H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 24. maj 1831

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 24. maj 1831
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 7. Fra Henriette Wulff.

Søe-Cadet Academiet d 24 Maj [1831].

Velkommen i Dresden!69 I Himlen paa Jorden! Ja kjære Andersen. det er mig gandske besynderligt at sidde herhjemme i min ramle Stue og skrive til Dem til Dresden, kan De ret fattet det?! Tusinde Spørgsmaal vælte sig ind paa mig, hvad synes De om Hartzen, om Brokken om Gru­berne,70 (dersom De har haft Mod til at stige ned, at sige,) om Brunsvig71 om Dresden,72 har De nu seet Tieck,73 nej ikke endnu, for jeg tænker, til Dahl74 er Deres fyrste Gang, hvor De vil modtage dette. Hvor er De lykke­lig i dette Øieblik Deres Øjne flyver her afsted, maaskee staaer De i Dahls Stue, ak see dobbelt paa enhvær Gjenstand; for mig ogsaa! og især paa Manden selv! og her fra Dresden maae De skrive mig et par Ord til. Glem ikke angaar i Messe,75 De vil troe Dem i Himlen, men hvor frygtelig at styrte ned af den igjen. De har vidst gaaet over de kjære kjære Terasser,76 spiis Iis hos Baldini! Men De troer nok at jeg ikke er rigtig klog, at [jeg] vrøvle lidt; det er blodt Tanken, om hvad De lever midt iblandt i dette Øjeblik der gjør mig saa besynderlig tilmode. - Egentlig har jeg Intet at kun[ne] sige Dem herfra, her er til en umaadelig Grad kjeds[om]meligt. Jeg kommer ikke til Petersborg , maaskee ku[n] til Petersgaard , hvilken Forskjeld. Ogsaa er jeg i e[len]digt humeur; jeg føler mig som i et Buur. Men [nok] om mine bedrøvelige affaires! Hils Tieck og Tiecks.77 Kys D[ahls] Børn78 fra mig. Tag endelig i det saxiske Schweitz og til Tarand.79 I Forgaaers rejste Oehlenschlæger80 til Leipzig, saa han kommer der vidst før De. Hvid har faaet et Embede og de skal nu have Bryllup; hels Lotte fra mig. Skriv endelig alt i Deres Dagbog,81 De husker nok at jeg maae læse den, naar De kommer hjem. Har det interesse for Dem at høre, at Fra Diavolo82 har gjordt megen Lykke. I Berlin seer De Bader83 i Operaen og Krüger84 i Tragedien, glem det ikke. Skade at De ikke faaer Babnigg85 at høre i Dresden han er bleven saaret i et Opløb. Faae endelig et Brev til mig fra Dahl, jeg har bedet ham derom, for at faae noget Anstændigt at vide Dette er det besynderligste Brev jeg nogensinde har skrevet, og De vidst læst! det ibestaaer af bare aphorismer, men ikke Jean Paulske,86 i det mindste forstaaer jeg mine bedre! - Farvel, Farvel kjære Andersen!! Hils alt Skjøndt i det skjønne Dresden fra mig, jeg har aldrig elsket det saa højt som i dette Øjeblik. Hils tusinde Gange Dahl og Galleriet. Gud!! Troe nu ikke at jeg er Hetting;87 men troe at jeg er Deres sedvanlige entusiastiske

Dem meget hengivne Jette Wulff.

[ Udskrift] S. T.

Herr Candidatus philosophiæ H: C: Andersen.

Ved Godhed af Hr Professor Dahl.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost