Kjøbenhavn den 14. April 1831
Kjære Hr. Elmquist.
De har nu i en lille Evighed ikke hørt fra mig, men Grunden her til er, at jeg har saa ganske beskjæftiget mig med at samle Materialer til mn Roman, saa at jeg i den Tid ikke har kundet bestille meget andet. I Dag har jeg ellers den Fornøjelse at tilsende Dem to nye Digte, det ene er originalt, det andet derimod en Bearbeidelse af Bellmanns smukke Vuggevise; det vil fornøie mig om De kan benytte den i Læsefrugterne. - Naar Deres Søn nu reiser hjem skal De faa nogle andre Smaasager, som jeg vil gjemme til denne gode Leilighed. Nu begynder da Vaaren, Træerne springe ud,og jeg føler da ogsaa trang til at springe med, men denne Gang skal det være en længer Reise, end den jydske ifjor; jeg vil besøge Udlandet. Jeg maa ud i Verden lidt, herhjemme sniger der sig formeget sygeligt ind i min Sjæl, som jo ogsaa mine sidste Digte bære præg af; det vil derfor i mange Henseende være godt for mig at komme lidt ud. Jeg reiser, først i Mai, over Hamborg til Harzen, seer maaskee Kassel og Berliin og smukke Stæder der ligge der imellem, og haaber at bringe et stort poetisk Udbytte hjem. Jeg maa selv betale Reisen, altsaa kan jeg ikke blive længe borte. 150 Rdlr vil jeg tage ud af Sparekassen, mere tør jeg ikke, men det bliver da for lidt, hvorfor jeg i disse Dage, ser at trække ind Alt hvad jeg kan faae fra de Boghandlere der have faaet mine sidste Digte; De vil derfor bevise mig en særdeles stor Tjeneste ved at lade mig faae, ved denne Maaneds Slutning alt hvad De til den Tid har kunnet og kan indbringe (Deres Rabat fradraget) fra Phantasier og Skizzer. Jeg haaber at De ret overrasker mig med en Slump Penge, thi De er den jeg haaber det eneste fra. Til Gjengjæld skal De faae et af de bedste Digte jeg skriver i Udlandet, men nu disse, thi Pladsen er ikke stor her. - Hils Deres gode Kone og Børn!
Sygt er mit vilde Hjerte
*Ak, Natten er saa lang, saa lang
Sygt er mit vilde Hjerte,
Jeg trænger til en Vuggesang,
Der dulme kan min Smerte.
Jeg føler mig saa træt, saa træt,
Men Hjertet kan ei blunde.
Det kan ei længer drømme det,
Som Barnet engang kunde!
Ja drømme, drømme er saa smukt
En Himmel Drømmen bringer
Naar Søvnen har vort Øie lukt,
Da faae vi Engle-Vinger
Vi bliver atter Børn igjen
Med Barnets Fryd og Smerte
Hvert Menneske er os en Ven
Og trofast hvert et Hjerte.
Alt har jeg Drømme-Himlen tømt,
Seet Livets stærke Strømme,
Ja, jeg har levet, jeg har drømt,
Hvad Hjertet her kan drømme!
Dog bruser det saa mangen Gang,
Sygt er det vilde Hjerte,
Kun Dødens dybe Vuggesang
Kan dulme denne Smerte
H.C. Andersen
Vuggevise
(frit efter Bellmann).Sov Barnlille, uden Vee,
Tidsnok vil det ende,
Du vor onde Tid skal see
Og dens galde kjende!
Verden er en Sorgens Ø.
Bedst du aander, skal du døe
blive Muld i Graven.
*
Eengang flød en Kilde frem
Mellem Skovens Ege,
Og en lille Dreng, med dem,
Sprang i muntre Lege;
Bedst som han sit Billed saae
I de klare Bølger staae,
Var det reent forsvundet.
*
Saadant er vort Jordliv her,
Gid jeg det ei vidste!
Som vi aande bedst nu der,
Ligge vi i Kiste!
ja, Barnlille, tænk derpaa
Naar du seer de Blomster smaae
Smykke Mark og Enge.
*
Visselulle, hør du mig,
Giv dig Gud det bedste!
Naar du vaagner, jeg til dig
kKipper Mænd og Heste!
Bygger Korthuus - lulle - lul!
Derpaa blæser dem omkuld;
Synger smukke Viser.
*
Moder her til Barnet har
Kirsebær og Blommer
Og er du en lille rar -
Præstemanden kommer,
Smukke Navne da du faaer,
Visselulle! Vuggen gaaer,
Sov min søde Unge!
H. C. Andersen
Jo flere Penge jeg kan indkassere, deslænger syd paa kan jeg komme, derfor haaber jeg at De af Interesse for mit poetiske &jeg' seer at trække ind til mig hvad der kan erholdes fra de der have Bøgerne i Kommision for Dem. - De skulde ellers ikke selv have Lyst at gjøre denne Reise? Vi kunne saa mødes i Hamborg. Dr. Ryge og Overskou reise ogsa paa denne Tid til Paris, den sidste har faaet Understøttelse til sin. Lev vel. Deres meget forbundne.
Andersen
