H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Carl B Lorck 15. januar 1847

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 15. januar 1847
Fra: H.C. Andersen   Til: Carl B Lorck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn 15 Januar 1847

Kjære Ven!

Meget længselsfuld har jeg været efter at Delbanco skulde komme, for at jeg kunde see den trykte Biographie; jeg blev derfor lidt flau, da jeg i Pakken han bragte mig fandt ganske andre Bøger, dog disse vare jo vigtigere i Hovedsagen, og jeg længtes nu efter at Reitzel skulde faae Bøgerne. I forgaars stod i Avisen fra Klein 1ste Hefte af "gesammelte Werke" og jeg sendte strax Bud til Reitzel, men han havde aldeles intet til mig. Delbanco sagde mig senere jeg kunde hos Reitzel tage nogle Exemplarer, men, da jeg kom, var de 6, flere siger Reitzel han ikke har faaet, alle borte; Boghandler Høst har nu skaffet mig et Exemplar, saa at jeg veed hvor godt den er udstyret, og hvorfor jeg bringer Dem mit Hjertes hele Tak. Om der nu er Exemplarer til mig underveis veed jeg ikke, men om dette ogsaa er Tilfældet - beder jeg Dem at arangere for mig i Leipzig et Par smukt indbundne, og i hvert af disse indhæftet medfølgende Blade, der vise til hvem især jeg har bestemt disse; vil De betale Bogbinderen og besørge Bøgerne, saaledes som jeg her opgiver; Bogbinder Regningen sætter De naturligviis paa min Mellemregning med Dem, men tag Dem endelig af og paa det allerhurtigste at disse medfølgende Blade komme i det for hvert bestemte Exemplar!

Saaledes eet til Kongen af Preusen, simpelt indbundet, dog anstændigt for at modtages af en Konge, heri kommer det Blad med Ordene til den preusiske Monark; et andet Exemplar noget simplere endnu, med det Blad hvorpaa Humboldts Navn staaer, lægges ved Siden af, dertil dette her medfølgende Brev fra mig til Humboldt [Brev], hvem jeg har bedet overrække Kongen Bogen, om Alt dette slaaes en stor Convelut og sendes til Berlin til Alexander Humboldt. For Kongen og Dronningen af Saxen seer De jeg ogsaa har bestemt et Exemplar, dette beder jeg at lægge i Pakke til Fru Baronesse von Decken, hvem her ogsaa er et lille Brev til og sende hende hele den Pakke, hun besørger det da til Herskaberne.

Det Exemplar der er til Storhertugen af Oldenborg lægges i Pakke med det til Fru von Eisendecher og uden paa skrives til Hofrath von Eisendecher in Oldenburg (Grossherzogthum), ligesaa i samme Pakke eet til Alexander von Beaullieu og til Dr:: Meyer. - Til Weimar sendes til Arvestorhertugen, og ham allerførst af Alle, (i en Pakke for sig). Til Weimar sendes dernæst eet Exemplar til Kammerherre Beaullieu de Marconnai, Referendar hos Storhertugen, og endelig eet Exemplar til Fru Majorinde Serre i Dresden; for ret at gjøre dette overskueligt og hvem der skal have det Hele, det vil sige altid alle de samlede Skrifter og de som jeg her bestemmer kun Biographien for vil jeg sætte det endnu tydeligere.

Berlin.

a. Kongen af Preusen, de samlede Skrifter. Humboldt Biographien.

Dresden.

b. Kongen og Dronningen af Sachsen, hver en Biographie, Fru von Decken, de samlede Skrifter.

c. Fru Serre, Biographien.

Weimar.

d. Carl Alexander Arvestorhertug, de samlede Skrifter.

e. Kammerherre Beaulieu de Marconnai de samlede Skrifter.

Oldenburg.

(Storhertugen )

f (Hofrath von Elsendecher )samlede Skrifter

Alexander Beaulieu de Marconnay )

Dr Meyer i Oldenburg ) disse to Biographien

Leipzig.

Fru Brockhausen (Henriks Frue) Auerbach, Biographien.

Fru von Pforten Biographien.

Det bliver altsaa af de samlede Skrifter 6 Exemplarer jeg beder Dem besørge og af disse er de til Kongerne, Hertugerne og Humbolt passende smukt indbundne de andre almindelige; jeg faaer til Kjøbenhavn de andre fire eller fem Exemplarer De har lovet mig (jeg husker i dette Øieblik ikke om det er 10 eller 12 i det Hele jeg faaer) de 8 enkelte Biographier der ere nævnede kan De, om De vil, sætte paa Regning. Jeg vil haabe dette er tydeligt og at De ganske sikkert og, som om det var mig selv, bringer det i Orden og hurtigt, meget hurtigt, især til Weimar; De seer nok efter at Bogbinderen rigtig sætter Bladene ind, at det Hele, som sagt besørges nøiagtigt, saa at ingen Forvirring kommer.

Jeg sender Dem her den nyeste Udgave af alle mine Digte, i denne har jeg ved de Digte, som ere oversatte givet et Mærke x, de andre ønsker jeg De vil give til Kannegieser eller hvem De har bestemt og lade ham oversætte, Alt hvad han troer af Værd for Tydskland. Naar De faae[r] Oversættelserne da skal jeg ordne dem med de jeg har.

Hvad Aarets 12 Maaneder angaaer, da ønsker jeg kun oversat af samme hvad jeg i det danske Exemplar har antydet, maa jeg faae Oversættelserne da skal jeg blande dem med de samlede Digte.

Harzreisen har jeg saaledes beklippet, at kun den poetiske Blomst er blevet tilbage, det er ikke nogen Reisebeskrivelse nu men en Ungdoms Bouquet som jeg troer man ikke vil forsmaae, dersom De ikke gjør det. - Til Eventyrene skal De faae en Fortale og eet aldeles nyt og ukjendt Eventyr. Til O Z, som jeg læser i, kommer ogsaa et Par Ord, De skal, rimeligviis i næste Uge faae Bøgerne tilsendt. Hvem oversætter Mulatten etc. - hvad følger efter Improvisatoren? Hils Deres fortræffelige Kone og Svigerforældre og tag Dem ret af hvad jeg her har overdraget Dem.

Deres meget hengivne

H. C. Andersen.

[l Marginen paa 7. Side] Dersom Humboldts Tittel paa Brevet er feil vil De da sætte et andet Omslag og skrive derpaa!

[Paa 1. Side] E.S. Tjen mig i at see Dedicationerne efter om de ere rigtige f Ex Navne etc.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus