Dato: 24. september 1846
Fra: H.C. Andersen   Til: Jonas Collin d.æ.
Sprog: dansk.

176. Til Jonas Collin. Oldenburg den 24 Septemb: 1846.

Til Conferentsraad Collin.

Min kjære faderlige Ven

tak og atter tak for de venlige Ord jeg fik denne Morgen; jeg vidste vel fra Eduard at det nu var bedre med Dem, men rolig var jeg dog slet ikke! gid jeg nu maa finde Dem rigtig rask og glad ved Hjemkomsten, De veed hvorledes min hele Sjæl hænger ved Dem. De og Deres er det som trækker mig til Hjemmet; De begriber neppe hvor elskværdige man er imod mig i Tydskland, hvilken Inderlighed især hos Enkelte jeg har fundet, det vilde røre Dem dybt, saae De Arvestorhertugen af Weimars virkelige broderlige Sind for mig; det udtalte sig i saa mange smaa Træk; jeg vil nævne et lille et; det var den sidste Middag efter Taffelet paa Belvedere, Kongen af Holland var der, vi maatte Alle staae temmelig længe, jeg kunde ikke holde det ud, var nærved at segne; da kom Arvestorhertugen hen til mig og sagde: "Kjære Ven, De seer skrækkelig daarlig ud!"- "Det kommer af den lange Staaen, det kan jeg ikke!"– "Kom" sagde han, hen i Vinduet, der er en Stol, saa stiller jeg mig for Dem medens De sidder, og Ingen mærker det, jeg vil tale og gjøre mig rigtig bred!" – Og det skete.

Vi maatte spadsere i Haven, det var mig for langt,: "tag mig under Armen og stæt Dem ret, jeg er stærk!" sagde han; jeg forsikkrer Dem ingen af Brødrene hjemme kunne være mere aaben og fortrolig mod mig end han. Hans Gemalinde er en klog, elskelig Dame; – De begriber at efter Behandlingen af det høie Herskab var Behandlingen igjen af Hoffolkene, fra den første til sidste. – I vort Forgemak faaer jeg ikke saadan en Behandling, imidlertid glæder jeg mig meget til at see Kongen og Dronningen, som jeg holder af og som vist ogsaa venligt ville modtage mig.–

Jeg fik i Leipzig Brev fra Augustenburg[,] man var saa venlig at sige mig at traf min Hjemreise saaledes at jeg til Hertugindens Geburtsdag kunde komme til Augustenborg da var jeg meget velkommen, saaledes, som jeg var det til enhver Tid; jeg har strax skrevet og sendt min Tak, med Tilføiende at jeg blev hele denne Maaned i Tydskland, samt ogsaa fortalt, hvor angrebet jeg endnu føler mig af den skrækkelige Sommervarme, hvor lidt jeg endnu vover at tumle mig. – Denne Maaned ud, har jeg lovet at blive her i Oldenburg, hvor man, som De veed, ogsaa er mig saa god, da tager jeg en Dag eller to til Bremen, jeg er indbudt, og iler da over Hamburg og Kiel; Jeg veed ikke om Professor Hauch boer der, veed heller ikke om jeg ikke helst tager lige fra Jernbanen til Dampskibet. I Hamborg haaber jeg at høre et Svar paa den lille Sæddel jeg her har lagt inden i Brevet til Theodor; fra Hamborg skal jeg endnu skrive et Brev og sige Dagen jeg kommer, det bliver, som sagt, i October, maaskee strax i Begyndelsen, maaskee hen i Midten af Maaneden. Jeg haaber at »Liden Kirsten« kan blive opført naar jeg kommer hjem, Stykket giver jo Huus og jeg er nysgjærrig. Vil De bringe mig i venlig Erindring hos Kammerherre Lewetzau. Adler er vel nu ogsaa hjemme. – Jeg bringer Dem et Par franske Stykker hjem der have gjort furore ude, eet af disse: »Marie-Johanne, en Qvinde af Folket«, har megen Efect og uagtet jeg anseer det poetice for slet, troer jeg at det ogsaa hos os bliver et Kassestykke; – hils nu Deres Børn og Børnebørn! Gud glæde og velsigne Dem Alle;

Deres sønlig hengivne.

H. C. Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost