Dato: 18. februar 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: C H Lorenzen
Sprog: dansk.

København, d. 18. februar 1831.

[. . .] I Fjor var jeg et lystigt, flagrende Væsen, der spottede med al Wertherianisme, og i Aar er jeg selv næsten ganske denne Nar! - En underlig Lykke har hele mit Liv ledsaget mig, (jeg skal engang' meddele Dig et Skyggerids deraf), der saa levende har indpræget mig Tillid til Forsynet, ja, næsten givet mig Troen paa en Forudbestemmelse. Min Tillid er saaledes fast, jeg veed, det Hele leder til noget Godt; men dog kan jeg aldrig være ganske glad; jeg føler det levende, at jeg ikke bliver lykkelig her, Livet har allerede viist mig sine meest mørke Sider, jeg vilde ønske, det var forbi. Ja, i hvor underlig overspændt det klinger, - en Ting, som jeg afskyer - vilde jeg dog ret ønske: at jeg var død. Tro mig, jeg er ikke barnagtig sygelig uden Grund; - - men hvad hjælper det at snakke derom? Gid jeg bare maa beholde min Tillid til Menneskene! Ingen har vistnok mødt Verden med et varmere, eller mere aabent Hjerte, end jeg; men Ingen er vist heller bleven mere spottet derfor, end jeg, og dette har gjort mig mistænksom, det er ordentlig hæsligt! - [. . .]

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost