommerveir, Træerne [havde] Blomster, Kornet var høit paa Markerne [Bje]rgene vare skinnende hvide af Snee [I Selskaab] med en ungarisk Adelsmand, og en [Grev] Paar fra Wien tog jeg Veturin og vi reiste [i] fem Dage gjennem de eensomme Appeniner, sov i meget interessante afsides [Verts]huse, kjørte forbi Afgrunde og havde [flyv]ende Skytaager om os, til vi vare hin Side Bjergene, da blomstrede Alt endnu smukkere og saa var vi i Rom; hvor man forlangte for et usselt Værelse 30 Rbdlr dansk for 14 Dage, thi Paasken stod paa og Byen var fuld af Fremmede. - Den bekjendte Avis "Algemeine Zeitung" der udkommer i Augsburg, omtaler ogsaa denne uhyre Masse Fremmede her dette Aar, og af denne Mængde nævner den kun ved Navn tre, den ene den østeriske Minister fra Florentz, den anden en berømt Reisende og - tænk Dem "den danske Digter H. C. Andersen." Jeg blev virkelig ganske overrasket ved at see den /Fremhævelse; sligt har jeg ikke kunne troe, at af flere Tusinde, naar 3 nævnes i Rom, man da tager mig med; ja det gaaer underligt til i Verden. - Jeg længes virkelig meget efter at høre fra Dem, Deres Moder og Søster, det var nydeligt om jeg i Neapel fik et langt, tæt skrevet Brevet, under mit Navn adresseret til den danske Konsul Fleischer, i det mindste send en lille tætskrevet Seddel til Collin, saa lægger han den inden i eet af sine Breve. - Det morer mig meget at skrive Dem til, jeg veed de tre kjære Veninder i det lille Huus i Laxegade, [læse dette med] en med Deeltagelse, at De [tænke paa mig].hils dog den gode Stub og siig [mig han hører] om al min Lykke og Hæder ude. Hils Lund, men beed Deres Moder heller Søsteren, og naar der skrives til... flyver min Hilsen med; nu seer .... Neapel Keiserinden. - Her er i Rom p[asseret en] Ulykke. To tydske Damer, Moder og D[atter gik i] Paasken hjem fra Peterskirken og [op ad den spanske] Trappe, denne er her i Rom, af Steen ...steil, Moderen taber Balancen og falder [tilbage].paa Datteren, denne døer paa Stedet og er ved Faldet i den Grad rystet paa Hj[ernen] at hun endnu intet veed; fremmede ty[dske] Damer, der ikke kjende hende, skiftes til at vaage over den Ulykkelige, der i den sidste [Tid] idelig spørge til Datteren, som nu længe har været begravet, om hun ligger godt, hun troer hun ligger til Sengs; om hun ikke fryser! - det er grueligt at høre paa og Ingen tør sige at Datteren har nu været snart 14 Dage i Jorden.

Jeg boer sammen med Grev Paar, der hører til een af de første Familier i Wien, vi reise sammen til Wien, vor Veturin er alt taget og den 2den Mai sove vi i Værtshuset i Terrazina da skal jeg nok synge Diavolo, Djævolal - Frøken Kjærulf og Larsen reiste forleden hjemad og 10 Dage efter Professor Clausen. Min Geburtsdag feirede de Svenske og Danske her! - Jeg seer af et Portræt her at Mad- Caci Corci har sunget her i Rom paa Theater Caprania, der er en Opera af fjerde Rang, en sand Skarnfjerding. De første Theatre her ere Apollo og Vallle, saa kommer Alibert Vethestesia og Capranica -

(margin side 2:)

Tusinde Frøken Sannes Malle &

(margin side 3:)

Nu lev vel! tænk venlig paa Deres inderlig hengivne H.C.Andersen (udskrift:)

Velædle

Fru Balling født Næboe

Laxegaden No 220 anden Sal.

i

Kjøbenhavn

anbefales!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus