Dato: 6. december 1831
Fra: H.C. Andersen   Til: Augusta Söeborg
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 6. december 1831.

Kjære Fru Søeborg!

- - - - - Blandt literaire Nyheder kan jeg fortælle, at der udkommer til Julen af Hr. H.C. Andersen en ny Bog, betitlet V... r til ..., - dog, De skal ikke vide, hvad det er; det er en Straf fordi de ikke skriver. Vær nu videbegjærlig, de faaer ikke mere at vide, end at det er paa vers det Hele og angaaer grumme Mange, hvoraf De nok kjender en deel. Det gaaer ud over Bekjendte! Tag Dem iagt! Dog er det ingen Raketskud. Deres ærede Bifald abonnerer jeg paa.

»Kjøge-Huuskors« behager mig ikke, skjøndt det er den Vaudeville, der af alle har de smukkeste Musiknummere. - I Studenterforeningen skal vi til Julen have et Sammensurium af Holbergs Comoedier; jeg spiller Iris i prologen til »Ulysses von Ithacia«, jeg skal have Spencer, Flipper, Halsbind og Fiskebensskjørt og saa en Glorie af Paafugelfjer om Hovedet. Jeg bliver deilig, kan de troe. Gud veed, hvad Indtryk jeg gjør paa de unge Studenters hjerter. - Bruden fra Lammermoor er nu færdig fra BredahLs Haand; jeg tænker, at den gaaer i Februar. Af nye Digte har jeg et: Barnet paa Kirkegaarden; Fru Læsøe siger og flere med hende, at det er det smukkeste, jeg har skrevet det sidste Aar; - men jeg synes det ikke; det er saa, - ja, De skal ikke have det eller Noget om det; man siger jo ellers, at jeg fylder mine breve med Digte, skjøndt man kan ogsaa nok give dem i Prosa. Men nu til noget Alvorligt! Jeg seer af Deres Søsterdatters brev, at min Moder havde bedet Dem, med denne Post at høre Noget i Deres brev fra mig. Jeg har igaar faaet nogle ord fra hende, Gud veed, hvem der har sat dem sammen! Men vil De ikke gjøre mig den Tjeneste at sige hende, naar de seer hende, hvad jeg har at meddele; De vil bedre, end jeg ved et Brev, som Fremmede skal læse for hende, kunne paa en god Maade gjøre hende Alt tydeligt.

Jeg har skrevet til Oberst Guldberg og alt igaar faaet Svar, at han skal og vil besørge, at hun kan hente Mad fra Bespiisnings-Anstalten. Hvad det koster, afgjør jeg siden med ham; men nu har Moder skrevet, at hun heller vil have Pengene sendt til sig og ikke tage fra Bespiisningen, men fra en Kone i Hospitalet; men nu er det afgjort gjennem Guldberg, og saa veed jeg, hun faaer det; skal hun selv kjøbe, selv arrangere, saa bliver der ingen Orden deri; jeg ønsker Derfor, at hun maa føle sig tilfreds med det, som jeg nu har gjort det; er det endogsaa dyrere, som hun siger, det skal hun ikke bryde sig om, jeg betaler det og veed da, at hun faaer det. Siig hende det paa en venlig Maade; De vil vist finde, jeg har Ret; der gaaer de andre kjedelige Mennesker og sætter hende Noget i Hovedet. Saa snart jeg kan, veed hun nok, at jeg sender hende, hvad der er mig mueligt, og til Juul kan hun være temmelig vis paa at høre fra mig.

Nu er jeg ordentlig sat i slet Humeur! En Digters sjæl skulde ikke æltes ned i Jorden; men det er nu engang saa i denne Verden! - Deres gode Moder holder jo meget af mine »Skyggebilleder«; det glæder mig ret hjerteligt; hun vil vist ogsaa synes om min Bog til Julen; den kommer rimeligviis Juledags Aften til Dem; som sagt, min gode Fru Søeborg, det er ikke i Spøg, i den Bog er baade Deres, Bunkeflods og Fleres Navne, og i Kjøbenhavn spaaer man, at den vil gjøre Opsigt, maaskee ligesaa megen som »Pjat« eller halvt saa megen som »Gjengangerbrevene«. Hvad kan det dog være for en Bog? Arme Menneske!

Deres hengivne

Andersen.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost