Du har søgt på: +Andersens +Hus

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 4. november 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 4 November 1831.

Inderlig, hjertelig Tak for Deres kjære, søsterlige Brev, det glædede mig saa uudsigeligt. Jeg kom just hjem fra Collins, den næst ældste af Sønnerne37 , et udmærket Hoved, som jeg elsker som Broder, havde just mødt mig med en Inderlighed, der smeltede min Sjæl, vi havde lovet hinanden altid at være ærlige, kjære Venner, under alle Forhold i Livet; jeg elskede den hele Verden igjen, som dog har været slem ved mig og nu finder jeg Deres Brev til, læser det og seer et søsterligt, godmodigt Hjerte ogsaa ynde mig. Tak, tak! for hvert Ord! hvor et Ord, dog kan skabe en Lyksalighed, jeg har længe ikke følt mig saa vel, som i dette Øieblik og derfor skriver jeg strax. Tro ikke at min nye Vaudeville38bliver Spot over den kjære Fødeby, nei Stykket er rørende, meget alvorligt, grebet ud af mit Hjerte. Jeg læste nogle Scener for Heiberg forleden, og de behagede ham just inderligt for den melancolske Tone! De vil ogsaa holde af det! men nu vil jeg ikke sige Dem mere, end, det er to, der elske hinanden og saa giftes hun med en tredie - som hun ogsaa elsker, eller troede at elske. Spanieren, der er den ulykkelige Elsker, reiser bort og hun faaer Bryllup. Det skal være lykkes mig, især Afskeds-Scenen. - Af comiske Ting er blot det at Lauget (Murerne) flytte Skildt o s v. - Min Roman39har jeg nu taget fat paa, forfra, gid Alt maa blive som Begyndelsen, da vil Verden see, hvad der lever i mig; jeg er tilfreds med de første Kapitler, jeg troer jeg har opfattet Tidsalderens Aand; Gud vil begeistre mig til det øvrige, thi han er dog den store Mester og Digteren kun Kopisten der skriver hans Tanker ned! Mine Skyggebilleder har fornøiet Dem? Tak for hvert Ord De skrev, jeg har alt to Gange læst Deres Brev igjennem; Guldberg skyldte jeg Svar paa 3 Breve og han tilgav mig det, og skrev endog det 4de, da han havde læst Reisen, som han holdt saa inderlig meget af. Nei, Roes gjør mig ikke stolt! ved Gud, nei! men den fylder min Sjæl med Glæde, med Kjærlighed til Gud og alle Mennesker; gid vi dog altid vare venlige imod hinanden, Verden er saa smuk, Alt er Poesi, det gjør mig ondt at De ikke kom med Deres Søster her til! De vilde have moret Dem! - Hvor jeg ret længes efter at tale med Dem og alle Deres, derhjemme; jeg synes ordenlig at jeg høre til Familien, betragt mig i det mindste som en poetisk Fætter af Dem; jeg drømmer mig tidt i Tolderlund, der var jeg dog et andet Menneske end her; nu er jeg ældre, meget ældre. Fru Lessø siger at eet Aar har gjort mig 10 Aar ældre. Men jeg nævner hende, hun lever stille og fromt, men sørger meget; jeg troer der er Gjeld efter Manden; Børnene ere komne ud; igaar gik een til Søes40 ; hun finder sig dog stille i Alt og jeg troer at Broderen41 hjælper hende; flere Gange har hun spurgt mig om Dem! Jeg vil nu hilse hende fra Dem, det vil ret fornøie hende. Imellem bringer jeg hende Bøger, hun siger jeg er bleven kjedelig, at Verden gjør for meget af mig, at jeg er Publicums Yndling, men desværre, er neppe meer end det første Sandhed. - Maaskee kommer jeg til Odense til Sommer, det vil beroe paa Humeuret og - om jeg lever, jeg føler mig i Aften saa forunderlig vel at jeg pludselig tænker paa, at døe, - det er dog i Grunden det Bedste af Alt! - De nævner ikke mit sidste Digt i Kjøbenhavnsposten42 altsaa kjender De det vist ikke, her er en Afskrift. - De fleste sætte det ved siden af det døende Barn. -

Gamle Melodier

1.

Spillemand spil paa Strænge

Barmen er mig trang,

Hvem kan savne længe

Barnets simple Sang?

Ride, ride Ranke,

Flyv afsted min Tanke,

Sving Dig over Bjerg og Elv,

2.

Spillemand spil paa Strænge,

Grib med stærke Slag,

Haabet gaaer i Enge

Den lange Livets Dag,

Finder selv i Moser

Krusemynt og Roser

Synger: "Roe til Fiskeskjær!

Mange Fiske faae vi der,

Aldrig Haabet slipper.

3.

Spillemand spil paa Strænge,

Livet er saa smukt,

Ei det varer længe,

Snart er Lampen slukt.

Klappe, klappe Kage,

Graven er tilbage,

Giv hver Grille kort Beskeed,

Qvist den op og qvist den ned,

Saa falder den i Asken!

Et andet lille Digt der endnu ikke er bekjendt skal De ogsaa faae, skjøndt Deres Søster sagde her inde i Byen, at jeg fyldte mine Breve kun med Digte, og Prosa var der saare lidet af, dog, dette er jo et ganske anseelig Brev, og det fortjener De for Deres herlige, veltilpas lange Skrivelse. Altsaa nu Digtet. -

Mol -Toner

Der tidt i Hjertet Tanker boe,

Som ei vi Læben tør betroe!

Hvad Hjertet her sig klynger til,

Det lægges snart i Kiste,

Selv Venskab er et Gaadespil,

Hvor Traaden let kan briste!

Den bedste Drøm dog Hjertet veed.

Det Drømmen er om Kjærlighed,

Den skal man drømme jo, som ung,

Hvert Hjerte til den trænger,

Den er saa smuk og dog saa tung,

Ja tidt den Hjertet sprænger.

Døer Hjertet, da er Livet slukt,

Men Troskab - Troskab er saa smukt!

- Er den et Sagn der er forbi?

En Skat man ei kan hæve?

Den nævnes jo i Poesie

Saa maa den dog vist leve!

Sig mig dog, har Deres Tante faaet Cholera? Eller mistet sin fortræffelige Hukommelse? Hun anseer dog ikke det Brev, De glædet mig med, at være fra hende? Vil De spørge om jeg paa Fredag bestemt hører noget fra hende! Det er utilgiveligt, at hun ikke svarer mig paa mine 3, siger og skriver tre Breve, intet Svar giver! Hun sylter maaskee i denne Tid, eller holde Forstands Øvelse med Christian! 43

- Hils Deres gode Moder, Fader og alle de smaae Sødskende; kommer der ikke en lille her over naar det fryser? Vi faae ikke Cordon om der endogsaa bliver Cholera. - Siboni44vil have Bruden fra Lammermoor, til Kongens Geburtsdag men der bliver intet af45 , man var istand til at pibe da, fordi den var saa traurig! - Hils den kjære Bedstemoder tusinde Gange fra mig! Synes hun ogsaa om Skyggebillederne? Dog det faaer jeg da nok at vide til Fastelavn naar Deres Tante skriver! Jo, De har rigtignok Glæde af den Tante! - Naa, hils hende lidt! ganske lidt, saadan 1/32 Gang. De to smaae Digte her i Brevet maae De gjerne benytte i Moerskabs Bladet om De vil! Lev nu vel! og inderlig Tak for Deres velsignede Brev!

Deres hengivne Andersen.

[Langs Randen] Kald mig ikke Litteratus, men [hel]ler Candidatus philosophiæ, hiint er mig saa ækelt!

Tekst fra: H.C. Andersens Hus