Dato: 8. juli 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Collin, g. Lind
Sprog: dansk.

Brev nr. 35

Fra H.C. Andersen til Louise Lind, f. Collin den 8. juli 1846.457

Til Fru Louise Lind.458

Vernet, Pyrenées orientales 8 Juli 1846

De vil jo gjerne læse mine Vers,459 her har De et lille eet jeg skrev i aftes i denne Eensomhed i Pyrenæerne.

"I Kjære hjemme fylde al min Tanke,

I voxe der saa sælsomt meer og meer.

Mit Bryst det sprænges vil! og dog jeg seer

Jo Eder for mig bag en magisk Skranke,

Saa nær, og dog saa mile, mile vidt.

O, hvor jeg elsker Eder! elsker Eder!

Mon vel vi samles! Gud derom jeg beder!

Kan Længsel sprænge Hjertet, sprænges mit.["]

Her er ellers friskt og luftigt i Vernet; jeg kommer her igjen til mig selv. De begriber ikke hvad jeg, i Neapel, har lidt af Hede, og tildeels ogsaa lidt460 i syd Frankerige her til; i Neapel var jeg aldeles som en Fisk man havde kastet op paa Landjorden i Solskin. Jeg har en skræk for Solen, som De vil forstaae i den korte Replik, jeg gaaer for Solens Skyld ikke til Spanien. Gid at De var her i Vernet; her er som i Danmark paa den smukkeste Sommerdag. Gid De var her med lille Ingeborg og Anna, de søde Børn vilde fornøie sig ved den Susen og Brusen her er af Vandet, som allevegne vælder frem! Lind vilde more sig ved de morsomt klædte Franske og Spanske der ere i dette Bad. Hils Ernst Weis fra mig, jeg holder forunderligt meget af dette Menneske, og hvorfor? Ja fordi man maa holde af visse Mennesker, der er en Hank ved dem, som man faaer fast i, og Nogen maa man holde sig til paa denne Søegang. Hils ham hjerteligt! – Her ere ikke mange Badegjæster, man siger at Grunden er, for et Par Aar siden kom spanske Røver[e] i denne Egn og tog især Børn med sig som de kun udleverede for høie Løsepenge, men i det sidste Aar er Alt fredeligt og godt, et lille Dolkestik falder vel imellem, men saa give man selv Anledning! Jeg har i Dag begyndt paa at tale Spansk, det er meget vanskeligt for Spaniere at forstaae, det skulde De høre! Courage har jeg! Lev vel!

Deres broderlige Ven H.C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost