H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra Henriette Wulff til H.C. Andersen 13. marts 1847

Hop forbi menu og nyheder

Du har søgt på: kjærlighed

Gå til første fund  Tilbage til søgeresultaterne

Dato: 13. marts 1847
Fra: Henriette Wulff   Til: H.C. Andersen
Sprog: dansk.

Nr. 116. Fra Henriette Wulff.

[13. Marts 1847?] .

Kjære Andersen!

Jeg modtog i dette Øjeblik en muntlig Hilsen fra Dem med lille Jørgen, den har bedrøvet mig! Vel kan jeg ikke bogstavelig troe hvad De sagde at ville lade Deres Uvillie mod mig gaae ud over saa Mange, men alligevel gjør det mig ret hjertelig ondt at De er uvenlig stemt imod mig. Dobbelt ondt vilde det gjøre mig om vores sidste korte Samtale havde givet Dem Anledning dertil, som jeg dog ikke kan begribe da det har været saa him­melvidt fra min Tanke at sige Noget der i ringeste Maade kunde saare Dem, ved at svare paa det Spørgsmaal De selv gjorde mig. Min Mening, kjære Andersen troede jeg havde for flere Aar ophørt at have den mindste Betydning for Dem, undtagen just som en Draabe i det store Hav, men selv kun som denne Draabe, kan De være overbeviist om, forener den sig med hele Verdenshavet i den største Agtelse og Kjærlighed til Dem! Skulde den adskille sig fra det Hele ved Noget, da var det snarere ved en saa sand inderlig Hengivenhed, at den netop fordi den troer sig skudt tilside, trækker sig tilbage. -­

Jeg har en heel Deel at kunde sige Dem herom - men hvorfor - jeg troer dog ikke De vilde forstaae mig mere, De er nu vandt til saa store Talemaader, om jeg saa maa sige, at mine simple Ord ikke vilde forstaaes som de ere meente. ­

Men vær nu ikke uvenlig stemt imod mig, De forsynder Dem mere derved end De troer: Deres gamle broderlige Venlighed var saa indflettet i mit Barndoms og hele senere Liv, var mig saa kjært, at det har været med stor Smerte at jeg har seet Dem i de senere Aar tage disse Følelser fra, og kun at finde Lunkenhed og fremmed Sind der, hvor jeg før fandt det broderligste!

See der er min Haand! Vær nu den gode gamle Andersen og gjør mig ikke bedrøvet og forskrækket med Yttringer som dem De sendte mig i Dag. Jeg forsikkrer Dem ærligt, for Øjeblikket vil min gladeste Dag være, naar jeg atter sidder herhjemme ved Deres Side og hører videre af Roma­nen,1699) fortalt paa Andersens Maade , - og paa Ingen Andens! - Da De var gaaet forleden Dag læste jeg Deres lille Havfrue,1700) jeg holder af den - ja rigtig meget! Farvel Andersen; Seer vi Dem snart? jeg længes meget efter Dem! Ida hilser paa det Allervenligste! Gud give jeg nu havde pillet det lille Glasstykke ud af Deres Øje,1701) som De har deri, hvergang Deres Tanker seer paa mig. Dog skeer det maaske ikke her, dans ce triste monde, men der kommer nok engang da De vil see, hvor højt jeg skatter Dem - som altid!

Og hvor virkelig oprigtig jeg holder af Dem og er ufor­andret den søsterlige Løverdag.

Jette.

[Udskrift]

Til Hr. H. C. Andersen

Ridder af Dbg og d. røde Ørn

Hôtel du Nord.

Tekst fra: Se tilknyttet bibliografipost