Du har søgt på:

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 26. januar 1847
Fra: Bernhard Severin Ingemann   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Kjære Andersen!

Deres kjærlige Brev med Halvdelen af Dem i den tydske Biogra[p]hie og den lille ziirlige tydske "Kunnuk og Naia" til Lucie modtoge vi med Glæde i Søndags. Jeg læste strax Biographien og slap den ikke før den var læst; den interesserede mig fra først til sidst og bevægede mig hjertelig mangen Gang især ved Billedet af Deres Barndomsliv og den Kjærlighed og Tillid til den evige Styrer af ethvert Menneskeliv, der med Sandhed og Inderlighed slutter sig til ham. Deres Levnet og Udviklingshistorie har et Eventyrs Interesse for mig og stadfæster hvad jeg selv, med Tak til Gud, har erfaret, at netop hvad der synes os værst og allerbittrest at opleve meget ofte er som den oprevne Jords skarpe Plougjern-Saar og Harve-Rivning, hvorved Blomsterlivet og Frugtsædhøsten nødvendig forberedes. Naar man i et senere Tilbageblik beskuer hvad der saaledes var os smerteligst, see vi ofte med Forbauselse, at uden denne Smerte, var Det aldrig blevet udviklet, hvad vi maaskee allernødigst vilde savne i vort Liv. Det gjælder kun om at bevare Kjærligheden i Smerten og i dens Erindring, ikke alene til den uendelig kjærlige Verdens- og Aandestyrer, men selv til de blinde og som man troede hjerteløse Søskende, der vare Redskaber i en Haand, de ikke kjendte. Det er igrunden Josephs Historie, der saa ofte gjentager sig i et hvert Menneskeliv, og som derfor ogsaa allerede ubevidst rører ethvert Barnehjerte. Lucie ønsker Dem, ligesom jeg, al Glæde og Velsignelse i Hjemmet og takker Dem hjertelig for al den Kjærlighed, De viser os. Hun har bedet mig sige Dem at hun med stor Interesse og inderlig Medfølelse har læst Deres Levnet; hun synes De har saa heldig undgaaet enten at sige for Meget eller for Lidet. Man faaer et levende og sandt Billede af Dem gjennem Deres Fremstilling, og det har glædet hende meget at see baade den trofaste Kjærlighed, De altid har bevaret for dem, De eengang har holdt af, og den Glæde hvormed De udtaler den; men især finder hun den aabne og simple Maade, hvorpaa De berører Deres Kjærlighed og Gjenstanden derfor, saa nobel og smuk, at det ret har glædet hende. Den levende Følelse hos Dem af Guds faderlige Styrelse af hele Livet finder hun ogsaa breder en Fred over det Hele. Hun takker Dem hjertelig for det saavelsom for den nydelige Oversættelse af "Grønlænderne", som morede os at see, men som vi endnu kun har bladret i. Gid vi nu snart maa høre at De har det godt i alle Henseender og at den Skrantenhed, De lider af, maa være hastig forbigaaende. Vi har det her omtrent som sædvanlig. Men Alderdommen kommer spankulerende og vil ikke lade sig ganske afvise, han rykker daglig nogle Haar ud og gjør flere graae. Han seer ellers ikke slem ud; naar han ikke er gnaven - hvad jeg udtrykkelig har frabedet mig - er han ret godlidende og billig og mere tilbøielig til at smile end til at ivre over hvad der i den nye Tid ikke behager ham. Det glæder mig at De har besøgt Hauch i Kiel og at hans Kritik over Deres Poesie i Almindelighed har retfærdiggjort saavel hans Characteer som hans æsthetiske Følelse saavel for Dem, som for hans og Deres Venner. Livet i Sorø har tabt Meget ved hans Forflyttelse og jeg savner ham tidt. Om ikke før saa til Foraaret, naar Skoven er grøn glæde vi os til at see Dem her. I Paasken komme vi nok nogle Dage til Kjøbenhavn og da skal jeg opsøge Dem og høre Nyt fra Verden og Deres sidste Reise. Gud velsigne Dem!

Deres hjerteligst hengivne Ven B.S. Ingemann

Sorøe d 26 Jan 1847.

Deres Portrait fandt vi meget lignende, smukt opfattet og nydeligt behandlet; - hvad Øinene angaaer har det lille af Jensen, som vi har, dog nok Fortrinnet. Vor forrige Pige, som kjender Deres Haandskrift, er nu gift og boer her tæt ved, hun blev meget glad over, at De havde erindret hende og syntes ogsaa Portraitet lignede godt.

Tekst fra: Det Kongelige Biblioteks Brevbiografi ved Kirsten Dreyer (332)