H.C. Andersen-centret ved Syddansk Universitet. Hjemmesiden er en base for forskning, tekster og information om og af H.C. Andersen. Man kan finde materialer om (nøgleordene) eventyr, forfatter, litteratur, børnelitteratur, børnebøger, undervisning, studie, Victor Borge, HC Andersen, H. C. Andersen, liv, værk, tidstavle og biografi, citater, drømme, FAQ, oversættelse, bibliografi, anmeldelser, quiz, børnetegninger, 2005 og manuskripter
The Hans Christian Andersen Center

Brev fra H.C. Andersen til Henriette Hanck 17. februar 1832

Hop forbi menu og nyheder

Dato: 17. februar 1832
Fra: H.C. Andersen   Til: Henriette Hanck
Sprog: dansk.

Kjøbenhavn den 17 Februar 1832.

Inderlig, hjertelig Tak, for deres søsterlige, velsignede Brev! De kan ikke tro hvor det glædede mig. Jeg læste det to Gange igjennem; det var saa interesant, saa elskeligt, at jeg blev i ganske fortræffeligt Humeur; tak deres Fader saa grumme meget for Tegningen, den ligner jo fortræffelig. Jeg sidder nu den hele Tid, kigger gjennem den hule Haand og seer den gamle Fødeby. Hvor dog de to Figurer paa Nonnebakken gjøre en herlig Virkning. Er det deres Fader og Moder? Jeg bilder mig det ind; først troede jeg den brune Mand med Frakken var mig; men saa mærkede jeg nok, at han ikke var saa tynd. Bring ogsaa Jomf. Salomonsen min Hilsen og Tak; begge Digtene ere saa ypperligt oversatte, dog skal jeg give eet Fortrinet saa bliver det: Aftendæmring. De maa endelig hilse hende fra mig! - I et Blad Etatsraad Thaarup udgiver "Kopenhagener Børsenhalle"78har der staaet en Deel af mine poetiske Arbeider oversat paa Tydsk, saaledes blandt flere: Eventyret, Dødningen, derimod ere Vignetterne, i det hele taget, forfærdeligt oversatte; det sletteste er da det til Samsøe, der lyder, saaledes. -

"Die Lenz versprach uns einen schönen Sommer.

Die Kirsche tödtete

Die schöne Dyveke,

Als, ach! durch Kirschenroth Du lagst im Todes schlummer."

For at tydeliggjøre dette smukke Stykke, følger da følgende Note: "Dyveke, die bekannte Geliebte Christians II. Als Heldinn des, von diesem Dichter verfassten, Trauerspiels Dyveke stirbt sie an vergifteten Kirschen, und kurs vor der Aufführung des Stücks starb der rothwangige Verfasser an Brustkrankheit." Er det ikke ækelt at tænke sig Digteren med de røde Kirsebærkinder døe af Brystsyge? Oversætteren er en Hr Martini79 . Eet af de bedste er det til "Grundtvig", skjøndt Hentydningen til hans Værk "Kjæmpelivets Undergang" mangler:

"Die Wogen des Issefjords schwellen und drønen

Von nordische Kämpfern der Vorzeit sie tönen.

Aus Rothschilder Kirche schallet Orgel-Geklange,

Wie Wogen und Orgel sind deine Gesange."

- I næste Maaned haaber jeg da at Bruden fra Lammermoor, gaaer80 . Gid De var her i Byen, da skulde jeg skaffe Dem Billiet, thi det kan vist falde vanskeligt at komme der den første Aften naar man ikke har gode Venner i Baghaanden. I det mindste første Aften bliver der stormende fuldt Huus. Min Vaudeville "Spanierne i Odense" har jeg kun halv færdig, og da et større Arbejde beskeftiger mig og der ingen Udsigt er at faae den paa Theatret i denne Saison, vil jeg lade den hvile; maaskee skriver jeg den færdig i selve Odense naar jeg til Sommer kommer derover. Saa maa den da sagtens blive god. - Det nye Arbeide der beskjeftiger mig, som mine Venner alt gratulerer mig til, er hverken "Middel mod Gjengangere, Memoire, Morgendrømme, etc. etc., nei intet mere eller mindre, end "De tolv Maaneder"81 . Ligesom Thomson82 besang Aarstiderne tager jeg Maanederne, men tager ikke blot Naturen, men Menneskene, hele Verden, Gud og det Uendelige, men lader Danmark staae som Basis for det Hele. Dog, De kan ikke gjøre Dem Idee derom før de læser det Hele selv. Januar, April og Mai er jeg alt færdig med, jeg digter ikke i nogen bestemt "Orden", Bogtrykkeren kan ordne dem. Januar er ganske "Politik", April er i Smag som St. Hans Aftenspil83 og Mai historisk og geografisk. Det er ikke godt at rive et enkelt Stykke ud af sin Forbindelse, dog vil jeg nedskrive det sidste Vers af April, det er et Chor Bølgerne synge:

"Sæt Dig her paa Stenen ved den brune Tang,

Vi skal Dig fortælle mang'en Havfrusang.

Dybt, saa dybt, hernede paa den vaade Grund,

bygge Havets Piger under Øresund.

Der er smukke Blomster, Tangen er saa grøn,

Og som Søens Lillier, Havfruen er skjøn;

Tidt i Sommernatten hun fra Dybet gaaer,

Leger da heroppe med sit lange Haar;

Hver April hun bringer, under Bølgesang,

Danmark Frihedskrandsen af den grønne Tang,

Og mens Vinterkysten blomstrer smukt igjen,

Synger Brittens Skjændsel [overstreget i Teksten]

Synger Danmarks Frelse ved Niels Ebbesen*

Synger Brittens Skjændsel og hans falske Smiil,

Mens hun skjænker Danmark, Krandsen for April;

Løfter da mod Landet, signende, sin Haand - Høit paa Skyen svæver Hvitfeldts Helteaand.

(*) Niels Ebbesen dræbte i Apriil, Grev Gert.) -

See, her har De en Stump, men De kan umuelig gjøre Dem Idee om det Hele, det er deels lyrisk, deels dramatisk. December bliver saaledes en Skildring af Julens Glæder her i Dannemark.

Det glæder mig meget at mine Vignetter behage Dem, men jeg haaber at mine Maaneder skal gjøre et bedre Indtryk endnu. - Af Nyheder veed jeg intet bedre - hvis De ei har hørt det - end at Lotte Øehlenschlæger i denne Tid ret har været i Omtale; De veed hun slog op med sin Kjæreste, den unge Vith [overstreget] Hvidt efter at hun var kommen fra Leipsig, nu har hun faaet en heftig Lidenskab for den geniale Skuespiller Phister84 , men da han er saare ilde anskrevet, udenfor Theatret, idet man giver ham alle muelige Feil, har Øehlenschlæger ganske naturlig sat sig imod Partiet, og Lotte maatte ud til Professor Hauck i Sorø, for at glemme Phister, men da han ikke spillede til Kongens Fødselsdag, benyttede han Friheden, tog en Vogn og jagede til Sorøe, hvor man nu fortæller scandaløse Historier, at Lotte har besøgt ham hele Aftenen paa Gjæstgivergaarden og - hvad der er det moersomste, - at der fra Sorø, første Postdag derefter, var saa uhyre mange Breve, at næsten Postsækken blev fyldt, idet alle Sorø Damer skrev denne mærkelige Historie til Veninderne i Hovedstaden. - Det gjør mig ellers meget ondt for Øehlenschlæger, der tager sig det saa nær; og De kan tro Folk gjør Historien værre og værre, især da Hovedtrækkene ere historiske sande. - I næste Maaned gaaer hans "Rübezahl"85 ; Folk ere ikke vel stemte for det, men jeg synes særdeles vel derom. - De kan ellers ikke tro hvor uendelig Deres Breve glæder mig, og jeg haaber derfor at De imellem vil forunde mig et Brev, jeg svarer Dem da øieblikkelig igjen og skal ikke oftere sætte Dem i Forlegenhed med Bogstav Hjeroglypher over hvad jeg skriver paa. - Vil De ikke nok bevise mig den Tjeneste, snarest muelig, at lade indlagte lille Brev besørge, sikkert, til min Moder, det er et Svar paa noget hun har skrevet om. - Hils Faderen, Moderen, Sødskenderne, Bedstemoer (Tanten (?)) Christian og det hele Huusgesinde ret meget fra mig. Det er ellers sandt, jeg fik aldrig at vide, hvad Indtryk "det døende Barn" gjorde paa det lystige Selskab Deres Pige skulde synge den for. - Bring ogsaa min ærbødige Hilsen til Frøken Heide, det glæder mig at hun har Interesse for Digteren, saa falder der vel ogsaa nogen for H. C. Andersen. - Har De læst min Bearbeidelse (i Walkyrien) af Klopstocks "Die beyden Gräber"86 , den er nok ikke saa gal. - De har da seet at jeg har tænkt paa Deres Fødeby med en Sang til Kongens Fødselsdag? 87

Naar jeg bliver stor, skal jeg bestemt besynge Odense; hvem kan vide om jeg i Grunden ikke bliver denne ædle Byes Mærkværdighed og der i en Note i Geographien kommer til at staae under Odense "(hier ist der baumlange Dänen-Dichter Andersen geboren)" - Men nu "intet videre denne Gang, end en flittig Hilsen fra alle gode Venner; jeg er frisk og sund og ønsker at høre det samme fra Dem". Lev vel!

Digteren.

Tekst fra: H.C. Andersens Hus