Dato: 15. september 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Louise Sophie
Sprog: dansk.

Leipzig 15 September 1846

Deres Durchlauchtighed

modtage min hjerteligste, min inderligste Tak for de venlige Ord der ere mig sendte gjennem Hr von Kossel. Hans Brev har imidlertid forgjæves søgt mig i Weimar og er først i Dag kommet til mig. Jeg er i Leipzig hvor jeg i Anledning af den samlede Udgave af mine Skrifter har en Deel at bestille med min Boghandler og med Over­sætterne. Før i Begyndelsen af næste Maaned kan jeg ikke tænke paa Hjemreisen; jeg skriver derfor strax i Dag, for dog saaledes at kunne være med til / Deres Durchlauchtigheds Fødselsfest og bringe til denne min hjerteligste Lykønskning; jeg troer og haaber at De veed hvor taknemlig jeg er for al den Naade - ja Hjertelig­hed maa jeg kalde det - jeg har mødt paa .Augustenborg og Gravensteen. Gud glæde og velsigne Deres Durchluchtighed for alt godt!

Er jeg saaledes ikke personlig dette Aar med ved Fødselsfesten, til hvilken, som Hr von Kossel skriver, dersom min Hjemreise faldt saaledes, jeg skulde være velkommen, haaber jeg at man lige­saa naadigt og mildt seer mig et følgende Aar.

Jeg haaber at Deres Durchlauchtighed nu er atter vel og oppe mellem Deres Kjære! min inderligste Tak fFr det venlig Maade jeg er bragt i Erindring paa hos Hendes Majestæt Dronningen; jeg beder Dem, naadige Hertuginde, at De ogsaa bringer mig i venlig Tanke hos Hertugen, Prindssesserne og Prindserne; levende staaer i mit Hjerte hvert venligt Ord, hvert Træk paa Godhed for mig.

Endnu er jeg lidende, kan ikke ret komme til Kræfter, Alt afficerer mig, jeg er saa forunderlig legemlig svag. Jeg haaber imidlertid at Vinteren gjør mig godt; jeg behøver et Par Uger for ret i Stilhed at pleie mig. Paa Ettersburg boede jeg kjøligt og godt, var utvungen, havde det velsignet, men ret udhvile kunde jeg dog ikke; jeg kom ogsaa flere Gange til Belvedere, hvor man er mig høist naadig og god, men jeg var endnu ikke legemlig stærk nok der­til. Den neapolitanske og sydfranske Hede denne Sommer, har, som sagt, ganske sønderknuget mig, var jeg blevet en Maaned længer i Syden, troer jeg at det havde blevet min Død.

Ved Hoffet i Weimar blev jeg præsenteret for Kongen af Holland, han har noget høist ridderligt i sin Fremfræden, Arvestorhertugen og Arvestorhertuginden fulgte med ham, paa en 14 Dages Tid, til Godserne i Schlessien. Samme Dag de reiste tog jeg ogsaa fra Weimar, og blev en Uges Tid i Jena, hvor jeg med Professor Wolff har oversat flere af mine Digte; Wolff har en mærkelig Færdighed i det tydske Sprog og ved ham have Digtene faaet hele en Originals Friskhed.­ I Engeland ere nu ogsaa næsten alle mine Skrifter udkomne og Eventyrene med smukke Billeder af en Grev Pocci, der er berømt for sine originale Tegninger.

Tør jeg haabe at Deres Durchlauchtighed ogsaa bringer mig i Erindring hos Fru Petersen, Miss Howden, Dr. Steffensen og Alle der venligt erindrer sig mig.

af taknemligt Hjerte

Deres Durchlauchtigheds

inderligste, dybærbødigste

H.C.Andersen

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost