H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Hanck til H.C. Andersen 1. november 1831

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 1. november 1831
Fra: Henriette Hanck   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

[Ca. 1. Nov. 1831]

Til Herr Andersen!

Med min Søster Gusta modtog jeg i Fredags-Aftes Deres Brev, gode Andersen, tilligemed Skibet, hvorfor jeg takker Dem ret meget, og hvorfor jeg ogsaa har takket Tante A - (Skade27 at det kun kan ligge i Quarantaine hos mig), jeg gad nok seet det opføre i Kjøbenhavn; men endnu nysgjerrigere er jeg efter, at vide, hvilken Rolle De har tiltænkt min kjære Fødeby. Decorationerne forestille Hovedvagten, - der har vel Trommen ogsaa noget at bestille; men De vil dog vel ikke more Publikum formeget paa det stakkels Odenses Bekostning, gjør De det, saa tager jeg strax Extrapost til Hovedstaden for, at hjelpe Kjøbenhavnerne at udpibe, ikke Odense, men dets Forfatter. - De vil have en formelig Critik af mig over Deres Reise: jeg vil derfor sige Dem mine Tanker om de interessanteste Steder i den, men en Recension maae De for alting ikke kalde det, jeg skriver Dem kun min ubetydelige, og vist ofte aldeles intetsigende, Mening om Deres Skyggebilleder, jeg fortæller Dem kun noget om det Indtryk, de have gjort paa mig; men om min Dadel er rigtig, min Roes fortjent, det maae De selv bedømme thi det forstaaer jeg ikke. - Tydskland har altid været min Phantasies Trylleland, enhver Naturskjønhed, jeg har tænkt mig, ethvert Træk af Kraft og Begeistring, som har naaet mit Øre, har jeg troet hjemme i dette Land, hvorfor veed jeg ikke, jeg har en medfødt Forkjerlighed for det, og for Alt hvad der er tydsk, derfor interesserer en Reisebeskrivelse over Tydskland mig meget, og derfor har Deres i sin ikke phantastiske, men phantasierige, Paaklædning gandske henreven mig, og i Sandhed enhver Gjenstand maae jo ogsaa vinde ved den poetiske Belysning, hvori De viser os den; men De er nok kjed af min lange Indledning, og jeg vil begynde med at fortælle Dem, hvor gode Tanker Deres os tilsendte Correctur nok alt dengang gav mig om Deres Bog, jeg læste det flere Gange igjennem, hvilket maaskee gjør, at jeg endnu næsten giver Deres 2 første Kapitler Fortrinet for de Øvrige; Deres smukkeste Digt i hele Reisen har jo ogsaa hjemme i dette Ark, jeg mener det om Blomsten og Jægeren28 , det er særdeles smukt. - Pag. 55 morede det mig at fornye et gammelt Bekjendtskab fra Tolderlund, og jeg beundrede Digterens ubegribelige Phantasi, eller Forudfølelse, fordi han alt Aaret forud beskrev en Person som han først 10, 12 Maaneder senere fik at see, iøvrigt er Deres gamle Skolemæster et ret elskeligt Væsen, som jeg kunde holde af, hvis han virkelig var til29 . - Ikke sandt, Deres Invalid er ogsaa en Phantasi-Person, eller ogsaa han kommer aldeles som kaldet paa det Sted, De har brugt ham; det efterfølgende Digt som bærer hans Navn, er ret meget smukt; men jeg holder dog mere af Deres Skildvagt, som det minder mig om, - forresten deler jeg ikke Deres Begeistring for Napoleon, hvad saa Mange hos ham kalde Storhed, forekommer mig som de naturlige Følger af en grændsesløs Ærgjerrighed, han var jo et stort Hoved, en uendelig tænkende General, og kunde dog ikke beregne at den smaaelige Forfængelighed, hvormed han paahængte sig Kejsertitlen, vilde bringe den Grundvold til at vakle hvorpaa den første Consul trygt kunne have støttet sig - Folkets Agtelse, - og det var en Mand, som af Politik forskjød en Kone, der elskede ham; - dog alt dette hører jo ikke hertil. - Nu kommer vi til Siden 137 næsten min Yndlingsside i Deres hele Reise. Politik interesserer mig ikke, det har gjort mig ondt for de stakkels Polakker; men jeg har sielden eller aldrig tænkt paa dem, og dog har Deres lille Fugls Toner næsten bragt mig til at græde, og jeg er ikke let til at græde, medens Tanken "Noch ist Polen nicht verlohren" opfyldte mig med en glad Følelse; men den Glæde varede da ligesaa kort, som de fleste andre, det stakkels Land har jo nu udaandet sit sidste Suk! 30

- Hvad der i Deres Digte støder mig lidt er (bliv ikke vred gode Andersen) deres hyppige Gjentagelser af Rimene der, nær og her, de forekomme næsten i ethvert Digt, og ofte flere Gange, men det er jo muligt slet ingen Feil, og kun en Smaalighed af mig, at jeg har bemærket det.

Jeg vilde have opskreven Dem alle Pagina paa de Sider som have interesseret og moret mig meest; men jeg kan ikke huske Tal og Deres Reise gjør sin Reise omkring i Byen, for Øjeblikket er den hos Frøken Hejde31 , jeg vil derfor med faae Ord optegne Dem de Steder som have behaget mig meest.- Det Fjerne. - Livets Reise. - Dødningedandsen - Den nejende Skuespillerinde - Bjergmandslivet - Forfatterens Afsked fra begge Sjelene - Alfe og Menneske - Selskabet paa Lyneborg Hede - Eventyret om den gamle Konge som slet ingen Karakteer har - Edderkopedandsen - Koebenets Stamtræ - den orginale Hexedands paa Brocken - især de to sidste Værs - Skildringen af Havet - Egekrandsen for Øhlenschlägers Skyld - Deres Tanke da man beskylder Dem for at være lærd - Den blinde Moder - Digterens Magt, det smukke Digt som saa vidt jeg mindes har hjemme i Bøhmen, paa Riesenbjergene, (det er besynderlig at jeg ikke rigtig kan huske hvor det hører hen32 , De har engang sendt os en Afskrift af det, de 4 sidste Linier ere især meget smukke. - Deres Bekjendtskab med Dahl33 , Deres Besøg hos Tiek34 og Afskeden fra dem begge. - Et lille nydeligt Digt, hvori et Barnehjerte brister under Vandet35 - men ikke eet, hvor Digteren omtaler Fruentimmerne, som Herrerne dømme efter dem selv. - Ikke tre Dage af en Tyveknægts Liv, som gjør et ubehageligt Indtryk paa mig, og som jeg, hvis jeg ikke holdt saa meget af det næstsidste Vers, næsten kunde ønske ude af Deres Bog. Jeg elsker Deres Naturskildringer, jeg antager Deres Udkast for at være troe og De udfylder dem med saa livlige Farver, at jeg troer at see det Hele for mig, Deres Stiil fortryller mig, den bærer overalt Præget af Lune, Fiinhed og Følelse. - Jeg troer, jeg er færdig, og vil nu blot til Slutningen i alle gamle Jomfruers Navn takke Dem for de venlige Øjne og det velvillige Sind, hvormed De har betragtet den aldrende Skoleholderske, og for det blide, veemodige, Minde som De i Deres Reise har sat hende. - Jeg har nu skreven meget mere, end jeg havde foresat mig, mere end De maaskee har Taalmodighed til at læse; men det er allene Deres Skyggebilleder S[k]yld i og det er jo desuden en sædvanlig Fruentimmer-Feil, at vi udbrede os med Langtrukkenhed over Gjenstande, som have Interesse for os. - Jeg maae dog endnu bringe Dem mine Forældres og Gustas Tak for Deres Artighed imod hende, under hendes Ophold i Hovedstaden, hun ærgrer sig endnu over, at hun gik Glip af Skibet og Billedgalleriet to Fornøjelser som Deres Godhed havde tiltænkt hende, og som hun vilde have sat megen Priis paa; mange Hilsner fra hende Bedstemoder og os Allesammen.

[Langs Randen] Gusta siger, at De ikke mere betragter en Reise til Odense som en aldeles Umulighed iværksæt en saadan til Sommer og det vil glæde os Alle! ogsaa Jette H -

[Langs Randen] Hvordan lever den stakkels Frue Lessøe36 siden hendes Mands Død? Naar De nu ret snart skriver mig et langt Brev til (jeg forudsætter at det skeer) saa maae De endelig fortælle mig lidt om hende.

.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost