Dato: 24. september 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonna Stampe, f. Drewsen
Sprog: dansk.

til Jonna Drewsen

Oldenborg 24 Sept 1846

Det var smukt af Dig at du skrev i din Bedstefaders Brev til mig; jeg sender dig tusinde Haandtryk, eet af dem kan du give Henrik i den Haand der ikke skriver til mig. Holger fandt jeg saa godmodig og hjertelig, som altid, han er imidlertid blevet temmelig feed og har Mundskjæg. Rosas sprang ganske muntert omkring. - Havde ikke Huset i Amaliegaden været og de der springe ud derfra, da var jeg blevet i Tydskland i denne Vinter, blevet hos min kjære "Erbgroßherzog", der i en Grad har bedet mig blive hos sig, i en Grad af Inderlighed saa jeg ordenlig selv leed ved at sige nei. Der er saa velsignet og godt og Sachsen er et deiligt Land; man betragter mig i Weimar ikke, som en Fremmed; Du skulde engang see det! - Men nu er jeg snart i Amaliegaden, bygger og boer vist Aar og Dag hos mine velsignede Bedste der! Dette sidste Aar har været rigt paa Erkjendelse og Leven gid at I nu Alle maa være fornøiet med mig, gid jeg indenfor Eder maa finde en blot nogenlunde taalelig Behandling, men det gaaer vel, thi vor/ Herre veed, jeg nærer aldeles ingen Forhaabninger. Bare man kun vil være Mennesker, jeg veed jo nu engang: i Europa er jeg en Digter; hjemme et ganske godt Menneske, med en Slags Talent, men skrækkelig forfængelig og kan kun der komme i syvende Geled bag efter de Store. - Det er nu engang ikke anderledes og saa maa man finde sig deri. - Lidt Nar bliver der nu gjort af mig naar jeg kommer hjem, for at jeg kan føle jeg hører dem til og at de ere nogle Fandens Karle! -

Hils nu din Moder og Fader, alle dine Brødre og siig Tante Louise og Lind at jeg allerede længes efter en TheevandsAften ved det lille Bord; jeg faaer vel Sennep til Kjødet, Lind spørger om jeg ikke vil have en Snaps, men lille, Louise maa ind og see til Anna, som græder, - det ringer, og Carl Weis kommer - jo, jeg er ganske hjemme. - Jette og Eduard haaber jeg er dog fløttet ind naar jeg kommer og Gottlieb og Gusta seer jeg med hele Ungdommen. Fra dem har jeg hele denne Reise ikke hørt et Ord, de have nok sluttet sig til Henrik, i Brevskrivning staae de i Stampe. Jeg er vittig.

Din gamle Ven

H. C. A.

Tekst fra: Solveig Brunholm (Microfilmscan 6, 54-55)