Du har søgt på: +Rigsarkivet

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. maj 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Signe Læssøe
Sprog: dansk.

Ilsenburg, den 26 Mai 1831 (Torsdagmid: )

Kjære Fru Lessøe!

eller, alle sammen, her kommer da min Brevdue og fortæller Dem lidt om mig! Jeg vil begynde mit Brev herfra dette Sted, der ligger ved Foden af Brokken, og fortsætte det til jeg kommer til Leipsig, hvorfra det skal afsendes; det bliver altsaa kun løse Brudstykker. - Nu, hvad siger De om Veiret til Søes? Det havde jeg ikke turde drømme. Tænk, det blev Havblik fra Amager lige til den tydske Kyst, ikke en Sjæl var søesyg og jeg spiiste endog nede i Kahytten ved Tabel d'hote. Dernede er lange Divaner hvor man sover 3, den ene med Benene imod den andens Hovede; jeg var just kommen midt i, og nu bad den ene mig, om at tage Benene til mig; den anden Hovedet, jeg var dem forlang. Østersøen var som et Speil, men hele den holsteenske Kyst laae i en Taage, men denne var kun et Teppe for det nye Canaans Land, vi gleed ind i Trave og Taagen laae bag os; her var Sommer! alle Markerne gule af Blomster, Træerne grønne; fire Mile bugter Floden sig, før man naaer til Lübeck, og De kan troe, det er underligt at seile paa et stort Dampskib i et saa smalt Vand. - Lybeck er meget gammeldags, alle Husene have Diler, og ere spidsgavlede med udskaarne Billeder; vi kom dertil Tirsdagmiddag Kl l. jeg saae Dødningdandsen og Børsen, men alt dette skal De nu høre vidløftigere om naar jeg kommer hjem. Samme Eftermiddag tog jeg med et Reiseselskab en Vienervogn og rullede til Hamborg, men her begyndte mine Lidelser, jeg fik en utaalelig Tandpine; Naten forud havde jeg ikke sovet, og nu kjørte jeg denne Nat til, hele næste Dag havde jeg den endnu i Hamborg og fik endnu igaar (i Goslar) en lille Mindelse, i Dag er den borte. - Hamborg er en saare interesant By, der har smukkere Spadsere Toure end Kjøbenhavn, men nu skal De slet ikke høre om denne By, før jeg kommer hjem; kun vil jeg sige at jeg saae: Jægerbruden den ene Aften, og den anden, et Spectakkel Stykke: Cardillac, efter Hoffmanns Fortælling »Frøken Skuderi.« - Theatrer har fire Etager, foruden Parterre, og der var Decorationer at see! - I Jægerbruden, hvor Ulvesvælget presenteres kom der Lygtemænd, og den vilde Jæger var i brilliante Transparanter der fore over Scenen, og lignede Skyer af de forunderligste Skikkelser. Jeg var i den bothaniske Have, det var den 19, men Alt var i Floer! Nattergalene sang, og i Drivhusene hang store Viindrueklasser. Jeg traf mange Danske i Hamborg. Den 21 Mai forlod jeg Hamborg og tog med Schnelpost til Braunsweig; Vierlandene der strække sig flere Mile ved Elben, reiste vi paa en smal Dige igjennem; det Hele, var en uhyre Have. Alle Kirsebærtræerne havde grønne Bær, Vindues Ruderne var bemalede med Billeder og nydelige Børn, løbe langs med Vognen og tilbød os Blomster, deriblandt Mosroser, for nogle faae Skillinger. Da vi vare over Elben begyndte Heden; om Natten kom vi til Lyneborg, der ikke havde et Huus fra dette Aarhundrede, Alt var som bare gamle Kirker. Det var deiligt Maaneskin; - hele næste Dag kjørte vi i Støv og Solhede, 6 i en lukket Vogn og blev rystet paa den garstige Vei, saa jeg var som kogt og mørbanket da jeg næste Aften kom til Braunsweig efter at have kjørt i 33 Timer! tænk Dem! - det var Pindsedag, og ved Morgengry blev vor Vogn udpyndtet med Grønt, det var meget smukt. Braunsweiger en stille By, med gammeldags Huse, jeg fik ogsaa her et Spetakkelstykke at see: en »Drei Tage aus dem Leben eines Spielers«, men det var saa oprørende mod al menneskelig Følelse, at jeg gik bort da 2den Act var ude. - Slottet var paa nogle faae Mure nedrevet og man arbeidede nu paa, at faae Alt i Orden; Stenene vare spaltede, og paa en Bygning der nær ved; kunde man see hvor Ilden og Røgen havde spillet op af Væggen; paa Ruinerne sad nogle Bame-Piger og sang Bacarolen af den Stumme, medens Børnene legede i Gruset. Fra en Have her saae jeg Harsbjergene langt borte, som en Uveirssky. - Onsdagen den 25 Mai tog jeg til Goslar, en By, De kjender af Heines Reisebilder; her var jeg mellem Bjerge! o havde De været her! nei sligt kan ikke males! det ligner ikke Skyer, ikke Havet, det er som Jorden var et Hav med Kjæmpebølger. Jeg var i Bjergværket her; det var som vi gik til Underverdener og Gangene vare snart høie som en Kirke, snart lave, de saae ud, som de vare af Malm, Bjergmanden gik foran, og jeg havde en Kjøbmand under Armen, til hvem jeg var anbefalet, jeg knugede mig fast til ham, og raabte engang til Føreren paa Dansk: »gaae dog ikke saa stærkt med Lyset!« - (nu leer nok den lille Dine? Jo! hun skulde have været her, hun havde strax vendt om). - Vandet bruuste som Torden over vore Hoveder, det var frygteligt interesant; efter at have se et en Deel der i Byen, gik jeg imorges (min første Fodtour) med en Fører her til Ilsenstein, hvor det i dette Øieblik er Tordenveir, men det ruller dog ikke saa stærk mellem Bjergene som inden i dem. - Nu gaaer Touren til Brocken! -

Brokken, samme Aften

Her sidder jeg midt paa Bloxbjerg og skriver Dem til, midt i en Sky, en ækel Sky, der maaskee kan see meget deilig ud der nede fra og mangt et poetisk Gemyt sværme derved og ønske sig i dette himmelske Bjergland, men han skulde prøve paa det! Her ligger Snee, jeg har Ild i Kakkelovnen, og en Engelænder til Naboe, det er ganske vintelig, jeg har maatte drikke to Glas kogheed Puns og vil nu i Seng derfor ikke mere her fra; dog jo, i dette Øieblik hoppe 3 Tjenestepiger udenfor Vinduet, de have efter tydsk Maneer flagrende Kaaber (af Katun) og Hætter paa Hovedet, de samle Blomster medens lette Taageskyer, flyve med Lyns fart forbi dem, det ligner Hexescenen i Macbeth! - Her er et Selskab af 30 Personer, foruden de andre Reisende, de have Instrumenter med og spille mange herlige Ting, eftersom vi Intet kan see, jeg vil nu sove ind under Musik; fire Linier har jeg ellers i Dag digtet det er de første paa min Reise:

Høit over Skyen staaer Du her,

Dog Hjertet maa bekjende,

Du er dog Himlen ei saa nær,

Som da Du var hos hende!

Men nu ikke mere i Aften! - god Nat allesammen! - Jeg er en Nar!

Blankenburg den 27 Mai.

En Dag er gaaet siden jeg skrev det forrige; jeg er nu »9 Stunde« fra Brocken; i Aftes, efter at jeg havde lagt Pennen bort, blev jeg kaldet ud af Huset for at see en lystig Scene; de 30 Reisende havde klædt sig ud heelt garstigt[,] taget Kosteskafter og deslige og dandsede nu en Hexedands ud i »den Nebel«, som just nu Maanen brød igjennem. Jeg sov deilig og Kl 3 om Morgenen kaldte man paa mig. Tænk Dem min Lykke; Himlen over mig var klar og jeg saae Solen rød og stor staae op, men den hele Egn var skjult af Skyer; vi stode høit over Skyerne, der laae som et oprørt Hav under os, dybt nede! Gud, hvor det var deiligt! det kan ikke siges! Havde De bare været her; siden fordeelte Taagen sig saa at vi kunde see en 10 a 12 Mile paa den Kant op ad Landet. - Fra Brocken reed jeg paa en Bjerghest der gik Skridt for Skridt, men det var slemt nok, thi der var ikke 2 Skridt til Afgrundene hvor den tykke Taage laae nede i, ligesom blaahvid Snee. Fra Elbingrode gik jeg til Baumanns Höle, en Drypsteens Hule der strækker sig flere Mile ind under Bjergene. I 14 Dage kan man ikke finde dens Grændse. Den var næsten ellers værre at bestige end Bjergværket, fordi her var saa fugtig; hver af de Reisende havde en Lampe med, og jeg havde nok at gjøre med min og saa med at kravle ned af Stigerne; de underligste Fantasiebilleder havde Drypstenene dannet. Snart var vi i et Rum, neppe bredt nok til to, snart kunde vi ikke see Fjeldvæggen. Mellem de Fremmede her var en Dansk, han sagde, at han var en Broder til Handskemager Hansens Kone, i store Kongensgade, har det altsaa ikke været Deres forrige Jomfrues Broder? Det var vist en Haandværksmand.

Eisleben Søndag den 29 Mai.

(Eftermiddag)

Fra Luthers Fødeby, hvor jeg er ankommen for en Time siden vil jeg slutte mit Brev. I Gaar og i Dag har jeg omtrent gaaet en 12 Miil, mine Fødder feile Intet, men mine Fingre har faaet Vabler af min Stok. Herfra tager jeg i Nat Kl. 3. med Posten til Leipsig, og saa videre til Dresden; Jeg har seet et gammelt Bjergslot Regenstein, det er tegnet af i min Dagbog, med nogle Streger, men jeg troer nok jeg kan forklare Dem det. - Jeg har været paa Rostreppe, een af de skjønneste, vildeste Egne paa Harzen, ogsaa dette vilde jeg tegne af, men det blev Ingenting, det er alt for guddommeligt. I Dag har jeg gaaet ene 3 Mile gjennem en stor Skov, hvor jeg mødt et eneste Menneske, en Faarehyrde, med en Stav og to store Hunde. - Nu er Resten af min Reise, mere imellem Mennesker, naar jeg undtager det saxiske Sweits. - I dette Øieblik jeg slutter mit Brev, gaaer jeg hen, for at see det Huus, Luther er født i. - Men nu lev vel! vær hilset allesammen. Faderen og Moderen og alle Børnene. Beed Ludvig at skrive disse 3 Stile: »Troskab.« - Kjærlighed til Fædrenelandet og: 3) Danmarks Historie under Christian den 2den, men ikke ordret af andre Bøger. - Beed ham ogsaa, at han vil tjene mig i, at gaae op til min Frue, og hilse dem begge fra mig, om en 3 Uger kommer jeg ganske vist, maaskee før. (den 10 eller 16 Juni) beed dem, sende min Hat til den Hattemager der har gjort den, hans Navn staaer inden i, at jeg kan have den smuk naar jeg kommer hjem, i Hamborg er en ny for dyr; og jeg har alt brugt mange Penge. - Lev nu vel! Gud give min kjære, anden Moder, en lykkelig og glad Fødselsdag! - Min Tanke er der! lev vel. med sønlig Hengivenhed

Andersen.

Hils Hermann og Lise

Jeg venter ganske vist et Brev fra Dem, kjære Frue, med et Par Ord i fra Deres Mand, thi eet fra ham tør jeg ikke bede om. Vil De skrive, o saa lad det skee, den allerførste Postdag, efter De faaer mit, da kan De sende det til Berlin post restante . Ellers maa det være Hamborg post restante; om en 9 a 10 Dage er jeg mueligt allerede i Berlin. Levvel!

[Udskrift:]

An dem Madam Lessøe (abzugeben bey dem Hern »Havnecontroleur Lessø, Østerbroe, ligeud for Peblingesøen«)

In Copenhagen

fr: Hamborg.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost