Dato: 8. august 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

181. Til E. Collin.

St Goar 8 August 1846.

Kjære Ven!

I det Brev jeg i Genf fik fra Deres Fader stod: »Eduard spørger om i De vil lade den nye Barselstue trykke? den Skilling kunde jo ogsaa tages med? Med eller uden Navn?«–Penge behøver jeg for Øieblikket ikke og det er jo heller ikke den Tid Folk kjøber Comedier, da Theatret er lukket, dette har jeg, som De vel veed, svaret; imidlertid er det »med eller uden Navn« løbet mig om i Hovedet og jeg er kommet til det interessante Resultat at jeg ikke veed hvad jeg skal gjøre: Vil De og Deres Fader tage følgende Punkter i Overveielse: troer De at jeg kan have nogle Ubehage­ligheder ved at fremtræde som Forfatteren, De veed hvorledes vort Pub­licum er, De husker at den gode Bournonville til Jenny Lind, i min Nær­værelse, ærklærede at »havde jeg skrevet Barselstuen, da havde jeg et daar­ligt Hjerte, var en slet Kammerat etc.«–det er nu noget Sludder, men af den have vi meget! Troer De Barselstuen vil gjøre mindre Lykke naar man veed jeg er Forfatteren? Dog, De svarer vel begge311: hvorledes kunne vi sige det.–Paa den anden Side synes jeg at have tiet længe nok, det kan ikke see ud som en Forfængeligheds Sag at jeg nu da Stykket næsten er udspillet, fortæller jeg har skrevet det, men hvad der især er af Betydning, jeg finder at det er et ganske interessant Aktstykke i min Biographie, og derfor ikke burde udelades.–Jeg overlader nu Dem og Deres Fader at bestemme om jeg er Forfatteren eller ikke; finde De begge jeg nu kan sige det, da vil De her tage indlagde Manuscript og hæfte det ind i Bio­graphien paa det Ark, der hvor jeg har sat Mærket **, og sende det til Lorck, finder De derimod at det, naar jeg ikke trænger til at faae den lille Sum Stykket ved at trykkes, kan indbringe, ikke er værd at bryde Hemme­ligheden for Biographiens Skyld, saa streger De Mærket ** ud, og gjem­mer til mig, eller brænder dette Indlagte Barselstuen vedkommende. See, det er jo tydeligt!–Iøvrigt beder jeg Dem ret nøiagtig og efter­tænkende at læse denne sidste Deel, min Reise vedkommende, der ligger mig saa nær og derfor har været mig høist besværligt at skrive. Jeg veed hvorledes næsten enhver Selvbiograph omtales som Egoist, jeg veed om mig grændser det til Talemaade, og i dette Reiseliv bliver facta næsten som Forfængelighedens største Udtalelse. Mit Forhold til Hertugen af Weimar haaber jeg imidlertid saa beskedent og tilbageholdende at have behandlet at hans Kongelige og Keiserlige Frænder ikke kunne stødes derover, De vil i dette Punkt see at min Klogskab er større end min For­fængelighed.–Skriv mig lidt om hele Biographien, Deres og Deres Ko­nes Dom, hendes har jeg stor Lyst at vide; selv troer jeg det er flydende, naturligt og maadeholdent skrevet; lev nu vel og bestem, om jeg holder Barselstue eller ei! Deres broderlige Ven

H. C. Andersen.

E.S.

Naturligviis er det kun Barselstuen og ingen andre anonyme Stykker der nævnes, som jeg har skrevet.

NB. De to sidste Blade af Biographien er tabt, jeg maa skrive dem i paa ny.

[Det i Brevet omtalte Manuskript er vedlagt og tyder saaledes: ] Jeg troer at for danske dramatiske Forfattere, selv de betydeligste, er det mere til Gavn end Skade at fremtræde anonym, da bliver Dommen mindre hildet; Styk­ket staaer eller falder ved sig selv. Den danske Lystspildigter Overskou, hvem Heiberg frakjendte alt Talent som Forfatter og raade[de] at blive ved Oversættelser, lod sine Lystspil anonymt opføre og vandt selv sin strenge Dommers Erkjendelse, uden i denne Retning at ville stille mig ved Siden af Overskou, men kun som den der af Heiberg dømtes lige saa haardt fik jeg i dette Aar ogsaa Lyst at indlevere unavngiven et Stykke, og jeg skrev et lille Lystspil »Den nye Barselstue«, det blev opført og vandt overordenligt Bifald, blev spillet og atter spillet med samme Mod­tagelse, vel blev jeg nævnt mellem de man gjættede paa, men de Fleste erklærede at det var mig umuligt at skrive i den Art og som et slaaende Beviis at jeg ikke var Forfatteren sagde man, at da Stykket gjorde saa megen Lykke, vilde det være mig umueligt at tie med Forfatterskabet.–Det var mig ganske interessant at være Vidne til de forskjellige Udtalelser om dette lille Arbeide, høre de Væddemaal der blev gjort om det var An­dersen eller ikke der havde skrevet det.–Min vanskeligste Holdning havde jeg den første Forestillings Aften, mit Sind var naturligviis noget i Bevægelse; jeg gik til mit Hjem for at være ene, men en af vore Forfattere312, der var ganske opfyldt af det lille Stykke kom hjem til mig, udtalte med Liv og Varme sin Henrykkelse og meente at denne Forfatter vilde bryde en nye Bane, at i hvor skizzeret dette Arbeide var laae der Kimen til en uendelig dramatisk Dygtighed; mit Hjerte skjælvede, jeg kunde ikke ud­holde at høre hans Tale, frygtede at mit Ansigt røbede mig og vidste der­for intet andet Middel, end at jeg sagde, »at jeg ansaae ham som For­fatteren!« han blev overrasket og forsikkrede paa det Helligste at han ikke havde skrevet det.–Da Stykket nu vistnok snart er spillet til Overmæt­telse, kan det ikke være nogen Forfængeligheds Sag længer at fremtræde, som Forfatter, det er tillige et character[ist]isk Bidrag til min Biographie og jeg fremtræder derfor her som den der har skrevet313 denne dramatiske Ubetydelighed, hvis Forfatter de, der aldeles nægtede mig dramatisk Ta­lent, tillægge et ikke ubetydeligt, Jeg tilføier endogsaa at dette ikke er det eneste dramatiske Arbeide314 af unavngiven Forfatter, der har skaffet mig en stille Glæde og Bevidsthed om, at der dømmes efter engang an­tagne Meeninger og ikke altid efter Arbeidet selv.

-----

Manuscript **

Jeg troer, at for danske dramatiske Forfattere, selv de betydeligste, er det mere til Gavn end til Skade at fremtræde anonymt, da bliver Dommen mindre hildet, Stykket staaer eller falder ved sig selv. Den danske Lystspildigter Overskou, hvem Heiberg frakjendte alt Talent som Forfatter og raadede til at blive ved Oversættelser, lod sine Lystspil anonymt opføre og vandt selv sin strenge Dommers Erkjendelse. Uden i denne Retning at ville stille mig ved Siden af Overskou, men kun som den der af Heiberg dømtes ligesaa haardt, fik jeg i dette Aar ogsaa Lyst til unavngiven at indlevere et Stykke, og jeg skrev et lille Lystspil "Den nye Barselstue"; det blev opført ov vandt overordentligt Bifald, blev silet og atter spilletmed samme Modtagelse. Vel blev jeg nævnt mellem dem man gjættede paa, men de Fleste erklærede, at det var mig umuligt at skrive i den Art, og som et slaaende Beviis for at jeg ikke var Forfatteren, sagde man, at da Stykket gjorde saa megen Lykke, vilde det være mig umuligt at tie med Forfatterskabet. Det var mig ganske intersaant at være Vidne til de forskjellige Udtalelser om dette lille Arbeide, høre de Væddemaal, der blev gjort, om det var Andersen der havde skrevet det eller ikke. Min vanskeligste Holdning havde jeg den første Forestillingsaften, mit Sind var naturligviis noget i Bevægelse; jeg gik til mit Hjem for at være ene, men en af vore Forfattere, der var opfyldt af det lille Stykke, kom hjem til mig, udtalte med Liv og Varme sin Henrykkelse og meente, at denne Forfatter vilde bryde en ny Bane, at, ihvor skizzeret dette Arbeide var, laae der Kimen til en uendelig dramatisk Dygtighed. Mit Hjerte skjelvede, jeg kunde ikke udholde at høre hans Tale, frygtede at mit Ansigt røbede mig og vidste derfor intet andet Middel end at jeg sagde, at jeg ansaae ham som Forfatter, Han blev overrasket og forsikkrede paa det Helligste, at han ikke havde skrevet det. Da Stykket nu rigtignok snart er spillet til Overmættelse, kan det ikke være nogen Forfængeligheds-Sag længer at fremtræde som Forfatter, det er tillige et charakteristisk Bidrag til min Biographi, og jeg fremtræder derfor her som den der har skrevet denne dramtiske Ubetydelighed, hvis Forfatter de, der aldeles nægetede mig dramtiask Talent, tillægger et ikke ubetydeligt. Jeg tilføier endogsaa at dette ikke er det eneste af unavngiven Forattter, der har skaffet mig en stille Glæde og Bevidsthed om, at der dømmes efter engang "antagne Meninger og ikke altid efter Arbeidet selv".

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost