Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 6. juni 1846
Fra: Jonna Stampe, f. Drewsen   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Brev fra Jonna Stampe til H. C. Andersen Kjøbenhavn d. 6te Juni 46

Min kjære, kjære Andersen!

Jeg har saa længe besluttet at skrive til Dem. og dog altid opsat det, nu skal jeg gjøre Alvor deraf, thi jeg længes just saa uhyre efter Dem nu, min gamle Ven! Med det unge Sind! - De veed jo at Henriks og min Forlovelse blev declareret i Marts af min Familie, men ikke af hans, det var jo grumme smerteligt, men netop derfor skal De ikke bedrøves med at høre tale derom; jeg vil blot fortælle Dem. at den Eneste af Stampes fornemme Familie, der gratulerede os var Grev Christian Danneskjold, som De jo veed altid har været net imod mig; jeg er ham meget taknemlig for dette Beviis paa hans Venlighed. Vi have været i Visit hos Moltkes og været indbudne der, men et Dødsfald i Familien hindrede dem i at have den lille Dands; nu ere de paa Bregentved, saa jeg velsagtens ikke seer dem før til Vinter. Mamsel Paap har bedet mig hilse Dem og spørge om De har faaet hendes Brev? "Liden Kirsten" er da blevet opført og modtaget med meget Bifald, hvor er det dog yndigt, kjære Digter! Og hvor jeg finder Musik og Text i Samklang med hinanden; det er den yndigste dramatiserede Kæmpevise man kan tænke sig, ret saa nordisk og sund, jeg ønsker Dem at De havde hørt det! Hansen synger saa smukt og hjerteligt, som kun han kan synge, og Md: Rung representerer den elskeligste liden Kirsten, saa jomfruelig og graciøs er hun! Jfr Meyer gav "Cecilies" Rolle i "Mulatten", men med al Respect for det Bifald hun fik af sine Troesforvandte er der dog kun een Mening om hende, at hun er kold og utaalelig; jeg vilde ikke have mig den saa høit yndede Mulat fordærvet af hende, derfor gik jeg der ikke, men jeg har egentlig fortrudt det, thi Mulattens Værd kan hun Gudskelov ikke forkleine, det lille Asen! Nu ere Sommerforestillingerne begyndte; iaften gives Lystspillet "Figaros Bryllup", man agter at give "Axel og Valborg," "Hermani," "Gjenboerne" af den unge Hostrup, et Stykke, der tidligere er udført af Studenterne, men som nu er forandret betydeligt, og for resten gives der flere Stykker som jeg ikke kan erindre. Nu er Onkel Edvard og Tante Jette da kommet hjem, lykkelige og fornøiede over at finde Børnene raske; de have moret sig fortrinligt; idag flytte de til Rungsted, saa vi følgelig slet ikke have nydt godt af dem, de kjære Mennesker.

Men hør kjære Ven! Naar kommer De hjem? Længes De ikke lidt? Vi længes naturligviis meget, her er saa yndigt og godt; De vilde nok have det rart. Alt blomstrer, Varmen strømmer ind, det er ligesom om den danske Natur vilde stemme i med mig og spørge sin Sanger, naar han kommer hjem, saa smuk og tillokkende er den! De vil til Spanien, ja det er egentlig rimeligt, der er sikkert ganske mageløst, det kunde jeg næsten misunde Dem; Spanien har altid havt et særegent Tryllerie for mig, hvis De vil skrive til mig saa skriv fra Spanien, det vil more mig at faae Brev derfra, og det vil naturligviis glæde mig endnu mere naar Brevet er fra Dem. kjære, velsignede Andersen! Henrik og jeg tale saa ofte om Dem og hvor vi holde af Dem; Vi havde aftalt at skrive et Brev til Dem Begge, men idag bliver det kun mig, som skriver, thi Henrik veed slet ikke af mit Forrædderi imod ham, ellers skrev han naturligviis ogsaa, men at han under Dem sin kjærligste Hilsen det veed jeg, tag derfor imod igjennem min Mund, fra hans "unge Brud"! Lev vel indtil vi mødes, lev rask og fornøiet! Jeg følger Dem altid med Interesse og Venlighed hvorhen og hvori De stædes! Jeg vilde blive grumme glad hvis jeg var saa Iykkelig at faae et Brev, engang, naar Lysten kommer over Dem; Deres Breve, min Ven! ere altid velkomne hos

Deres altid kjærlige Jonna.

Det er sandt, jeg skal hilse Dem fra Mariane Rosing, hun bad mig hilse fra lille Mariane! I hende har De en sand Tilbederske! Viggo hilser og takker! Han havde grumme Lyst til at skrive til Dem. men jeg troer han generer sig lidt, De er dog altid vor bedste Digter selv om De er hans ældste Ven, maaske er det det, der er i Veien

Tekst fra: H.C. Andersens Hus