Dato: 2. november 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Edvard Collin
Sprog: dansk.

35. Til E. Collin.

Kjøbenhavn den 2den Nov. 1831.

Min inderlige kjære Eduard!

I Dag er det Deres Fødselsdag! jeg har tænkt saa meget derpaa, men jeg kan dog ikke gjøre Dem nogen ret Glæde, ihvor gjerne jeg vilde. Skrive Dem et Vers, er i Grunden Narrestreger, hvad skulde det kunde fornøie Dem? Nei, jeg vil ligefrem sige Dem at jeg holder saa inderlig meget af Dem, maaskee mere end De troer; med min hele Sjæl hænger jeg ved Dem, gid De ret kunde føle det! Gid De kunde have Fortrolighed til mig, bro­derlig Fortrolighed frygt ikke, jeg er aabenmundet, uden med mine egne Sager! Gid jeg ret kunde lade Dem læse i mit Hjerte, vinde Dem paa denne Dag ret for mig! Hvorofte har jeg ikke, siden De kom hjem, med det mest broderlige Sindelag vildet nærme mig Dem, men – jeg veed ikke selv, naar De ikke gjør Begyndelsen kan jeg ikke, De har saaledes ikke sagt mig et Ord, om hvad jeg saa inderligt gjerne vilde have talt med Dem om, hvad jeg kun i et Brev har turde betroe Dem, af hvad der af Alt griber mest ind i mit Liv; eller bør og kan vi ikke tale derom? De skrev engang, da jeg blev for fortrolig, at de Mennesker der vilde sige Du til Dem fik De en uforklarlig kold Følelse imod; De veed det var et Hjertes Udbrud af mig, et længe næret Ønske, at jeg kom frem med det, kan dog ikke have gjort at De nu føler noget hos Dem, der gjør De ikke kan møde mig saa­ledes som jeg vilde? Siig mig det kun! Jeg har slet Intet i Verden mit Hjerte nu ret hæfter sig til, selv Poesien er mig ikke saa kjær og hellig, for sin egen Skyld, den burde være mig, De kan maaskee forsone mig noget med Ver­den, vær altid min Ven! føl hvor inderlig jeg holder af Dem! ingen kan denne Dag bede vor Herre varmere for Dem end jeg! Kunde jeg bare ret sige Dem Alt, Gud velsigne Dem kjære, kjære Collin

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost