Dato: 15. maj 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: C H Lorenzen
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 15. Mai 1831.

Kjære Ven!

Med Villie har jeg udsat det med at skrive Dig til til den næstsidste Dag, jeg er her i Byen, for at jeg ret kunde sige Dig mit Hjertelige Lev vel! Mindst tænkte jeg dog paa, at det skulde skee med et saa daarligt Humeur, som det virkeligt er i Dag, og dette er Dit Brev, (som jeg har faaet til Berlin) Skyld i. Skjøndt du har givet dette et meget fatalt Format, der hverken passer til Lomme- eller Tegnebøger, var jeg dog sikkerpaa at have det med. Men i Gaar have flere af mine Bekjendte, der selv have reist, paa det Indstændigste gjort mig opmærksom paa, ikke at tage noget forseglet Brev med, da jeg i denne Tid vil kunne blive undersøgt og maaskee standset flere Dage af min Reise, (dette er et Tilfælde, der ganske nylig er skeet med en Anden). Dit Brev er forseglet, og jeg tør ikke klippe det op og maa altsaa sende det tilbage, ihvor gjerne jeg havde beholdt Anbefalingen til Din Ven i Berlin! - Du, som selv har reist, indseer, at jeg ikke kan anderledes, og mine Bekjendte undre sig meget over, at Du har villet give mig et forseglet Brev, især i denne Tid. Mine andre Breve ere alle aabne! Jeg kan ikke indhente Svar fra Dig, om jeg maa klippe Dit op, og paa egen Haand tør jeg ikke vove det. Jeg maa altsaa sende det tilbage. Er det Dig ellers magtpaaliggende, at jeg bringer det, veed jeg intet Andet, end at Du sender mig det til Hamburg, hvor jeg bliver til Løverdag Middag; men kan jeg ikke faae det til den Tid, hjælper det ikke, saa er jeg borte. - En anden Sorg har du ogsaa forvoldt mig, - thi jeg har en Følelse som en Mimose - Du vil have Dine Breve igjen, medens jeg er borte; det har endnu Ingen før forlangt af mig; saa faaer jeg dem ikke igjen, veed jeg nok, og det vil bedrøve mig! Dog - Du skal nok faae dem; men saa forlanger jeg som Pant, til de komme tilbage, mine igjen; saa snart Sick (f.Ex.) bringer disse forseglede i mit Logie, vil Fruen udlevere ham Dine. See, saadan maa jeg bære mig ad mod Dig, slemme Menneske! - I Julen kommer jeg til Sorø, saa vil jeg ellers tage Dine Breve med til Dig, dersom Du ønsker det. Nu, lev vel, kjære, kjære Ven! Glem mig ikke, om jeg dø er i Udlandet, og misforstaae mig aldrig, hvis jeg lever og kommer tilbage. Din af Hjertet Hengivne Andersen.

I Hast!

Hils Ingemann og hans Frue!

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost