H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 15. maj 1846

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 15. maj 1846
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjøbh. d: 15de Mai 1846.

Nu er De da i Deres deilige, solvarme Neapel, midt i denne henrivende Naturpragt, som De i Deres Improvisator har skildret saa varmt og glimrende De lykkelige Menneske! Livet i en ret smuk Natur med al dets Fred og Salighed, har været det eneste jeg i mange Aar har ønsket mig af den hele store Verdens mange Goder; men Ens eneste og højeste Længsel bliver jo aldrig opfyldt hernede og derfor maa jeg nu tage tiltakke med Livet i Frederiksberggaden, og det er jo ogsaa godt, det passer nu for mig, som Lemvig passede for den gamle Rosalie925 . Vi have havt mange triste Dage i dette Foraar, graat Vejr med Blæst og Kulde, een Dag var det især utaaleligt, Søstrene vare gaaet ud hver til sit Moder sad og skrev til Norge og jeg tog som alle de foregaaende Dage fat paa min eensformige Lindsøm, det eneste jeg i Vinter har kunnet foretage mig. Jeg følte mig ret saa nedstemt som jeg ofte er. Hvis jeg nu kunde faae denne Dag forvandlet til en dejlig varm Soldag midt i Skoven, hvor jeg var samlet med de Mennesker der ere mig kjære, hvilket ganske andet Udseende vilde Livet da ikke faae; men det kan nu ikke skee. Paa hvad Maade skal denne kolde, graa Dag dog faae et lille Anstrøg af Hyggelighed, tænkte jeg fork (n) ydt, skulde vi enda have en god varm Kjødsuppe til Middag; men det er Melkemad i Dag. I samme Øjeblik kom Pigen efter Kurven. "Det er Kørvelsuppe" sagde hun. Mit Sind opklaredes lidt. Kunde jeg nu faar et Brev fra Andersen tænkte jeg videre; men hvorfor skulde det just komme, det har jeg jo saa længe forgjæves ventet paa. Idetsamme ringede det igjen. "Det er Brevet", sagde jeg ved mig selv og blev ganske varm og glad, og det var Brevet, og saa dejligt langt og tætskrevet. Ja det maa have været en glimrende Reise. Og Opholdet i Weimar (hvorfra jeg intet Brev fik,) maa have overgaaet Deres dristigste Forvæntning, hvor den unge Arvestorhertug maa være elskværdig og jeg kan godt begribe at De med Deres hele Sjæl hænger ved ham. At Jenny Linds Nærværelse især for Dem, har kastet en forhøjet Glands over det hele Ophold, kan jeg tænke mig, og jeg tænker ogsaa at Sammenstødet med Dem har været hende ligesaa kjært. – Mon De nu igjen er ganske rask? Luften i Neapel er jo friskere, den vil vel forjage Deres Mathed, min egen er saa stor, at jeg nu maa lade mit Brev hvile noget.

d. 16nde. I Tirsdags d. 12te gik "Liden Kirsten" første Gang, jeg har paa Grund af min Svaghed ikke været i Theateret hele Vinteren, ikke siden jeg hørte Jenny Lind, jeg var der følgelig heller ikke i Tirsdags, det eneste jeg kan sige Dem derom, er derfor kun hvad jeg har hørt af Andre, det skal have gjort megen Lykke, og man troer, at denne Opera vil komme til at gaae ofte926. Gamle Etatsraad Guldbrand fra Odense som i Gaar gjorde os Visit, havde været der og funden sig meget tilfredsstillet, kun fandt han Musiken enkelte Steder lidt stiv. Berlingske omtaler kun Texten aldeles flygtigt som "et Par dramatiserede Kjæmpeviser, der har givet Hr. Hartmann Lejlighed til en yderst genial Composition", haaber at den vil erhverve sig en varig Plads paa Repertoiret osv. osv.927 om Sangerne siger den: "Den nordisk romantiske Aand der klinger igjennem de Hartmannske Melodier har især Herr Hansen928 som Sverkel herlig forstaaet at opfatte; hans Foredrag aander den samme dybe Følelse og ædle Simpelhed der er Grundtrækket i denne Musik. Md. Rung er en højst elskværdig Liden Kirsten , især er hendes Foredrag af Repliquerne i den dejlige Vexelsang med Sverkel høist udtryksfulde hvor hun ypperligt understøttes af Herr Hansen. Etle og Moer Ingeborg bleve tilfredsstillende udførte af Jfr. Bergnehr929 og Md. Winsløv, den Førstnævntes smukke Altstemme tog sig især fortræffeligt ud i de combinerede Nummere. Om man end hos Herr Faaborg kunde have ønsket mere Charakteer med Hensyn til den dramatiske Udførelse, saa tilfredsstillede han igjen desto mere i musikalsk Henseende. De smukke Chor bleve fortræffeligt udførte." – Jfr. Mejers sidste Debut skal være Cecilie i Mulatten. En Mad. Montenegro930 der i den sidste Tid var Prima Donna ved den italienske Opera, skal have sjungen og udført Normas Parti ganske dejligt. Flere Tilbedere af Operaen sætte hende ved Siden af Jenny Lind, vi kunne ikke dømme derom, da Ingen af os have hørt hende. For at Baletten ikke skal hvile medens Bournonville reiser med sin Datter til Paris hvor hun skal uddannes har Lefeber componeret en ny Balet: Dianas Hof hvori en yngere Jfr. Nielsen skal debutere931 . Don Cæsar de Bazan932 trækker meget, og skal blive fortrinlig udført. – At Herr Rasmussen ikke var af Dem, vidste jeg et Par Dage efter jeg sidst skrev, thi det blev totalt udpebent, det skal være af en høitstaaende Person, siger man nu; men man navngiver ikke Forfatteren. See nu har jeg samlet hver en Smule sammen som jeg har hørt og læst om Theateret, vidste De maaskee det meeste i Forveien saa bliv ikke utaalmodig ved Læsningen af min Theater-Artikkel. –

At Deres Arbejder for Fremtiden ville blive honorerede i Tydskland uden noget andet Arbejde eller Risiko for Dem end at de her udkommer nogle Maaneder senere end ellers, glæder mig hjerteligt, og beviser hvilken god Klang Deres Navn maae have i Udlandet. Hviler Deres Roman ganske -933 Jeg har glædet mig saa meget til den. Deres Biographie vil maaskee interessere mig endnu mere; men det er meget vanskeligt for en Digter at udgive sit Levned i levende Live, ligesom en Fortale ofte afgjør en Bogs Skjæbne, saaledes troer jeg, at en Biographi mangen Gang afgjør Digterens. Hvor tidt er Øhlenschläger ikke bleven beskyldt for at hans Levnedsbeskrivelse aander den højeste Grad af Hovmod og hvorledes skulde han have kunnet give den anderledes. Facta kan jo ikke udelades af ens Liv, og dog har jeg saa ofte hørt Fremstillingen af hans Kroning i Sverrig f. Ex. i høj; Grad nedrive, o, jeg forstaaer ikke, hvad Menneskene ville have, og hvad deres gjensidige Forfængelighed fordrer, jeg synes kun at der gaaer en tiltrækkende Simpelhed, en ædel Selvfølelse gjennem denne Bog som han ikke uden en hykkels og affecteret Beskedenhed har kunnet tilbageholde, jeg er begjærlig efter hvad De vil levere; men tilgiv mig kjære Andersen, jeg er ogsaa lidt ængstelig paa Deres Vegne. De har frygtet for at blive forvændt i Tydskland, ja det er sandt, de Første og Bedste have baaret Dem paa Hænderne, desværre vil det unge kløgtige Danmark med dets umodne Doceren nok sørge for at raade Bod paa denne Forkjælelse, som jeg saavidt jeg kjender til Deres Charakteer, troer gjør Dem saa godt, fordi den hos Dem ikke føder Hovmod, men en Ydmyghed og forhøjet Kjærlighed til Gud, og disse stærke og velgjørende Følelser værne jo igjen for Bitterheden, naar der kommer mindre gode Dage. Lidt trist vil det vel forekomme Dem at gjensee Hjemmet i Hjertet af Vinteren; men Deres Nattergal934 vil jo paa den Tid slaae sine Triller her, de klare dejlige Toner ville da medføre alle kjære Erindringer fra Opholdet i Weimar og jeg troer at De da omvendt vil see Hjemmet i samme Glands som det fyrstelige Weimar.

De lader mig tidt høre de trykte Breve kjære Andersen, og det kan jo ogsaa nok være at min Stolthed, en af mine værste Fejl, har havt for megen Magt over mig ved den Lejlighed, thi jeg havde aldrig givet efter for Thomsens Uforskammethed efter Deres Tilladelse som han lod sige at forlange Deres Brev for at føje Dem i Deres Villie, naar Stoltheden ikke havde tilhvidsket mig "Ere de hjertelige Ord, den fortrolige Meddelelse som A'ndash;s Breve indeholde, ligesaa villigt skrevne for enhver Anden, ere de et Fællesgods som han ligesaa gjerne tilkaster enhver Anden, saa lad ham gjøre det, saa skal han idetmindste see, at det ogsaa er mig ligegyldigt". Jeg leed alligevel saa meget ved det Hele, at jeg slet ikke ret kunde glæde mig ved Deres Ankomst til Odense935 som kort efter paafulgte. Men De var saa god og hjertelig i de Dage, De tilbragte hos os, jeg følte saa tydeligt at De desuagtet glædede Dem ved Gjensynet af Søsteren, saa jeg troede at De havde glemt og tilgivet hvad der nu nagede mig, fordi De sagde mig, at det kunde være Dem til Skade, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig fordi jeg mere end een Gang havde seet lignende Aftryk deels i Kjøbhsposten formodentligt af Breve til Collin, deels i Bedstemoders Avis efter Deres egen Tilladelse: Nu har jeg ærlig tilstaaet Dem Bevæggrunden til denne for et halvt Decennium siden begaaede Brøde og ikke sandt kjære Andersen, De er saa ædelmodig ikke oftere at omtale det. – At det nogensinde kunde skee mere behøver De dog vist ikke at frygte for, det bedrøver mig altid at tænke tilbage derpaa.

Jeg har for første Gang under mit Ophold i Kjøbh. ikke været paa Udstillingen, det har gjort mig meget ondt, det udgjør en af mine første Interesser, og desuden har Fader altid været saa begejstret for den saa det næsten har forekommet mig som en Pligt mod hans Minde at besøge den, og iaar vilde jeg desuden ogsaa saa gjerne see Deres Portrait af Gertner936 , Blunks Maleri, hvortil vi ifjor havde Skizzen937 , Marstrands Scene af Barselstuen, og a. l. Udstillingen skal ellers ikke være særdeles tilfredsstillende iaar. Ottesen938 har blandt sine dejlige Blomsterstykker eet, hvorpaa man seer en Psalmebog ovenpaa denne et fiint sammenlagt Lommetørklæde, med en Knipling om, og ovenpaa dette igjen den yndigste Moosrose. Det kunde De tage til Motiv for et smukt Digt. Een af Deres gamle Bedstemødre der paa Confirmationsdagen rækker Datterdatteren disse tre Ting, hvoraf enhver af dem har en smuk Betydning for den Gamle, som hun den Dag meddeler Datteren. Nu leer De nok af mig, De har vel sagtens Emner nok. Det smukkeste ved det lille tydske Digt der slutter Deres Brev synes mig er Situationen – den kunde have været meget bedre benyttet. Vor æsthetiske Litteratur har været fattig i denne Tid, det eneste af Interesse jeg i den senere Tid har læst er Kirkegaards Recension over "De to Tidsaldre"939 , ikke for Novellens Skyld der har interesseret mig mindre end mange af dens Søstre, og endskjøndt Kirkegaard hæver den meget, er det dog vist mindre for dens egen Skyld end fordi den har givet ham et belejligt Stof til at danne sin Skaben deraf, han har bygget en Afhandling over vor Tid paa den, der stemmer saa aldeles med mine Anskuelser saa jeg naturligviis maa finde den fortræffelig, det er som man saae Nutiden i det klareste Speil, Forfatteren fører os hen for det, og gjør os med sit skarpe og vittige Blik opmærksom paa dens mange Brøst, og enkelte gode Sider. Naar De kommer hjem maae De endelig læse den.

Vor kjære lille Mama har skrantet endeel i Vinter, vi, hun og jeg, have skiftedes til at være syge, vi længes nu saa meget efter mildt Veir og Landluft; men vide ikke ret hvor vi skulle flyve hen. Moder og Søstrene hilse Dem ret hjerteligt. Gusta har faaet en lille Datter940 og er alt oppe igjen, lille Knud941 gaaer nu ene, og er det sødeste Barn man kan tænke sig. Ludvig942 har bedet om at maatte lægge nogle Linier ind her i Brevet. Fr. Læssøe har været ude hos Christian og Lise943 , derfor hører hun først lidt af Deres Brev i Dag. Fr. L. har spurgt mig flere Gange, om jeg dog intet havde hørt fra Dem, det gaaer Dem som mig vore Anskuelser afvige i flere Henseender fra Fr. Læssøes; men hvor kan det kjølne et Venskab der har bestaaet i saa mange Aar. De siger at alt forandrer sig, nej kjære Andersen ikke Alt men Meget, mange Hjerter; men ikke alle, det faaer idetmindste Ingen mig til at tro, saalænge mit eget er det samme. Fru Læssøe har aldrig ophørt at være min kjæreste Veninde, fordi hun foretrak Gusta for mig; men jeg tilstaaer at den høje vistnok noget overspendte Interesse jeg følte for hende til den Tid derved gik lidt tabt, derover kunde jeg ikke være Herre og saaledes vil det altid gaae mig. – Levvel kjære A'ndash;, tak for Deres lange og underholdene Brev. Nyd nu ret Deres øvrige Reise, sky Faren, dersom den skulde nærme sig Dem i Spanien, Gud lad os gjenses nogenlunde glade til Vinter, og tænk imidlertid undertiden med lidt Godhed paa Deres inderlig hengivne

H. Hanck

Havde jeg før idag vidst at Thorald var i Neapel var jeg kommen med et lille Indlæg til ham som Svar paa hans sidste venlige Brev som De endelig i mit Navn maae takke ham for. Jeg skylder Thorald meget, han har baade i Ord og Gjerning viist mig en Godhed som faa Mennesker. Siig ham at hans Kala blomstrede saa smukt. Jeg skal see at faae et Indlæg i eet af hans Moders næste Breve. Thorald er et af de gode Mennesker der gjerne vil glæde alle han kommer i Berøring med. Hans Moder gik i dette Øjeblik fra os, hvor hun dog er elskværdig. Louise læste igaar Noget af Deres Brev for hende, hun sagde Intet da de kom til det Sted hvor De omtalede at hun har mindre Interesse for Dem en før; men saae bevæget ud. – Levvel, Gud velsigne Dem og hils Jenny Lind fra mig naar De skriver, havde jeg nær sagt, men det er sandt hun kjender mig jo ikke og – jeg er desuden ikke af de Folk der først nærmer sig Andre. – Ludvig gjør en Forretningsreise til Bergen og maaskee til Christiania. Jette Wulff er kommet hjem fra Portugal har Nogen bedet ham sige Dem, sagde han mig igaar, da han formodentlig ikke faaer Tid til at skrive, tilføjer jeg det.

Tekst fra: H. C. Andersens Brevveksling med Henriette Hanck 1830-1846.