Kjøbenhavn den 20 Sept. 1831
Kjære Hr. Professor.
De og Deres gode Kone kom da ikke til Byen, ligesom jeg heller ikke ud til Sorø; jeg havde dog glædet mig saa inderligt til, at tale med Dem begge. Istedet for mig selv kommer nu min Reise, De vil der see hvad Indtryk denne lille Udflugt i Verden har gjort paa mig, og jeg haaber sikkert at høre hvad Indtryk Bogen gjør paa Dem og Deres Kone; ikke sandt? I næste Uge kommer der et lille eenacts Stykke paa Theatret, som halv er Scribes halv mit. Det skulde egentligt føre Navnet: Qvarantainen, men omendskjøndt, der ikke er Spor til Cholera i Stykket, tør Derectionen dog ikke lade det spille med sit egentlige Navn, det er forargeligt, siger man; det er nu omdøbt til: Skibet.
Nielsen, Foersom, Frydendal og Mad: Wexschall ere de spillende Personer./
Siig mig ærligt, som altid, hvad De synes om Skyggebillederne, rimeligviis blive de vist meget dadlet, naar jeg nu faaer en Recension i Maanedskriftet; den sidste over mine: Phantasier og Skizzer, bedrøvede mig meget: "Det Gode", siger han "vil han ikke udpege, men kun Feilene". Saaledes faaer jeg altid Dadel, altid "Dada! i Skammekrogen." - Recensenten siger ogsaa, at Digtet "Hvad jeg elsker", er ikke naturligt, at jeg ikke kan omfatte saa mange Følelser; de veed han jo dog ikke! - Jeg "har vilde efterligne Heine i ulykkelig Kjærlighed;" gid det var sandt! -
Glæd mig dog, endelig med et Brev, ret snart; det gjør mig saa usigeligt vel, hvergang jeg hører fra Dem, takfor det deilige Digt, De har givet os i Dagen; det er da en herlig Idee.
Men nu lev vel, Tiden er mig i Dag lidt knap, til at skrive mere,
Deres af Hjertet hengivne
Andersen.